Læsetid: 3 min.

Roman J. Israel er den kejtede idealist, man nødvendigvis må holde med og af

Den idealistiske skrivebordsadvokat Roman Israel har alt, hvad der skal til for at være Oscar-egnet idiot i en film. Det vil sige: uddateret garderobe, exceptionel intelligens, høj moral og en total mangel på forståelse for sociale spilleregler
Roman J. Israel er den kejtede idealist, man nødvendigvis må holde med og af, men let skal det ikke være, idet han både er oppe mod sit eget kantede temperament og normerne i den åleglatte, profitorienterede advokatbranche.

Roman J. Israel er den kejtede idealist, man nødvendigvis må holde med og af, men let skal det ikke være, idet han både er oppe mod sit eget kantede temperament og normerne i den åleglatte, profitorienterede advokatbranche.

UIP

9. februar 2018

Advokaten Roman J. Israel (Denzel Washington) har alle de karaktertræk, det kræver at være en godartet idiot i en film. Hans mimik er slap, hans gang er sjosket, hans tøj er kikset, og når hans store klodsede briller ryger ned om næsen, skubber han dem på uelegant vis på plads med pengefingeren, så man ikke skal være i tvivl om, at her er en mand, der ikke tænker over, hvordan han fremtræder for andre.

De uskrevne sociale omgangsregler fatter Israel ikke, til gengæld kan han straffeloven udenad og er også godt inde i den del af nyere amerikansk retshistorie, der handler om aktivisme og kamp for borgerrettigheder. Med sit afrohår, en lejlighed tapetseret med billeder af afroamerikanske borgerettighedsforkæmpere og sin store iPod fuld af 70’er-soul er han barn af en tid, der er overstået, og en frihedskamp, der har fundet andre former. 

Israel har fået indrettet sig et liv som forsvarsadvokat. Ikke den type advokat, der møder op i retten, men ham, der sidder derhjemme og forbereder sagerne og ordner papirarbejdet, så hans makker, chef og mentor kan fokusere retsmøderne og kæmpe for sine udsatte klienter i et retssystem, hvor anklageskrifter rutinemæssigt overdrives for at motivere de tiltalte til at indgå byttehandler. Det er ikke et system, Israel kan færdes i uden at protestere højlydt.

Det er upopulært (men skægt), når han spørger en af vagterne om vej til retten for hvide mennesker, og besværligt, når dommeren idømmer ham bøde for foragt for retten, fordi han ikke kan stoppe med at protestere.

Der er i filmen ingen tvivl om, at Israels kritik af det amerikanske retssystems sociale og racemæssige slagside er baseret på solid juridisk indsigt og menneskelig retfærdighedssans. Roman J. Israel er den kejtede idealist, man nødvendigvis må holde med og af, men let skal det ikke være, idet han både er oppe mod sit eget kantede temperament og normerne i den åleglatte, profitorienterede advokatbranche.    

Tosse møder kyniker

Roman J. Israel retter i filmens første billede en officiel anklage mod sig selv for at svigte sine idealer, så spørgsmålet er gennem filmen bare, hvordan og hvornår filmen knækker for ham. Herefter begynder selve historien med, at Israels trygge og meningsfulde liv braser sammen, da chefen rammes af et hjerteanfald, der efterlader ham i koma. Det viser sig, at denne chef var så gavmild med assistancen, at firmaet kørte med underskud, og der er ingen mulighed for, at Israel kan fortsætte det alene.

I sådan en situation kan det næsten ikke være anderledes, end at den hjertensgode, men hjælpeløse idealist møder sin diametrale modsætning. Han viser sig at hedde George Pierce (Colin Farrell) og være en tidligere elev af Israels døende chef. Pierce har lagt den idealismen bag sig og driver nu et kæmpemæssigt advokatfirma, hvis forretningsmodel består i at få de kriminelle til at indgå uretfærdige byttehandler med anklagemyndigheden. Han kan se en fordel i at tilknytte en advokat med Israels ekspertise.

Roman J. Israel vil nødig gå på kompromis med sin integritet, men da han ikke er sikret mod arbejdsløshed og heller ikke passer ind andre steder på arbejdsmarkedet, ender han blandt de hurtige typer i dyre jakkesæt. Helt efter bogen har Israel og Pierce en række sammenstød, men lærer også efterhånden af hinandens måde at være på. Pierce lærer Israel at tænke lidt (men ikke nok) fremad, og Israel lærer Pierce, at personligt engagement og tilstedeværelse godt kan betale sig.

Ud over Israel og Pierce udfolder filmen kun for alvor en enkelt birolle. Den unge smukke borgerrettighedsaktivist Maya Alston (Carmen Ejego) er kvinden, Israel ikke kan få – til gengæld anerkender hun værdien af den arv og de idealer, Israel repræsenterer. Man ved, Israel på et tidspunkt vil svigte sine idealer, men det virker alligevel umotiveret og antiklimatisk, når det sker.

Til slut virker det, som om filmen er bagud med plotafvikling, og en masse skal ske i en fart. Ikke så underligt, for Roman J. Israel, Esq. lever af karakterskildringer, snarere end af et imponerende plot.

’Roman J. Israel, Esq.’. Manuskript og instruktion: Dan Gilroy. Amerikansk (Biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu