Læsetid: 2 min.

Connellys ’Nathold’ er trods de mekaniske psykologiseringer en medrivende krimi

Michael Connellys nye serie om en reserveret idealist kommer godt fra start
Overordnet set er ’Nathold’ er en medrivende krimi, navnlig fordi Connelly trods de mekaniske psykologiseringer og beskrivelser er en dreven plothåndværker.

Overordnet set er ’Nathold’ er en medrivende krimi, navnlig fordi Connelly trods de mekaniske psykologiseringer og beskrivelser er en dreven plothåndværker.

Ritzau Scanpix

16. marts 2018

Efter at have anklaget sin chef for sexchikane er kriminalassistent Renée Ballard blevet flyttet til natholdet. Sammen med sin makker Jenkins rykker hun ud til gerningsstedet og rapporterer derefter til dagholdet, som står for opklaringen.

Dermed får Ballard aldrig mulighed for at følge sagerne til dørs. Men da en transkønnet prostitueret bliver fundet på en parkeringsplads, mishandlet og kun akkurat i live, beslutter Ballard sig for at beholde sagen og »gøre noget ordentligt til en forandring«.

Ballard er idealist, mens Jenkins er pragmatiker, hvilket i dette tilfælde vil sige, at han bøjer reglerne for at lave så lidt som muligt, mens hun bryder dem for at kunne fange de skyldige. Så da fem personer bliver skudt på en natklub, og Ballards tidligere makker, der arbejder på sagen, bliver myrdet i sit hjem, trodser hun sine overordnedes formaninger og efterforsker sagen på egen hånd. Og pludselig viser det sig, at nogen i politiet er indblandet i mordene.

Historien drives frem i en fin blanding af opsporende arbejde og belejlige tilfælde.

Connelly skriver en slags sandsynliggørende prosa, hvor de fleste handlinger, reaktioner og karaktertræk ledsages af en baggrundshistorie, der kan forklare dem, og det trækker flere gange tempoet ud af en historie, som ellers er velfortalt.

Beskrivelserne har også en tendens til at blive mekaniske:

»Hun var lidt øm. Fyraftenssex var aldrig god sex. Den var hastig, overfladisk og nogle gange ganske rå. Den udsprang af urdriften til ved den kødelige tilfredsstillelse at få bekræftet, at de levede. Renée Ballard og Rob Compton havde ikke elsket; de havde simpelthen opnået at få det fra hinanden, de havde brug for.«

Renée Ballard er en enspænder, der ikke lader andre komme tæt på, og som kun knytter sig til hunden Lola.

Nathold er første bog i en serie med Ballard som hovedperson, og det er muligt, at hendes reservation skyldes, at der skal være noget at bygge videre på, men som det er nu, er hun ikke en voldsomt fascinerende karakter. Særligt Connellys forsøg på at give hende en dramatisk og forklarende baggrundshistorie – som barn så hun sin far drukne i en surfulykke, og nu bor hun selv i et telt ved havet – virker påklistret.

Overordnet set er Nathold dog en medrivende krimi, navnlig fordi Connelly trods de mekaniske psykologiseringer og beskrivelser er en dreven plothåndværker, der sikrer, at historien både er konsekvent og tager flere overraskende drejninger. Desværre har forlaget sjusket med korrekturen. Antallet af fejl er simpelthen uacceptabelt.

Michael Connelly: ’Nathold’. Oversat af Søren K. Barsøe. Forlaget Klim, 343 sider, 300 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu