Læsetid: 4 min.

Dette er ikke en pik

Det er en kæmpe pik: 32 cm. Morten Sabroe har med sin nye farce af en roman svært ved at se verden for bare patter og går til #MeToo, som en døv mand går til koncert: Sikke mange mennesker med instrumenter på scenen – men hvad fanden er det egentlig, de laver?
Som en farce eller satire betragtet kan tingene sagtens blive grotesk overdrevet – jeg synes bare ikke, at Morten sabroe rigtigt rammer plet.

Som en farce eller satire betragtet kan tingene sagtens blive grotesk overdrevet – jeg synes bare ikke, at Morten sabroe rigtigt rammer plet.

Linda Kastrup

10. februar 2018

Man kan sige meget om Morten Sabroes nye roman, og det kommer vi til om lidt, men udgangspunktet for 32 cm – som bogen stift nok hedder – er der ikke noget i vejen med. Sabroes projekt er at nuancere samtalen omkring #MeToo – også selv om bogen på det nærmeste var skrevet færdig, da bevægelsen begyndte at rulle.

Tilfældigvis havde forfatteren kastet sig over de problemstillinger, som #MeToo tager fat på, og hvis der er et sted, hvor skønlitteraturen har en hjemmebanefordel, er det vel netop her: at finde en menneskelig plet i det umenneskelige, at mærke pulsen på en overgrebsmand, at se verden med den anklagedes øjne.

Det er muligvis usympatisk stof, men litteraturen (og kunsten som sådan) skal ikke først og fremmest være sympatisk, den skal derimod være menneskelig: Den skal også turde gå ind det ubehagelige sted, hvor der er rigtigt grimt, ganske enkelt fordi det gør os klogere på, hvad det menneskelige også indeholder. Og virkeligheden bag #MeToo er jo vitterlig ubehagelig: at mænd med magt verden over har udnyttet deres position og behandlet kvinder som laverestående væsner, det var i orden at forgribe sig på.

Inden for denne ramme er det gråzonen, som Sabroe skriver om i 32 cm. Han skriver om en langt fra uskyldig mand, der mister alt på grund af grove anklager om sexovergreb, som han ikke har begået. Han skriver om en mand, der uretmæssigt bliver dømt af folkedomstolen og ikke har nogen mulighed for at forsvare sig. Og så langt så godt.

Men ligeså vigtigt det er at være opmærksom på gråzoner og uretmæssige anklager, ligeså vigtigt er det at anerkende betydningen og virkeligheden bag #MeToo, der grundlæggende kæmper for kvinders lige rettigheder og peger på dybt patriarkalske strukturer verden over. Det er ikke enten eller – og i forhold til at skrive en roman, der kaster sig ud i dette brændpunkt, er det altafgørende at holde balancen. For hvis man tipper, ender man bare et nyt, firkantet sted, der er fattigt på andre nuancer. Og så er vi jo lige vidt.

Morten Sabroe: 32 cm

Kulørt farce

Den balancegang mener jeg ikke 32 cm mestrer – måske mest af alt, fordi den ikke følger sit eget projekt til dørs og ikke tager sig selv alvorligt. 32 cm er på alle måder en kulørt farce, der dyrker den lette underholdning på bekostning af sit vægtige stof. Hør bare:

Hovedpersonen Alfred er Danmarks største tv-stjerne og har et ego, der flyder langt ud over landets grænser. Han bor med sin kone, han engang elskede højt, og en sur teenagepige i Hellerup og er netop ved at forbedrede sit kolossalt anlagte 50 års fødselsdagsshow, da han til et middagsselskab møder manden Boris, som alle kvinderne flokkes om.

Det er hårdt for Alfred, der selv er vant til at være verdens centrum, og da Boris tilmed fortæller om sit hårde liv, mister Alfred helt fokus. Boris har en pik på 32 centimeter, og det har gjort, at han gennem hele sit liv er blevet voldtaget af sexlystne kvinder med knive i flok (for sådan er den barske virkelighed jo – bare læs statistikkerne). Det har ulykkeligvis forårsaget, at Boris nu er ensom og sexafhængig, og Boris synes, at det er synd for Boris, og Alfred synes, at Boris er for vild.

Alfred, der ikke overraskende lider af en pikbesættelse (noget med hans mor, der smurte hans penis ind i vaseline som barn), kan ikke slippe det med de 32 centimeter og begynder at gå endnu mere i kødet på andre kvinder, de fleste fulde af velvilje over for stjernen.

Men på hans arbejdsplads rammer han med sin flirt ved siden af. Han kigger for dybt i en kavalergang og får afsat mærker på to kvinder, som han holder for fast i under henholdsvis en meningsudveksling og et besvimelsesanfald. Og da de tre kvinder finder ud af, at de alle har været genstand for Alfreds begær, anlægger de sag mod tv-stjernen om sexovergreb. Og så kører toget.

Alfred bliver fyret, medierne går i selvsving – men alligevel går solen ikke sin forudsigelige gang. For Alfred giver ikke op: Han opdager, at det faktisk er en pistol, han har i bukserne, og at den faktisk kan bruges til at skyde ham fri. Jeg skal ikke afsløre hvordan, men kan roligt sige, at når det sker, dåner kvinderne på stribe og kaster deres underbukser i grams.

Jeg må sige det, som det er. 32 cm er en roman, hvor det er meget svært at se verden for bare patter. Se til venstre, dunkende pikke, se til højre, stramme røve, se oppe, se nede, kildne kusser og bryster som pomeloer. Titlen bliver ikke bare sigende for, hvor lang den er, men også hvor vi er. Vi er på tur med pikken, vi kører rundt med pikken, vi ser verden med pikken. Indimellem føler jeg vitterligt, at jeg sidder fast i en billigt produceret pornofilm, der strømmer over af karikaturer og komiske mandlige fantasier.

Det er ikke kun, fordi det er for tykt. Som en farce eller satire betragtet kan tingene sagtens blive grotesk overdrevet – jeg synes bare ikke, at det rigtigt rammer plet. Det er, som om fortællerens seksuelle besættelse overdøver udgangspunktet og ender med at være tonedøv over for sit eget projekt. Med mindre, selvfølgelig, at forfatteren helt betragter #MeToo som en farce uden reel substans? Det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes.

Morten Sabroe: ’32 cm’.  Politikens Forlag, 320 sider, 250 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Henning Kjær, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har en fornemmelse af at de fleste kvindelige anmeldere ikke vil kun forstå en bog som denne som den bør og i al fald må have problemer med dens balancegang
Jeg tror det kan være en god bog og vil læse den. Men havde det ikke været klogere og bedre for læserne med en mandlig anmelder. De findes.

Morten Clausen, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Randi Christiansen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Jan August

Hvad nu hvis det havde været en mandlig anmelder, der havde skrevet nøjagtig det samme ?

Anne Holland, Kristian Edelbo, Eva Schwanenflügel, John Liebach, Steffen Gliese og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Frede Jørgensen
"Hvad nu hvis det havde været en mandlig anmelder, der havde skrevet nøjagtig det samme "

Med det spørgsmål stillet, der det jo ligesom ikke rigtig muligt at afgøre nu, vel? Så spørgsmålet bliver sådan lidt... røv-klogt. Og irriterende populistisk. Alt andet lige.

Kenneth Krabat

@Frede Jørgensen
"Hvad nu hvis det havde været en mandlig anmelder, der havde skrevet nøjagtig det samme "

[Rettet: ] Med det spørgsmål stillet er det jo ligesom ikke rigtig muligt at afgøre nu, vel? Så spørgsmålet bliver sådan lidt... røv-klogt. Og irriterende populistisk. Alt andet lige.