Læsetid: 4 min.

Tove Ditlevsen til den nye generation

I det nye udvalg af Tove Ditlevsens digte sætter Olga Ravn digte fra to livsaldre sammen, så de kommenterer hinanden og udstiller den uopfyldelige længsel
Med genopdagelsen af Tove Ditlevsen er også fulgt anerkendelsen af, at hun var en stor digter, hvis lyrik er fuldt på højde med hendes samtidige ’modernisters’, og Olga Ravn har valgt gode digte.

Med genopdagelsen af Tove Ditlevsen er også fulgt anerkendelsen af, at hun var en stor digter, hvis lyrik er fuldt på højde med hendes samtidige ’modernisters’, og Olga Ravn har valgt gode digte.

Erik Petersen

3. februar 2018

Olga Ravns udvalg af Tove Ditlevsen-digte indledes med et digt fra Kvindesind (1955) og slutter med et digt fra Pigesind (1939). Digtet fra Kvindesind hedder »Advarsel«, og handler om uopfyldelig længsel, det skel der ikke kan overskrides, når hjertet er ude af stand til at »brænde/af længsel efter noget, der er til«. Hjertet »synger tungt af tabte melodier.«

Digtet fra Pigesind, vender jeg tilbage til.

De mellemliggende digte handler om angst, tab, død og destruktion, men først og fremmest, som Olga Ravn fremhæver i sit efterskrift, om afstanden mellem »det jeg burde være, og det jeg er«.

Det er godt set, og det har været hendes kompositionsprincip. Derfor er det selvfølgelig heller ikke tilfældigt, at udvalget hedder »Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø«.

Tilfældigt er der nok heller ikke, at der kun optræder 21 digte fra Tove Ditlevsens tidlige periode og det dobbelte: 42 fra og med Kvindesind.

Mange af Tove Ditlevsens samtidige forfatterkollegaer så ned på, at hun optrådte i livsstilsagtige boligreportager, gav interview om dette og hint, ofte fotograferet i køkkenet, ved skrivebordet, med sine børn, næsten altid placeret i hjemmet.

 

 
Læs også

Blinkende Lygter er den sidste samling, som er skrevet af det unge, lyse vidunderbarn, der strålede i Anden Verdenskrigs mørke. Digtene udkom ganske vist først i 1947, men de er skrevet, før Tove Ditlevsen i november 1945 blev gift med lægen Carl Ryberg, der sørgede for nogle uproduktive år ved at gøre hende til narkoman. Kvindesind er den næste samling, der udkommer. Ti år senere.

Af de 42 digte fra perioden efter Blinkende lygter stammer hele 20 fra den dystre skilsmisse- og selvportrætsamling De voksne (1969), hvor alle søde kærlighedsdrømme definitivt har måttet vige for den vidende resignation, iblandet kynisme, vrede og længsel efter den ro, der kun kan findes i bedøvelsen, i indlæggelser, i sprutten – og heldigvis: i skriften.

Tove Ditlevsen-digte i udvalg ved Olga Ravn: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø

Rasende håbløshed

Ofte sætter Olga Ravn digte fra to livsaldre sammen, så de kommenterer hinanden og udstiller den uopfyldelige længsel. Meget fint dér, hvor »Der bor en ung pige i mig« fra Kvindesind følges af »Unge piger« fra Lille Verden (1942).

Her lever de unge piger i deres »Lille blege lykke – den store ser de ikke,/fordi den lever i dem som børn de aldrig får ...«. Først da Tove Ditlevsen selv er kommet på afstand af den unge pige, vil pigen ikke dø »før jeg selv bliver træt af at tro, jeg engang var hende«.

I sidste instans findes roen dog kun i altings afslutning, i døden.

Det fræsende langdigt »Lola« fra Det runde værelse (1973), der følger lige efter indledningsdigtet om de uopfyldelige længsler, lader al den rasende håbløshed, destruktion og fortvivlelse, vælte frem, som uopfyldeligheden gennem livet har hobet op, og som kun en bitter død kan gøre en ende på.

»Døden er at miste/den udmarvende lyst/til at smadre ting/andre holder af.«

Genopdaget

At dømme efter udvalget og også Olga Ravns efterskrift er det først og fremmest den voksne, vidende Tove Ditlevsen, der udtrykker eksistentielle erfaringer for nutidens kvinder. Tove Ditlevsen er blevet massivt genopdaget af Olga Ravns generation, af kvinder der netop befinder sig i en alder, hvor forelskelse og vild erotik har fået følgeskab af børn, mand og hverdag.

»Også jeg vil bare skrive lister over vaner, uvaner, dårlige sider, det der er mig, men ikke mig.« (Som i De voksne) »Dem jeg elsker, men ikke elsker. Det jeg burde gøre og være, men hverken gør eller er,« indleder Olga Ravn sin tekst.

Senere tænker hun på, »om den tid er forbi i mit liv, hvor en mand skal elske mig voldsomt uden hensyn til børn og små hunde«.

Kongenialt med stemningen i Ditlevsen-digtene.

Med genopdagelsen er også fulgt anerkendelsen af, at Tove Ditlevsen var en stor digter, hvis lyrik er fuldt på højde med hendes samtidige ’modernisters’, og Olga Ravn har valgt gode digte. Kun enkelte af dem kunne jeg godt have undværet, »Selvportræt 5« fra De voksne føjer i mine øjne ikke noget til de fire øvrige selvportrætter, og slutningen tager et billigt stik hjem.

Jeg ville også hellere have Barndommens Gade I end toeren, den Anne Linnet har indsunget, og som efterhånden er noget slidt.

Jeg holder mere af linjer som disse:

»... det stemmer så godt med mit sind i dag/at længes mod barndommens gade.«

Men så længe spændingen består mellem det, der er, og længslen efter det, der ikke kan være, så længe kan der digtes.

Kærlighedserklæring

Og sørme om ikke kærligheden kan overvinde kløften. Olga Ravn lader den sejre til sidst.

Næstsidste digt er fra Den hemmelige rude (1961) og begynder: »Sig ja til kærligheden. Den er sjælden/mens lykken er almindelig og bleg ... Og muligt får du aldrig lært at elske,/men du kan lære dig at sige ja./Hvis du kan tænde lyset i hans øjne,/så ved du lidt om kærlighed endda«. Afstanden mellem kærlighed og ikke-kærlighed kan lukke sig – om end med negativt fortegn.

Men så – til allersidst – får vi den uforbeholdne kærlighedserklæring fra Pigesind:

Der brænder et lys i natten,/det brænder alene for mig/og puster jeg til det, så flammer det op, og flammer alene for mig. –/Men taler du stille, og hvisker du tyst,/er lyset pludselig mere end lyst/og brænder dybt i mit eget bryst,/– alene for dig. –//

Da var Tove Ditlevsen dog kun 15 år, og hun skrev det, ifølge hende selv, på et loft i Valdemarsgade, hvor hun var beskæftiget med at pakke blikæsker ind.

Det meste lå stadig foran hende.

’Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø’. Tove Ditlevsen-digte i udvalg ved Olga Ravn. Gyldendal, 149 sider, 150 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Læser for tiden en brevveksling mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel fra 1942-1970, som Jes Stein Petersen gjorde opmærksom på i Politiken ifm. 100-året for TD's fødsel. "Husmor og Skribøse", hedder den. Et interessant blik ind i to kvinders hverdagsliv. Lånt på biblioteket. Den kom langvejs fra. Tænker, at den ikke er sådan at opdrive i handelen. Men vent lige med at bestille den på biblioteket, for jeg får lige behov for at forlænge, og der findes måske kun det ene låneeksemplar.