Læsetid: 2 min.

Lille pige bliver væltet af hund, mand taber bukser på trappestige, kærestepar i jolle kæntrer

Når folk kom galt afsted på hjemmevideo i 90’erne, grinede Christian Bennike og co. ikke for at normalisere andres ulykke – de grinede, fordi ulykken netop ikke var normal. Og tænk sig, så kunne man vinde en multimedia computer! Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Det’ Ren Kagemand og Rent Fup
5. februar 2018

Det var de gode gamle 90’ere. Mor røg Prince i sofaen, alles søstre ville være Spice Girls, og alle raske drenge ville være Peter Schmeichel.

Det var den gyldne æra for flow-tv, og den hotteste familieunderholdning i parcelhusdanmark var de nye hjemmevideoshows, som dansk tv havde kopieret fra USA. DR havde »Det’ Ren Kagemand«. TV3 havde »Hit Med Videoen« (med Søs Egelind som vært, fandme). Jeg elskede det.

Det var hjemmevideo, som vor mor lavede dem: Lille pige bliver væltet af hund, mand taber bukser på trappestige, kærestepar i jolle kæntrer. Hvis videoen åbnede med en hængekøje, var man sikker på, den endte med en øm røv.

I dag fremstår programmerne så old school, at man tror, det er løgn – pang på farverne, saxofon på intromusikken, gak på lydeffekter – dengang var det ren tv-alkymi: Et voyeuristisk blik ind bag ligusterhækkene blandet med en barnlig glæde ved hverdagens små vrangsituationer. Rent guld. Pludselig kunne alle være latterlige.

Vi grinede ikke for at normalisere andres ulykke – vi grinede, fordi ulykken netop ikke var normal. Og så var det afslappende: En fortløbende strøm af videosukker, som modstandsløst fik hjernen til at lyse op. Og tænk, ugens skæggeste klip vandt »en multimedia computer«.

Den heroiske Bubber

Nå, men det eneste i 90’erne, der kunne måle sig med hjemmevideoerne, var min barndoms anden tv-passion: »Rent Fup« på TV3 (med Preben Kristensen – ikke Søren Pilmark).

Husker du det? Et helt hold af tv-producenter spinner det mest kunstfærdige plot for at fucke med en eller anden kendis – vi snakker skjulte mikrofoner, helikoptere og afspærrede gader, bare for at Mark Strudal eller Gordon Kennedy en times tid kan være som Michael Douglas i The Game. Se det var underholdning!

Oooh det klassiske afsnit, hvor stakkels (unge!) Bubber bliver tilbageholdt i sin bil af to magtfuldkomne politibetjente, der ender med at skyde (!) en anden mand, fordi han bryder deres arbitrære regler. Bubber reagerer bemærkelsesværdigt heroisk, ja, næsten aktivistisk, ved at løbe ud af sin bil, række armene i vejret og ironisk råbe:

»Skyd ham! Skyd ham! Han betalte ikke 80 kroner. Skyd mig! Skyd mig!«

I dag kan jeg se godt se, at min barndoms hjemmevideo- og Ren Fup-kærlighed muligvis blev gatewaydrugs til tidens næste store tv-fænomen: MTV’s Jackass. Det startede i 2000, hvor jeg var 14 år og derfor på alle måder modtagelig for Johnny Knoxvilles ekstremiteter. Man skal være disponeret for den slags – ikke alle (omend mange) griner højt, når andre glider i en bananskræl. Men det gør jeg altså (ja ja, sagsøg mig). I dag holder jeg 90’er-ilden i live ved at følge Drunk People Doing Things på Instagram. Det kan varmt anbefales.

Serie

Informations humorkanon

Vores eget og fuldkommen idiosynkratiske bud på humoristiske højdepunkter i dansk kultur. Vi er ikke interesseret i kronologi eller hierarkisering, men i en kærlig, personlig og positiv genformulering af alle tiders danske humor.

Seneste artikler

  • »Tillykke med danske samfund, mange tak«

    12. februar 2018
    Kulturskribent Lone Nikolajsen var allergladest for Lærke Winther og Anna Neye Poulsens sketchshow, når der blev lavet fis med postkolonial skyld. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til den moralsk anfægtede udstilling af 00'er-normalitet: ’Normalerweize’
  • Jeg vil i seng med de fleste – mænd og koner, heste, grise, køer og får

    8. februar 2018
    Da kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde gik på efterskole, klappede hun og vennerne sig på patterne og sang »trives BEDST med hvide men’skeeer, for jeg synes, de er pææænest« og fandt et hemmeligt sprog, de kunne bruge til at vrænge af selvalvoren i den voksenverden, de var ved at vokse ind i. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Lex & Klatten
  • Børnehumor anno 2018: Hvorfor tager en aarhusianer altid en bildør med ud i ørkenen?

    8. februar 2018
    Sjove historier er både tidløse og afhængige af deres tid. Det lærer vi på en lille time i 3.c, hvor vi går fra at høre om lårklaskende samere over aarhushistorier til youtube-stjerner. Som led i Informations undersøgelse af humor har vi været på besøg på Gentofte Skole for at finde ud, hvordan de får hinanden til at grine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Nielsen

Er der andre end mig der brækker sig over de her moderne definitioner og analyser 90'erne, 80'erne, 70'erne osv.? Hvor pretentiøs har man lov at være.

I 10'erne sad vi som om civilisationen havde nået sine absolute højder og kiggede ned på tidligere generationer og underholdningsformer. Hvor var det dog morsomt at gøre grin med os selv for 20 år siden mens vi sad og var besat af vores iphone i sød uvidenhed om at den blev umoderne omkring 2020. (5/2-2030)

Anders Sørensen

@Jan Damskier, den henvender sig vel til dem, der følger artikelserien om dansk humor.

Hvem henvender din kommentar sig til? Hvilken nytte gør den?