Læsetid: 3 min.

Man kan næsten forestille sig en lykkelig slutning på ’Broen’

Når det dystre og makabre får lov at finde sted uden smålig skelen til sandsynlighed og plausibel sammenhæng, så skal det lyse og forsonlige også have lov. Ugens ’Broen’-anmelder ønsker sig en lykkelig slutning
’Broen’ lakker mod enden, og det er meget rart. 

’Broen’ lakker mod enden, og det er meget rart. 

DR Presse

13. februar 2018

En tung sky er gledet hen over Øresundsregionen og er nu gudskelov ude af syne: Saga Norén (Sofia Helin) og Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) er ikke længere uvenner. Måske er de heller ikke ligefrem et par igen, men altså. Bare de ikke er uvenner, Broens to primære helteskikkelser, der kun har hinanden, fordi deres familie og venner enten er døde, kidnappede eller i fængsel.

Henrik har været rasende på Saga, siden hun i afsnit fem fik fjernet det, Henrik kaldte barnet, men som Saga klassificerede som et embryo, og som også kunne have gået under navnet Alt Det Saga Norén Ikke Formår At Have I Sit Ensporede Liv, Men Som Manden Hun Elsker Ønsker Sig.

Sidste øjebliks-befrielser

Vejen frem mod tilgivelse var, som Saga tidligere har forklaret sin psykolog, at finde ud af, hvor Henriks forsvundne døtre befinder sig. Den ene befinder sig ulykkeligvis ikke længere blandt de levende, mens den anden findes i en landsby ejet af en uhyggelig fredselskende sekt.

Her boede hun, indtil den dramatiske sidste øjebliksbefrielse sammen med sin psykopatiske pseudofar Frank (Anders Mossling), der først coachede og så dræbte Henriks kone. Frank kom i politiets søgelys, fordi de seneste ofre for hans ondsindede omsorgstrick var på flugt fra ham taxachaufføren Dan Brolund (Lars Ranthe), der kørte sæsonens første offer mod hendes sidste stop for gerningsstedet.    

Syvende afsnit af Broen var forsoningens afsnit, både for de to hårdt opspændte politiefterforskere og for den fartglade mekanikerfrue Nicole (Patricia Schumann), hvis mand, Tobias (Jakob Fahlstedt), tilgav hende, at hun en enkelt (men til gengæld befrugtende) gang havde knaldet med hans bror.    

Måske kan Tobias’ tilgivelse også give lidt ro på hjemmefronten hos broren Morgan Sonning (Johannes Kuhnke). Det kræver dog, at hans kone, Malene (Charlotte Fich), tilgiver, at Morgan har været hende utro – ovenikøbet med den kvinde, hvis mand Malenes datter havde en affære med, før han altså døde som et resultat af mindst syv menneskers fatale svigt. Alting tyder stadig på, at det er den tragiske nøglefigur Tommys alt for tidlige død, der bliver hævnet, én henrettelsesmetode ad gangen.

Forsigtig genopvarmning

Det næstmest forudsigelige i hele serien, udover forekomsten af bestialske mord, var den kødelige forening af de to polititeknikere. Danske Barbara (Julie Carlsen) er lidt brysk, svenske John (Rafael Petterson) er lidt befippet, til sammen er de et nuttet par. I løbet af den meget korte scene, hvor de blev afsløret som sådan et, gjorde de deres for at bidrage til følelsen af at se julekalender den 22. december, hvor alt og alle falder på plads i lykkebringende konstellationer.    

Man begynder at ane omridset af en slutning på serien, der måske ikke er decideret lykkelig, men så langt derhenad, som man kan komme i et univers, hvor alle har blod på hænderne og indgår i så tæt et netværk af ofre, bødler og vidner, som tilfældet er i Broen.

Broen IV har en komplet socialt afstumpet efterforsker, Saga, til at udflette alle kroppe og stemmer og skabe mening i det meningsløse.
Læs også

Godt nok bliver den forsigtige genopvarmning af forholdet mellem politichefen Lillian (Sarah Boberg) og ham den flinke fyr fra anklagemyndigheden afbrudt af, at Lillian får leveret sin afdøde mand Hans’ forrådnede hoved i en blomsterkurv. Det er makabert, men på sin vis også rart at se et kendt ansigt i den kurv. Man vil gerne snart se en ende på listen over dræbte. 

Vi ved nu, at det var fra Niels Thormods sekretær, Susannes (Sandra Yi Sencindiver), telefon, der blev ringet til Margrethe Thormod den skæbnesvangre nat. En af lommetyvepigerne genkendte nemlig  tasken, som hun stjal telefonen fra, inden hun gav den til Taariq (som pudsigt nok også havde en utilfældig forbindelse til Thormod).

Hvad der forbinder hende til Tommy, skal man have et helt dansk-svensk forfatterholds samlede fantasi for at kunne forestille sig. Men jeg hepper på, at hun får al skylden, så de andre karakterer kan få fred.     

’Broen IIII’, afsnit 7:8. Serien sendes på DR1 søndage kl. 20.00.

Serie

Information anmelder ’Broen IIII’

Fjerde og sidste sæson af DR’s dansk-svenske krimiserie ’Broen’ er i gang. En ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.

Vi anmelder alle episoder. Følg med her.

’Broen’ sendes på DR 1 søndage kl. 20.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Det er selvfølgelig Tommys søn der hævner sin far - og han kan godt gå, det er jo film,
og nu går han til slut, efter Henriks hjemvendte datter, og hvordan ender det så, spændende.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Enten dør Henrik, hans genfundne datter, eller hans genfundnu datter spiller en rolle (i hendes imaginære teaterverden) der indebærer et hævn for Tommy - hvorfor hun skyder sin egen far, Saga skyder hende i vrede og slutteligt sig selv fordi hun er blevet forvirret over plottet. Den midlertidige nye politichef sviner homoseksuelle, etniske minoriteter, svenskere, jyder og kvinder til. Serien ender med hele København og hele Malmø marcherer ham ud til midten af Broen, og spiller tovtrækkeri med én del af hans krop bundet til overkrop og den anden til underkrop som straf for at være lidt for stereotypisk.

Men jeg vil da også håbe, omend jeg ikke rigtig kan forestille mig, en lykkelig slutning.