Læsetid: 4 min.

En muse sætter sig på tværs i modeskaberens univers

Paul Thomas Andersons ’Den skjulte tråd’ er en elegant, gådefuld og pikant film om forholdet mellem kunst og kærlighed og tradition og modernitet
Alma (Vicky Krieps) bliver modeskaberen Reynolds Woodcocks (Daniel Day-Lewis) muse og elskerinde, men sætter sig også på tværs i hans velordnede, traditionsrige univers.

Alma (Vicky Krieps) bliver modeskaberen Reynolds Woodcocks (Daniel Day-Lewis) muse og elskerinde, men sætter sig også på tværs i hans velordnede, traditionsrige univers.

Laurie Sparham

15. februar 2018

Reynolds Woodcock (Daniel Day-Lewis i endnu en opslugende karakterpræstation), hovedpersonen i Paul Thomas Andersons Den skjulte tråd, er en ganske særlig mand med ganske særlige vaner. Den feterede modskaber bor i et stort hus i en fashionabel del af 1950’ernes London sammen med sin søster, Cyril (Lesley Manville). Hun tager sig af alt det praktiske omkring hans forretning, så han kan koncentrere sig om det kunstneriske.

Hr. Woodcocks kjoler er eftertragtede blandt de rige og adelige, der forventer en vis klassicisme og elegance, men han er ikke ligefrem en moderne mand, der frivilligt favner nye, populære begreber og stilarter som f.eks. ’chic’.

Selv er hr. Woodcock også eftertragtet, men den mere end midaldrende excentriker er dog aldrig blevet gift. Han har det svært med forstyrrelser, ikke mindst ved morgenbordet, hvor han vil kunne arbejde i fred og ro, og med sin søsters hjælp skifter han ikke sjældent kæreste, når vedkommende begynder at stille krav.

Det vil sige, lige indtil han møder den unge, perfekt proportionerede servitrice Alma (skiftevis usikre og stålsatte Vicky Krieps), som han forfører med sit kunstneriske væsen, og som snart bliver hans muse og elsker.

I modsætning til hr. Woodcocks tidligere veninder vil Alma dog ikke underkaste sig hans særheder og strikse vaner. Nej, hun udfordrer hans autoritet og truer med at hive tæppet væk under den ellers så selvsikre kjolemager med den markante moderbinding og en medfødt modvilje mod at overgive sig til et andet menneske, vise sårbarhed og være afhængig af andre – ud over, naturligvis, Cyril.

Og således begynder et fascinerende, gådefuldt og pikant spil mellem Alma og Reynolds, der på den ene side er frustreret over og irriteret på den viljestærke kvinde, men på den anden side er hjælpeløst draget af hende.

Afstand til følelserne

Den skjulte tråd er fuld af detaljerige og sensuelle billeder fra House of Woodcock, hvor Cyril på vegne af sin bror styrer en veritabel hær af syersker, som skal sørge for at forvandle hans tegninger og ideer til smukke kreationer, som Londons indflydelsesrige kvinder har lyst til at bære. Der er noget meget taktilt og fascineret og fascinerende over måden, som Paul Thomas Anderson skildrer arbejdet med kjolerne på – man ser nål og tråd bevæge sig igennem det delikate stof og skønheden tage form.

Men det er ikke som sådan en decideret varm eller følelsesfuld film. Den er kølig og distanceret i sin skildring af Reynolds Woodcocks formaliserede, stringente hverdag og verden, og selv om filmen får lidt mere temperament og kulør i mødet med Alma, holder den sig stadig på afstand af de to mennesker og deres usædvanlige forhold. Og det er vel egentlig et fællestræk ved alle instruktørens film – fra Boogie Nights, Magnolia og Punch-Drunk Love til There Will Be Blood og The Master: Han er interesseret i mennesker og kærlighed, men i højere grad i de intellektuelle spil, de spiller med hinanden, end i følelser som sådan – også selv om spillene er en direkte konsekvens af de selvsamme følelser.

Anderson lader sine hovedpersoner have hemmeligheder, som kun gør dem mere spændende at være i selskab med. F.eks. får man i Den skjulte tråd ikke rigtig at vide, hvem Alma egentlig er, eller hvor hun kommer fra. Hun er både en tilsyneladende simpel og lidt usikker pige fra landet, som bliver smigret og overvældet af Reynolds Woodcocks opmærksomhed, og en mere sofistikeret verdensdame, som ikke synes i tvivl om, hvad hun vil have.

Kunst og kærlighed

Paul Thomas Andersons film forholder sig til velkendte genrer, men er fulde af abstraktioner, der ofte gør dem til uhørt spændende og usædvanlige oplevelser. Således forsager han også, ikke mindst takket være Radiohead-musikeren Jonny Greenwods alt andet end genretypiske musik, de fleste af det romantiske dramas konventioner i Den skjulte tråd, der handler lige så meget om forholdet mellem kunst og kærlighed og mellem modernitet og tradition, personificeret af Reynolds og Alma, som den handler om deres indbyrdes forhold.

Hun udfordrer ham både som menneske og som kunstner, der har mistet følingen med, hvad der er moderne og ikke moderne. Reynolds Woodcock sidder i sit elfenbenstårn og har isoleret sig fra den virkelige verden, hvorfor hans kjoler heller ikke udvikler sig – de er så at sige frosset fast i tiden. Samtidig har han fravalgt kærligheden af hensyn til kunsten, som han kan styre ned i mindste detalje, mens kærligheden og følelserne, der følger med, er for svære at få greb om. De har deres egen vilje, og det bryder hr. Woodcock sig ikke om, og han tør ikke overgive sig til dem – i hvert fald ikke før Alma dukker op og sætter ham og måske også hans kunst fri.

Der er flere overraskelser i Den skjulte tråd, som måske ikke er instruktørens mest radikale eller opsigtsvækkende film, men som alligevel formår at føre sit publikum uventede steder hen. Som sædvanlig hos Anderson er det ikke alt, der bliver forklaret eller afklaret, og det er en af filmens styrker. Den er gådefuld, pikant, velspillet og flot at skue – lidt ligesom en af hr. Woodcocks kjoler, dog med et noget mere moderne tvist.

Den skjulte tråd. Instruktion og manuskript: Paul Thomas Anderson. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu