Nu, i det næstsidste afsnit af Liberty, begynder serien at fortælle den historie, jeg hele tiden hellere ville have. Historien om den entydigt onde svenskers svindel med bistandsmidler er afviklet. Den endte dødeligt for ham og dårligt for hans tanzaniske ansatte, som nu er arbejdsløse.
Vi har forhåbentlig set de kynismeinficerede middagsselskaber i godhedsindustrien, vi skulle se, og seriens fokus har flyttet sig ud i de miljøer og relationer, hvor det ikke hele tiden er 100 pct. afgørligt, hvad der er godt og ondt. Dér må det gerne blive.
Endelig: grumsede relationer
Mens de voksne bøvler med deres eksistensberettigelser, træder Christian (Anton Hjejle) i karakter som hovedperson. Ikke nogen specielt sympatisk hovedperson, men en nysgerrig og ivrig en.
Han og Marcus (Charlie Karumi) åbner på ingen tid deres egen natklub i lokaler, de lejer til ågerpris, mens natklubforbilledet Liberty står tom efter ejerens død. Oplagt at gøre noget ved det. Hvad der skal gøres – og hvem der skal gøre det – er de før så gode venner ikke enige om.
Christian er flittig til at tage de sjove tjanser som dj og kassemester, mens Marcus halter rundt i baren og bliver mere og mere fuld og vred. Det er lige før, Christian følger i sin fars fodspor og demonstrerer seriens gennemgående pointe: Når man prøver at gøre noget godt, ender man nok med at gøre noget dårligt. Han har ikke den samme forståelse over for Marcus’ behov for penge til sin gravide kærestes lægebesøg, som han har over for sin egen kærestes behov for penge til en uddannelse, hun angiveligt er i gang med.
To venner fra den privatskole, Christian blev smidt ud fra, dukker op og fortæller om de penge, man kan tjene i mineralminerne uden for Moshi. Marcus ved, hvad det er for et arbejde, de taler om, og nægter. Christian har lidt højere forventninger til verden og ved ikke, hvor galt det kan være, så han tager afsted.
Den enkelte nats praktik som væbnet vagt ved minerne, viser Christian et helvede, han ikke har set før. Og han begyndte endda afsnittet med at begrave sit crush, som var død af en overdosis, fordi hendes far sagde, de var nødt til det, hvis ikke de selv skulle få skylden.
Historien om Christians bestræbelser på at leve let og muntert og hans møde med de ulykkelige realiteter er langt mere interessant end den om det moralske forfald i expat-miljøet. Den går bare alt for stærkt. Man når ikke at se miljøet omkring natklubben udfoldet, Marcus og Christians venskab er reduceret til nogle informative og klargørende skænderier. Selvom uhyggen i minen bliver etableret af nogle reelt urovækkende billeder, når uhyggen ikke at indfinde sig, før helvede bryder løs.
’Liberty’. Manuskript: Asger Leth efter Jakob Ejersbos roman. Instruktion: Mikael Marcimain. DR1 søndag kl. 20
Jeg synes det er ulideligt, at selv Information nu bruger DFs haderetorik. "Godhedsindustrien". Det er under lavmålet, Information!
Jeps, og hvor er det kritiske blik på en serie, der er alt for jasket, vil for mange ting, og lige netop derfor taber sit drama på gulvet. Det hele virker mere og mere skabelonagtigt.