Læsetid: 3 min.

Succesforfatters roman er glat som en poleret sten

Pakistanske Mohsin Hamid skriver i en eventyragtig og suggererende stil om flygtninges mange slags hjemløshed og om en verden, der med konflikter og migration er under forvandling. Romanen handler om vores tid, den berører noget væsentlig – og er mærkeligt uvedkommende
Flygtninge på Lesbos. Mohsin Hadids roman fortæller om et par, der pludselig bliver til flygtninge og en del af den fortrinsvise navnløse masse af folk på vej. Men romanen bliver aldrig rigtig personlig. Foto: Ulrik Hasemann

Flygtninge på Lesbos. Mohsin Hadids roman fortæller om et par, der pludselig bliver til flygtninge og en del af den fortrinsvise navnløse masse af folk på vej. Men romanen bliver aldrig rigtig personlig. Foto: Ulrik Hasemann

Ulrik Hasemann

24. februar 2018

To unge, Saeed og Nadia, mødes og forelsker sig i hinanden i et urohærget land, der har flere træk til fælles med det Pakistan, hvor romanens forfatter er født. Hun er stærk og karakterfuld, tildækket ikke af religiøse årsager, men for at kunne være i fred. Af samme grund flytter hun tidligt i egen lejlighed.

Han er en sød og konventionel fyr, som passer sine bønner og lever i fred med sine forældre. Da »oprørerne« sejrer over »regeringstyrkerne«, og forfølgelse og vilkårlige henrettelser bliver hverdag i landet, flygter det unge par, hun efter at have givet hans efterladte far et løfte om aldrig at forlade eller svigte sønnen.

På den måde forvandles Saeed og Nadia fra normale mennesker med nogenlunde normale liv til flygtninge.

Bag døren

Mohsin Hamid fortæller de unges historie i en distanceret og opremsende stil (og i konsekvent bagudsyn), som om den var resultatet af mekaniske love eller skæbne (og for længst fuldbyrdet kendsgerning). Hændelse følger på hændelse, og der er tilsyneladende ikke rigtig noget, du kan gøre ved det. Fornemmelsen af indespærring eller af et støt arbejdende mekanisk hjul, som strømmer over i læseren, er en passende og en godt frembragt reaktion på en roman om flygtninges udvejsløshed.

Mohsin Hamid: Exit West

Et andet greb i fortællingen har samme næsten fysiske indvirkning på læsningen. Romanens figurer, den voksende globale flygtningestrøm, kommer fra ét sted til et andet gennem mystiske døre som i fantasylitteraturens dobbeltverdener. Man åbner en dør – og bum! – så er man ikke længere i flygtningelejren på den græske ø, men i et stort og mystisk hus i Storbritannien.

Verden rykker tættere sammen, der er kun en dør mellem os og dem eller mellem mig og den fremmede verden. Det slås fast med et af bogens stærkeste billeder: Stjernehimlen, som tilsyneladende roterer over os og snart ligger udspændt over én by og én befolkning og snart – et lille nyk længere fremme i rotationen – over en anden. Vi bor under samme tag.

Ellers har jeg svært ved at finde begejstring for Mohsin Hamids roman.

Den distancerede fortællestil – verden set fra månen – får efterhånden en næsten bedøvende virkning og bliver mere og mere til en uengageret opremsning af flygtningelivet som politisk, men især velkendt problem. Så er der nationalistisk sabelraslen i Wien og senere i London, så flirter snart den ene, snart den anden hovedperson med nye og måske farlige (radikaliserede) fællesskaber, så finder der en tiltagende overvågning sted fra droner og helikoptere, så oprettes der arbejdslejre og indføres sindrige systemer, der skal holde styr på de ustyrlige menneskestrømme.

Væk er næsten alle fablens eller eventyrets tildigtninger, tilbage er noget, der virker forsimplende og paradoksalt nok afdramatiserende. Der er virkelig ikke noget, du kan gøre ved det.

Imens bliver historien om Saeed og Nadia, der i løbet af flugten og trods løfter om det modsatte glider fra hinanden, stadig sværere at engagere sig i. Den er som resten skrevet med linsen indstillet på uendeligt, mærkelig bedøvet og ikke ligefrem fuld af overraskelser.

Romanen er glat som en poleret sten

Der er indimellem gode scener og korte refleksioner lagt i hovedet på personerne, for eksempel om længslen efter hjemlighed og tabet som en erfaring, der kan forene mennesker. Der er oftere endnu belærende stykker faldet ned fra himlen som mannakorn om mennesker, der har glemt, at de er aber, om »sameksistens« og om »menneskets potentiale til at skabe en bedre verden«.

Exit West er Mohsin Hamids fjerde roman og hans tredje på dansk. Ligesom de andre har den fået en god modtagelse i store engelske og amerikanske aviser, og den var desuden shortlistet til Man Booker-prisen. Den taler ind i vores tid, den berører noget væsentligt, og når det er sagt: Den er også bevidst tilvirket følelse, glat som en poleret sten.

Mohsin Hamid. ’Exit West’. Oversat af Stig W. Jørgensen. Gyldendal, 235 sider, 250 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu