En tung sky er gledet hen over Øresundsregionen og er nu gudskelov ude af syne: Saga Norén (Sofia Helin) og Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) er ikke længere uvenner. Måske er de heller ikke ligefrem et par igen, men altså. Bare de ikke er uvenner, Broens to primære helteskikkelser, der kun har hinanden, fordi deres familie og venner enten er døde, kidnappede eller i fængsel.
Henrik har været rasende på Saga, siden hun i afsnit fem fik fjernet det, Henrik kaldte barnet, men som Saga klassificerede som et embryo, og som også kunne have gået under navnet Alt Det Saga Norén Ikke Formår At Have I Sit Ensporede Liv, Men Som Manden Hun Elsker Ønsker Sig.
Sidste øjebliks-befrielser
Vejen frem mod tilgivelse var, som Saga tidligere har forklaret sin psykolog, at finde ud af, hvor Henriks forsvundne døtre befinder sig. Den ene befinder sig ulykkeligvis ikke længere blandt de levende, mens den anden findes i en landsby ejet af en uhyggelig fredselskende sekt.
Her boede hun, indtil den dramatiske sidste øjebliksbefrielse sammen med sin psykopatiske pseudofar Frank (Anders Mossling), der først coachede og så dræbte Henriks kone. Frank kom i politiets søgelys, fordi de seneste ofre for hans ondsindede omsorgstrick var på flugt fra ham taxachaufføren Dan Brolund (Lars Ranthe), der kørte sæsonens første offer mod hendes sidste stop for gerningsstedet.
Syvende afsnit af Broen var forsoningens afsnit, både for de to hårdt opspændte politiefterforskere og for den fartglade mekanikerfrue Nicole (Patricia Schumann), hvis mand, Tobias (Jakob Fahlstedt), tilgav hende, at hun en enkelt (men til gengæld befrugtende) gang havde knaldet med hans bror.
Måske kan Tobias’ tilgivelse også give lidt ro på hjemmefronten hos broren Morgan Sonning (Johannes Kuhnke). Det kræver dog, at hans kone, Malene (Charlotte Fich), tilgiver, at Morgan har været hende utro – ovenikøbet med den kvinde, hvis mand Malenes datter havde en affære med, før han altså døde som et resultat af mindst syv menneskers fatale svigt. Alting tyder stadig på, at det er den tragiske nøglefigur Tommys alt for tidlige død, der bliver hævnet, én henrettelsesmetode ad gangen.
Forsigtig genopvarmning
Det næstmest forudsigelige i hele serien, udover forekomsten af bestialske mord, var den kødelige forening af de to polititeknikere. Danske Barbara (Julie Carlsen) er lidt brysk, svenske John (Rafael Petterson) er lidt befippet, til sammen er de et nuttet par. I løbet af den meget korte scene, hvor de blev afsløret som sådan et, gjorde de deres for at bidrage til følelsen af at se julekalender den 22. december, hvor alt og alle falder på plads i lykkebringende konstellationer.
Man begynder at ane omridset af en slutning på serien, der måske ikke er decideret lykkelig, men så langt derhenad, som man kan komme i et univers, hvor alle har blod på hænderne og indgår i så tæt et netværk af ofre, bødler og vidner, som tilfældet er i Broen.
Godt nok bliver den forsigtige genopvarmning af forholdet mellem politichefen Lillian (Sarah Boberg) og ham den flinke fyr fra anklagemyndigheden afbrudt af, at Lillian får leveret sin afdøde mand Hans’ forrådnede hoved i en blomsterkurv. Det er makabert, men på sin vis også rart at se et kendt ansigt i den kurv. Man vil gerne snart se en ende på listen over dræbte.
Vi ved nu, at det var fra Niels Thormods sekretær, Susannes (Sandra Yi Sencindiver), telefon, der blev ringet til Margrethe Thormod den skæbnesvangre nat. En af lommetyvepigerne genkendte nemlig tasken, som hun stjal telefonen fra, inden hun gav den til Taariq (som pudsigt nok også havde en utilfældig forbindelse til Thormod).
Hvad der forbinder hende til Tommy, skal man have et helt dansk-svensk forfatterholds samlede fantasi for at kunne forestille sig. Men jeg hepper på, at hun får al skylden, så de andre karakterer kan få fred.
’Broen IIII’, afsnit 7:8. Serien sendes på DR1 søndage kl. 20.00.
Information anmelder ’Broen IIII’
Fjerde og sidste sæson af DR’s dansk-svenske krimiserie ’Broen’ er i gang. En ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.
Vi anmelder alle episoder. Følg med her.
’Broen’ sendes på DR 1 søndage kl. 20.
Seneste artikler
Vores anmeldere uddeler priser ved Broens slutning: Her overgik serien sit eget bizarre selvsving
19. februar 2018DR’s tværskandinaviske nordic noir-søndagskrimi ’Broen’ er ved sin fjerde vanvittige sæsons ende nu omsider slut. Vores anmeldere har skiftevis hadet den for ufortrødent at dyrke en træls tradition for spektakulær vold som eneste motor for fortællingen og hevet sig i håret over et plot, hvis sammenhængskraft i overdreven grad var baseret på tilfældige sammentræf. Nu skal der uddeles priser for de gange, ’Broen’ overgik sig selv i spøjs og trættende typiskhedHar man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ingen vej tilbage nu
5. februar 2018De overspiller deres uskyld, og de overspiller deres skyld, og Saga overspiller ad absurdum rollen som en robot, der har fået følelser. Og det hele kan umuligt gå op. Og man kan jo bare slukke. Men har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ubehageligt nok ingen vej tilbage nuPlottet i ’Broen’ er enten vildt indviklet eller båret af plotbelejlige sammentræf
29. januar 2018Paradoksalt nok bliver DR-dramaserien ’Broen’ sværere at følge med i, jo flere forbindelser der viser sig mellem alt og alle
Det er selvfølgelig Tommys søn der hævner sin far - og han kan godt gå, det er jo film,
og nu går han til slut, efter Henriks hjemvendte datter, og hvordan ender det så, spændende.
Enten dør Henrik, hans genfundne datter, eller hans genfundnu datter spiller en rolle (i hendes imaginære teaterverden) der indebærer et hævn for Tommy - hvorfor hun skyder sin egen far, Saga skyder hende i vrede og slutteligt sig selv fordi hun er blevet forvirret over plottet. Den midlertidige nye politichef sviner homoseksuelle, etniske minoriteter, svenskere, jyder og kvinder til. Serien ender med hele København og hele Malmø marcherer ham ud til midten af Broen, og spiller tovtrækkeri med én del af hans krop bundet til overkrop og den anden til underkrop som straf for at være lidt for stereotypisk.
Men jeg vil da også håbe, omend jeg ikke rigtig kan forestille mig, en lykkelig slutning.