Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Troels Abrahamsen & Co. leder efter nye udveje for elektrorocken

Både Veto og forsanger Troels Abrahamsens soloprojekt, Exec, virker på deres nye udspil til at lede efter alternativer til elektrorocken. Men selv om der i begge tilfælde er anslag til vellykkede løsninger, falder det aldrig helt på plads
Titlen på Vetos nye album, ’16 Colors’, hentyder til de 16 farver, som gengives i html-formatet, og som er med til at definere, hvordan vi ser, når vi er online.

Titlen på Vetos nye album, ’16 Colors’, hentyder til de 16 farver, som gengives i html-formatet, og som er med til at definere, hvordan vi ser, når vi er online.

Kristoffer Juel

Kultur
9. februar 2018

Elektrorockens lokomotiv kørte for fuld damp, da Veto udgav deres debutplade There’s A Beat In All Machines i 2006. Og det var oven i købet lastet med weltschmerz, mens det tromlede ned igennem den danske hovedstrøm.

Spleen United var året forinden kommet med deres stærke bud på, hvordan synthrock kunne lyde anno midt-00’erne. Mens Carpark North endnu tidligere, i 2003, havde igangsat hele bølgen med relativt generisk elektrorock, da de udgav deres selvbetitlede debut med hittet »Transparent & Glasslike«. Og så fulgte i øvrigt en lang række navne i bølgens efterdønninger, bands som Duné, Turboweekend og The Floor is Made of Lava.

Men selv om de hverken var de første eller de sidste på toget, landede Veto deres eget sted. Mens Spleen United og Carpark North udtrykte forskellige afarter af romantisk livslede, havde Veto blikket rettet imod internetrouteren og dens løfter om en mentalt fortravlet fremtid, og de tog den digitale angst på sig – i øvrigt et lille tiår efter at Radiohead havde udgivet OK Computer, et hovedværk for den slags paranoia.

Elektrorocken befinder sig nu et helt andet sted i landskabet. Med undtagelse af The Minds of 99 er de bands, der har held med at håndspille sig ind i mainstream, mere funk-, soul- og flødeorienterede. Som Scarlet Pleasure og Phlake, der har åbnet Orange Scene de to seneste år.

Men hvor Spleen United er gået i opløsning, og Carpark North er begyndt at lyde som tidens mest glatte elektroniske pop, har Veto ikke ændret deres stil nævneværdigt på de små 12 år, der er gået siden debuten. De kan stadig sælge Store Vega ud og er også booket til dette års Roskilde festival, men der er ikke megen fortrop over bandet, nu hvor de vender tilbage efter syv års albumpause med albummet 16 Colors.

Energisk energi

De er fortsat optaget af vores liv i en digitaliseret virkelighed – albummets titel hentyder til de 16 farver, som gengives i html-formatet, og som derfor er med til at definere, hvordan vi ser, når vi er online. Og deres rockmusik har stadig en tendens til at søge derhen, hvor det bliver energi med energi på.

Men de skaber faktisk også åbninger til noget nyt og afsøger ikke mindst mere subtile former for musikalsk formidling på 16 Colors, der ender med at svinge drastisk imellem det sofistikerede og det overtydelige. Meget klart eksemplificeret med albummets andet nummer, »Measures«, der indledes i en lækkert knitrende elektronisk produktion.

På denne første halvdel af »Measures« glider Troels Abrahamsen elegant rundt på tonerne, som sprang han fra isflage til isflage på en flod af smeltevand, mens de klange, der opstår imellem en levende, håndspillet synthesizer-figur og guitarens opsplittede akkorder, fører os ud på en følelsesmæssig glidebane, hvor fødderne hele tiden skrider ud til siden. Først lidt til den ene side, så tilbage til balancepunktet, så lidt til den anden.

Men efter denne del følger en langstrakt og mørk outro, hvor Troels Abrahamsen synger overaffekteret, på en måde, hvor alt reduceres til én følelse. Og okay, det swinger, så det er svært ikke at sidde og rocke lidt med i stolen, ligesom de har foretaget det ret intelligente træk at lade et bækken ligge helt fremme i ansigtet på lytteren på en måde, så det giver beatet og lydbilledet en helt særlig karakter. Men der mangler en afgørende musikalsk spænding. Den, der gør det til et stærkt kunstnerisk udsagn.

Umiddelbart efter dette energiske stykke går de så ned igen, på tredje skæring, »A Pit«, og opbygger et varmt slettelandskab, hvor et blødt klingende trommesæt vugger os fremad, mens twangede guitarer og violiner bygger et frodigt græstæppe af klang, som Troels Abrahamsen smyger sin stemme rundt i. For så – efter at have opbygget et fint popbjerg på »Mount Dome« – igen at gå over i endnu en omgang entydig powerrock på »One-Eyed And Dying«.

Det lykkes altså i momenter for Veto at finde interessante nye måder at gribe elektrorocken på. Men en afgørende nytænkning af genren bliver 16 Colors ikke, eftersom den falder konstant tilbage i de spor, elektrorocken har kørt i siden sin storhedstid.

Abrahamsen som crooner

Veto har i nogle år været på nedsat blus, og imens har Troels Abrahamsen haft tid til at stifte et soloprojekt, det klaverbårne Exec, der står som en anden og mere inderlig kanal end Veto og elektrorocken. På den fem numre lange ep A Thing of Lights møder vi Troels Abrahamsen fra den intime side, når han sidder ved klaveret som en anden crooner og reflekterer over livet. Over sin egen indadvendthed og manglende evner til at trænge igennem i sociale situationer.

Abrahamsen spiller godt og indfølt på sit klaver, og det er her, den helt store værdi ligger. I stedet for at pianoet har drukket, sådan som den musikalske whiskeypoet over dem alle, Tom Waits, finurligt påstår, at hans klaver har, fremstår Abrahamsens klaver indimellem maskinelt og dygtigt. Hvilket giver et andet udtryk med en anelse mere distance og med tråd tilbage til elektrorockens stramhed, som også understøttes af nogle stykker med trommer og synthesizere.

Desuden er der noget overgjort i Abrahamsens vokalpræstationer, som skaber distance. Som om han prøver lidt for hårdt, når han sigter efter det hudløse. Så ja, også her er der meget, der lykkes. Men den sidste stærke forbindelse, den musikalske tanke, der får det hele til at løfte sig, mangler.

Veto: ’16 Colors’ (Reset08). EXEC: ’A Thing of Lights’ (Tambourhinoceros)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her