Læsetid: 2 min.

Hvem tør oversætte Murakami?

Trods en pudsig frø på to meter er ’Dreaming Murakami’ et spændende portræt af oversætterfaget og af danske Mette Holm, der mestrer dette fag
16. marts 2018

Den danske oversætter Mette Holm bliver ofte rost for sine oversættelser af Haruki Murakamis bøger, men hvorfra ved vi, om den ros er berettiget? Hvem af os evner at sammenholde den danske version med den originale japanske? Ikke Mette Holms redaktør, næppe ret mange af Murakamis danske læsere og ej heller Murakami selv.

Den eneste garant for en korrekt dansk Murakami-oversættelse er Mette Holm selv. Det kræver naturligvis selvdisciplin og perfektionisme at løse en sådan opgave, men dertil også en dyb forståelse for japansk kultur og solidt kendskab til både japansk og dansk sprog.

At Mette Holm besidder alt dette skildres på fornem vis i Dreaming Murakami. Dokumentarfilmen, der er instrueret af dansk-indiske Nitesh Anjaan, følger Mette Holms arbejde med oversættelsen af Murakamis roman Hør vinden synge (1979), som vi fik på dansk forrige år. Den starter således: »Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der jo heller ikke findes perfekt fortvivlelse, vel?«

I løbet 197 minutter bliver man en del af hverdagen på det store og meget smukke bibliotek i New York.
Læs også

Sætningen bliver en ledetråd i filmen, hvor Mette Holm bogstaveligt talt jagter den helt præcise oversættelse, der kan afspejle Murakamis på én gang realistiske og gådefulde stil. På den måde udvikler filmen sig til at portræt af et fag og af et menneske, der mestrer dette fag. Vi kigger med i notesbøger, drikker te med oversætterkolleger, snakker detaljer på forlaget og er med på rejse til Tokyo, hvor en høj frø dukker op på en undergrundsstation og følger efter danskeren.

Murakami dukker ikke op

Derefter »begynder grænserne mellem forestilling og virkelighed at flyde sammen«, som der står i filmens pressemateriale. Men nej. Billedsproget viser hér sine begrænsninger, og da man tydeligt kan se, at frøen er af plastik og i øvrigt går lidt sjovt, flyder tingene desværre ikke sammen. I hvert fald ikke som de gør i Murakami litterære univers, hvor læserne selv skal danne billeder. Det mest gådefulde er, hvorfor instruktøren har fundet det nødvendigt med denne gimmick (som må være hentet fra novellen »Frø redder Tokyo«).

Mette Holms personlige historie, om hvordan hun faldt for japansk litteratur som ung væver i Frankrig, krydret med hendes faglige overvejelser, dirrer besnærende på egen hånd. Det samme gør de stemningsfulde billeder, der oven i købet afspejler en ’murakamisk’ verden, når der pludselig står to måner på himlen, eller en bartender med gummihandsker spiller rock’n’roll-singler på et værthus i Tokyo.

Unge Nitesh Anjaan (født 1988) har tidligere instrueret Med verden imellem os om sin fars tilbagevenden til Indien, og flere steder i Dreaming Murakami demonstrer han atter et godt greb om billedsproget og en stærk sans for, hvad der binder folk sammen trods kulturforskelle.

Haruki Murakami, der har oversat Carver og Salinger til japansk, dukker desværre ikke op i filmen. En fagsnak mellem Holm og ham ville man godt have oplevet. I stedet nøjes vi med Mette Holm, der heldigvis er et yderst interessant bekendtskab og hele filmen værd.

Dreaming Murakami har biografpremiere 19. marts på CPH:DOX.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu