Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Redaktionen elsker: Den behageligt hypnotiserende minidokumentar ’Powers of Ten’

Eames-parrets 40 år gamle minidokumentar om størrelsesforhold zoomer ud og ind på grænserne for menneskelig forståelse og har en behageligt hypnotiserende effekt
Kultur
2. februar 2018

Det er et helt enkelt greb, den amerikanske dokumentarfilm Powers of Ten fra 1977 foretager i løbet af de ni behageligt svimlende minutter, den varer: Fra filmens halvfjerdseridyl af et udgangspunkt – et par siddende på et veldækket picnictæppe – zoomes der først ud efter det princip, at afstanden til parret på tæppet tidobles hvert tiende sekund. Efter ti sekunder ser man et areal på 100 x 100 meter. Efter 20 sekunder er det 1000 x 1000 meter stort. Efter fem minutter er man 100 millioner lysår ude i universet, hvor der er langt mellem lyskilderne.

»Det er sådan, det meste af universet ser ud. Denne tomhed er almindelig, vores eget områdes rigdom er undtagelsen,« forklarer atomfysikeren Phillip Morrison. Hans rolige speak klæder filmens lange, glidende bevægelse, der understreges af synthesizermusik, og den enkle, informative grafik, der udpeger Jordens bane rundt om solen, Mælkevejen og fjernere og fjernere galaksegrupper.

Så zoomes der ind, endnu hurtigere, tilbage til manden på tæppet og endnu længere ind, så billedet bevæger sig ned gennem hans hudlag, gennem molekylære og atomare strukturer, indtil en flimrende proton fylder skærmen. Morrison forklarer, at man her »når den nuværende grænse for vores forståelse«.

’Powers of Ten’ har den præcise undertitel en film om den relative størrelse på ting i universet og effekten af at tilføje et nul mere. Den er lavet af designerne Charles og Ray Eames, baseret på bogen Cosmic View (1957) af den hollandske pacifist Kees Boeke og kan ses på Youtube. Om ikke for andet, så for den hypnotiserende effekt. 

 

Serie

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Frederiksen

- og når du nu alligevel er på Youtube, så se også Eames' "Toccata for Toy Trains", med musik af Elmer Bernstein. Og den med snurretoppene. Og den med skolegården, der bliver vasket. Kort sagt: Afsæt et par timer til arkitektægteparrets film.