Læsetid: 2 min.

Lollikes hospital er fyldt med lort og lagkage

Blod og andre kropsvæsker sprøjter ud over både scenografi og skuespillere, når det danske sygehusvæsen fremstilles i ’Hospitalet’ på Aarhus Teater. I Runar Hodnes iscenesættelse af Christian Lollikes dramatik er såvel lort som lagkage impliceret. Og det er ikke en oplevelse for sarte sjæle
Patricia Schumanns og Mette Døssings sygeplejersker indeholder begge skræmmende realistiske træk til trods for den ekstreme fremstilling, der ses i ’Hospitalet’.

Patricia Schumanns og Mette Døssings sygeplejersker indeholder begge skræmmende realistiske træk til trods for den ekstreme fremstilling, der ses i ’Hospitalet’.

Emilia Therese

9. februar 2018

»Der er for lidt tid og for mange patienter,« konstaterer lægen i Kjartan Hansens skikkelse allerede i begyndelsen af Hospitalet. Det er et statement, som kendetegner resten af forestillingen. Skuespillerne løber rundt. Som i en evig stresspiral. Med røde øjne og usunde, røde pletter på halsen og i hårgrænsen. Mette Døssing spiller den eneste virkeligt engagerede sygeplejerske, som ihærdigt men forgæves forsøger at råbe vagt i gevær over for sine kolleger, patienter og det omgivende samfund.

In your face-teater

Hvis du synes, at der i Christian Lollikes seneste publikumsbasker – hans iscenesættelse af Erasmus Montanus sidste forår på Aarhus Teater – var grænseoverskridende scener, tages det grænseoverskridende i Hospitalet til helt nye og latrinære højder.

Christian Lollike har skabt en skarpt formuleret kritik af et sundhedssystem i forfald. Der tegnes et billede af et sted, hvor virkelige mennesker forvandles til sygeliggjorte patienter uden identitet. Runar Hodne har ikke lagt fingrene imellem i sin iscenesættelse. Intet overlades til fantasien, men tværes (næsten bogstaveligt talt) ud i ansigtet på publikum – uanset om det drejer sig om kropsvæsker eller lagkage fra personalestuen.

Franciska Zahles scenografi mimer det, man vil kunne finde på et hvilket som helst dansk hospital: de kvadratiske, mintgrønne fliser på væggene, svingdørene, lysstofrørene i loftet og små detaljer som det røde saftevand i en plastikkande på rullebordet af rustfrit stål. Det er lige før, man kan lugte den velkendte, syrlige hospitalslugt.

Kim Engelbredts lyddesign spænder fra skingre eller summende lyde til velkendte musiknumre i den lette ende, der – når de suppleres med den gakkende, humoristiske spillestil – står i skarp kontrast til de seriøse emner, der tages op. For sygeplejerskernes urimelige arbejdsvilkår, de konstante effektiviseringskrav og den forhøjede patientdødelighed kan jo ikke just kategoriseres som morsomme indslag. Hospitalet er på alle måder en kontrastfyldt oplevelse.

Tydelig agenda

Publikums sympati ligger hos Mette Døssings sygeplejerske. Underligt nok, faktisk. For hun skyr ingen midler for at få sit budskab igennem. »Jeg vil kneppe apatikerne. Jeg vil smadre deres hoveder mod kantstenen,« ytrer hun i en længere monolog om at strejke. Hun (eller Christian Lollike) har en tydelig agenda, hvor alt er tilladt.

Patricia Schumann er skræmmende overbevisende i rollen som den ledende sygeplejerske, der udvikler sig fra kærlig veninde til en mere og mere skinger effektiviseringsmaskine, som kaster om sig med smarte, engelske udtryk og resultater fra internationale undersøgelser, som var hun deltager i en omgang bullshit bingo. Men er det fuldkommen gak eller tæt på sandheden?

Christian Lollike og hans medforfatter, Sigrid Johannesen, har skrevet om et hospital. Men efter endt applaus (og en meget sigende slutreplik) efterlades publikum alligevel tilbage med en følelse af, at kritikken kan overføres til en daginstitution, et plejehjem eller ... Fantasien sætter tydeligvis ingen grænser her.

’Hospitalet’. Tekst: Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Instruktør: Runar Hodne. Medvirkende: Mette Døssing, Inge Sofie Skovbo, Nanna Bøttcher, Kristian Holm Joensen, Thomas Mørk, Kjartan Hansen, Patricia Schumann og Mette Klakstein Wiberg. Scenograf: Franciska Zahle. Lys. Anders Kjems. Lyd: Kim Engelbredt. Spiller på Aarhus Teater til 10. marts. Herefter på Teater Sort/Hvid i København 16. marts – 14. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu