Den nye svenske spændingsserie, Advokaten, begynder i bogstaveligste forstand med et brag. En bil eksploderer, og to børns liv forandres for altid. Det var deres forældre, der var i bilen, og mange år senere forsøger de to, nu voksne, mennesker, kriminalassistenten Sara Khalil (Malin Buska) og advokaten Frank Nordling (Alexander Karim), at finde ud af, hvad det var der skete dengang.
Det viser sig, at det har med en dansk narkohandler, Thomas Waldmans (Thomas Bo Larsen), forretninger på begge sider af Øresund at gøre, og vi er ikke langt inde i serien, før Sara og Frank mere eller mindre frivilligt har viklet sig selv ind i et komplekst og temmelig farligt spind af mord og intriger.
Ligesom Broen foregår Advokaten på begge side af Øresund – bag serien står blandt andre også Hans Rosenfeldt, der også var med til at skabe Broen – og snart er personerne i Malmö, snart i København. Men hvor Broen er mere mørk og humørsyg, holder Advokaten sig ikke tilbage. Den er potent Nordic Noir med et stænk amerikansk glitter og glamour – den har været dyr at producere – og selv om serien interesserer sig for sine personer, går det også stærkt. I de fire afsnit, jeg har set, sker der så meget, at det halve ville være nok, men det fungerer faktisk og er for det meste temmelig godt skrevet, spillet og iscenesat.
Skånselsløs gangster
Ikke mindst er det en fornøjelse at følge svenske Alexander Karims dygtige, selvsikre advokat, Frank, der må se sit ellers velordnede liv falde fra hinanden, da hans temmeligt meget mere ustyrlige søster, Sara, finder nye oplysninger og involverer ham i efterforskningen af forældrenes død. Han har i årevis lagt låg på sine følelser og afstand til hende, men hun er som besat og har meget få grænser – og kæmper i øvrigt med en afhængighed af rygeheroin – og det er ikke mindst hendes skyld, at de to søskende hurtigt ender på så dybt vand.
Det gør selvfølgelig heller ikke tingene nemmere for søskendeparret, at manden, de er oppe imod, Thomas Waldman, er en skånselsløs gangster, der udrydder alle, der står ham i vejen. Frank får arbejde for Waldmans advokat, den lidt for smarte og skruppelløse Svend-Erik Wisén (Nicolaj Kopernikus), og inden længe må han forsvare nogle af de mænd, som gør Waldmans beskidte arbejde. Det er måske godt for Frank og søsterens hemmelige efterforskning, men det er ikke godt for hans ellers velfungerende moralske kompas, som sættes noget så eftertrykkeligt ud af drift.
Jeg er spændt på, hvor Advokaten bevæger sig hen i løbet af sine ti afsnit, og om den kan holde dampen oppe uden at sætte den hovedsageligt vellykkede persontegning over styr. Det er menneskene og vores interesse for dem, ikke mindst Frank og Sarah, som giver alt det andet vægt og betydning – og får os til at se igennem fingre med det mest usandsynlige. Men umiddelbart er serien, der er betalt af Viaplay, altså endnu et flot eksempel på, at de statsejede tv-stationer i Norden ikke længere har monopol på seværdigt tv-drama.
Advokaten. Skabt af Hans Rosenfeldt, Jens Lapidus og Michael Hjort. Havde premiere på TV3 og Viaplay den 28. februar
