Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Laurie Anderson opløfter katastrofen med sin syngende violin

Med sin nye 70-minutter lange udgivelse, ’Landfall’, har lydpioneren Laurie Anderson i samarbejde med den hæderkronede strygerkvartet Kronos Quartet skabt et værk, der både er sublimt som moderne strygermusik og som historiefortælling
Det drømmescenarie, som opmales af Laurie Andersons (til højre) elegante strengelege på hendes elektroniske violin og af Kronos Quartets akustiske strygere, ønsker man på ingen måde, at hun skal stoppe med at udfolde.

Det drømmescenarie, som opmales af Laurie Andersons (til højre) elegante strengelege på hendes elektroniske violin og af Kronos Quartets akustiske strygere, ønsker man på ingen måde, at hun skal stoppe med at udfolde.

Mark Allen

Kultur
16. februar 2018

Hader du også bare, når folk fortæller dig om deres drømme? De begynder at fortælle om en mand, som måske er deres onkel, måske deres far, og selvom du beder dem om at stoppe, selvom du siger »don’t tell me your dream«, fortsætter de med at fortælle. Som om deres drøm er en film, du sikkert gerne vil se på et tidspunkt, og ikke bare noget, der sker i de fjerneste kroge af deres eget hoved.

Nogenlunde sådan, og fortalt med al den varme og musikalitet, hun har i sin stemme, begynder en af Laurie Andersons historier på det nye album, Landfall, som hun har skrevet til og indspillet sammen med den legendariske Kronos Quartet.

Men på trods af dette udsagn er hun bestemt ikke kommet for at tæmme forestillingskraften, tværtimod. Så umiddelbart herefter begynder hun selv at fortælle om, hvordan hun træder ind i et lydstudie i Tyskland, hvor en mand står og spiller fløjte, nøgen, dækket af fluer, som i virkeligheden er mikrofoner, der optager alle lyde fra mandens krop. Hvorfor teknikerne altså har bedt ham om at tage alt hans tøj af, fordi skjorte og bukser og sko rasler noget så forfærdeligt.

Og dette nye drømmescenarie, som ligeledes opmales af Laurie Andersons elegante strengelege på hendes elektroniske violin og af Kronos Quartets akustiske strygere, ønsker man på ingen måde, at hun skal stoppe med at udfolde. For er der nogen, der kan åbne den slags fantastiske døre ind til en helt anden verden, er det den 70-årige amerikanske multikunstner og lydpioner, Laurie Anderson.

Abstraktionen af katastrofen

Egentlig tager Landfall udgangspunkt i orkanen Sandy, der hærgede fra Caribien til Canada i 2012, og endnu mere præcist i Laurie Andersons egen oplevelse af orkanen. Hun tager os med ind i sit værksted, der er oversvømmet som følge af, at Sandy fik en flodbølge til at ramme New York. Og hun tager os ind i den nære, konkrete oplevelse af katastrofen, hvor gamle synthesizere og notesbøger ligger og flyder rundt. I første omgang flyder de som skrald. Men i anden omgang, i Laurie Andersons egen oplevelse af scenariet, bliver de til noget nyt, et nyt kunstværk måske.

Således søger hun hele tiden de spændingsfyldte modsætninger, som den begejstring hun trods alt følte, da hun så sine klenodier i opløsning. Ligesom hun hele tiden søger abstraktionerne, de tanke- og følelsesmæssige overbygninger til de konkrete begivenheder. Og på Landfall finder hun ikke mindst frem til disse modsætninger og overbygninger gennem musikken.

Der er ikke vokal på albummet, der er bare Laurie Andersons fortællestemme indimellem, og så er der hendes ordløse stemme, altså hendes talende violin. Og det er denne talende violin – den elektroniske violin, hun selv begyndte at udvikle for mange år siden – der er det musikalske udgangspunkt for mange af kompositionerne.

Hun sender lyden fra violinen igennem effektpedaler, der spiller med på hendes toner og føjer ny rytmik og nye klange til. Noget, hun gør for at blive frigjort fra sine vaner, som hun ofte siger. Og på sin vis er de elektroniske apparater dermed med til at fortælle de historier, hun fortæller med sin violin, de små historier, der i kraft af kompositionernes titler udpeger et større narrativ: Fra »CNN Predicts a Monster Storm« over »Our Street Is a Black River og »The Electricity Goes Out And We Move To A Hotel« til »Thunder Continues In The Aftermath«.

Historiefortællingens næste skridt

Musikken føles på grund af de mange strygerinstrumenter ofte let og luftig, men den får også sin egen kropslighed, en kropslighed, der hele tiden morfer sig selv og udvikler sig, som historien gør det. Godt hjulpet på vej af den sublime Kronos Quartet, der spiller uendeligt fintmasket, og som sammen med elektronikken fortæller modtemaer til Laurie Andersons temaer.

Indimellem anvender Laurie Anderson tillige andre elektroniske lydapparater. På et nummer som »The Dark Side« spiller Kronos Quartet således ind over et lille rytmisk og harmonisk loop.

Dette er med til at give pladen en bredde i lyden, som er vigtig, og som de balancerer ganske fremragende. Og det medfører også, at de med albummet er med til at bygge en vigtig bro imellem den elektroniske og den neoklassiske musik – lidt i stil med den tyske komponist og musiker Nils Frahm.

Der er dog små udfald i den sammenhæng, som når Kronos Quartet spiller stramt rytmisk over et tungt, nærmest industrielt beat på »Never What You Think It Will Be«, den 21. skæring på Landfall. Her bliver det en anelse uelegant og stift, måske man endda kan sige studentikost, og for et ganske kort øjeblik er det ikke længere nogle af verdens bedste klassiske musikere, der viser, hvordan moderne strygermusik skal stryges, men klassiske musikere, der forsøger at spille rytmisk uden helt at ramme den.

I sådan en passage brydes den illusion, de ellers har bygget op. Men altså kun for et øjeblik, og i sidste ende får dette lille udfald os primært til at se det sublime ved resten af den musikalske historiefortælling på albummet. Den historiefortælling, der på samme tid er strygermusik i verdensklasse – uden skillelinje imellem de to i øvrigt.

Så nej, personligt hader jeg det egentlig ikke, når folk fortæller mig deres drømme og giver mig et indblik i, hvad der sker i deres hoveders afkroge. Og da slet ikke, når det er Laurie Anderson og Kronos Quartet, der gør det.

Laurie Anderson & Kronos Quartet: ’Landfall’ (Nonesuch Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her