Læsetid: 2 min.

Vores liv i kasser

Signe Parkins udfolder i ’Tusindfryd’ et visuelt overrumplende, til tider rigtig morsomt, blomstrende blik på eget liv
Signe Parkins udfolder i ’Tusindfryd’ et visuelt overrumplende, til tider rigtig morsomt, blomstrende blik på eget liv

Illustration: Signe Parkins

10. februar 2018

Bjergfluer/Fødetuer/Mønsterduer/Æg i stuer. Sådan er det sproglige skelet i en af Signe Parkins nye tegneremser. Visuelt hvirvler det af liv. Organisk, potent og under forandring. Siden med remsen er, som de fleste i bogen Tusindfryd – Rim og tegninger, opdelt i fire rammer, hvis på hinanden følgende billeder komplementerer og kontrasterer.

Sorte falloslignende vækster bliver til fluer iført kjoler, som popper ud ad toppen på de benævnte, kegleformede fødetuer. En dump, sort figur dirrer på en lyserød divan, der i bunden er inddelt som et lejlighedskompleks. En ternet due spejler sig på vrangen i et andet mønster. Store og små æg bebor kassettelignende rum, mens en kvindeskikkelse svæver under loftet.

Parkins, der i en årrække på nettet tegnede en fabulerende dagbog i lignende stil og i 2015 samlede et udvalg i den stilsikre og smukke Signe Parkins & Drawings, er her tilbage i mere fokuseret form. Arbejdet er fortsat til dels selvbiografisk – det handler stadig et eller andet sted om dagliglivet som mor, kvinde og menneske i en Aarhusiansk boligblok.

Stregen er stadig livligt snørklet, med figurer der vikler sig ind og ud ad hinanden på baggrund af såvel natur som kantet urban struktur, og hendes akvarelfarvelægning er stadig præcist lagt med sans for kontinuitet de enkelte billeder i mellem.

Signe Parkins: Tusindfryd – rim og remser

Fabulerende billedlyrik

Men denne gang er det mere stringent struktureret, der er lagt mere flid i de enkelte tegninger, som fremstår med anderledes intentionel prægnans. Vi snakker ikke længere dagdrømmende socialrealisme, men fuldbyrdet, fabulerende billedlyrik. Centralt er kropsligheden: Parkins’ legemer kløves på halvvejen eller snittes åbne; arme, ben og hoveder kappes af rette vinkler og linjer.

Men de vokser også, og sammensmeltes med naturens former: Planter, insekter, dyr, landskaber – den interesse for den levende verden, dagbogsbladene kredsede om, udfoldes her med anderledes kunstnerisk nerve. Den er tydeligvis en drivkraft. Nye børn hænger fra grene i deres pupper, vulvalignende åbninger gaber i alt fra tusindben til spirende løg. Der ryges også pibe så røgen skærer i næseborene.

Parkins udfolder således et visuelt overrumplende, til tider rigtig morsomt, blomstrende blik på eget liv. Som i sine dagbøger bliver det desværre aldrig rigtig farligt eller vanskeligt – det er som om privat stadig er privat – men det karakteriseres ikke desto mindre af en beundringsværdig ambition om at veksle dagligdagen til universelle, poetisk udsagn.

Sanseligheden og de konstante metamorfoser synes at antyde den forbundethed, som eksisterer mellem os og vore omgivelser, men på det instinktive, naturlige, vilde plan. Det synes at følge, at når nærheden søges mere bevidst, dukker barriererne op. Vores liv inddeles i kasser og vi afskæres fra hinanden og os selv.

Det kunne være trist, men de uhøjtidelige ord der tydeligvis agerer struktur for tegningerne, minder os om, at der også er glæde forbundet med kulturens sættekasse: »Fest i vatter/Sidste sjatter/Succes-forfatter/Pukkel-patter (Hva’ så skatter)«

Signe Parkins: ’Tusindfryd – rim og remser’, Cobolt, 32 sider, 198 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu