Læsetid: 4 min.

Influenzaen, der med sine 50 mio. ofre får Første Verdenskrig til at ligne en bagatel

Den verdensomspændende og dræbende influenzapandemi 1918-20 er overset i historien – måske fordi dens 50 millioner ofre navnlig var unge og fattige
Globalt omkom 50 millioner mennesker af den spanske syge – influenzapandemien, der hærgede fra 1918-20. Dens høje dødstal havde sammenhæng med, at befolkninger var blevet ernæringsmæssigt udpint under verdenskrigen, men også i det neutrale, temmeligt velnærede Danmark slog influenzaen hårdt. Omkring 18.000 danskere bukkede under. Her fra Fredericiagade, ca.1919.

Globalt omkom 50 millioner mennesker af den spanske syge – influenzapandemien, der hærgede fra 1918-20. Dens høje dødstal havde sammenhæng med, at befolkninger var blevet ernæringsmæssigt udpint under verdenskrigen, men også i det neutrale, temmeligt velnærede Danmark slog influenzaen hårdt. Omkring 18.000 danskere bukkede under. Her fra Fredericiagade, ca.1919.

Holger Damgaard

9. marts 2018

Medier drages af katastrofer. Vi fejrer 100 års-jubilæer for begivenheder under Første Verdenskrig, kredser omkring 1930’ernes sociale opløsninger og kan ikke slippe Anden Verdenskrigs rædsler, herunder den atombombe, der stadig truer.

Midt i forfærdelighederne overser den kollektive bevidsthed et forløb, der begyndte for netop 100 år siden, og som fik flere dødsofre end Første Verdenskrig. Globalt omkom 50 millioner mennesker af den spanske syge: en influenzapandemi, der hærgede fra 1918-20.

Dens høje dødstal havde sammenhæng med, at befolkninger var blevet ernæringsmæssigt udpint under verdenskrigen, men også i det neutrale, temmeligt velnærede Danmark slog influenzaen hårdt. Omkring 18.000 danskere bukkede under.

Navnet ’den spanske syge’ skyldtes ikke, at den udsprang fra Spanien. Men derimod, at den spanske presse på grund af landets neutrale stilling under verdenskrigen ikke var undergivet krigscensur og derfor – som den første – frit skrev om sygdommen, der formentlig havde sit udspring i USA og med amerikanske troppetransporter spredtes over hele verden i løbet af 1918. Den ramte i tre bølger, hvoraf den mellemste var den dødeligste. Netop de store transportstrømme af soldater fra byerne til fronterne og tilbage igen, når de var smittede, gav sygdommen mulighed for eksplosiv spredning.

Det dystre begivenhedsforløb er – i anledning af 100 års-jubilæet – skildret i bogen Angst og engle – den spanske syge i Danmark. Forfatteren er Hans Trier (f. 1956), der er cand.mag. i historie og speciallæge i samfundsmedicin. Trier har været ansat ved Statens Serum Institut og virket som embedslæge. Triers faglige ballast giver bogen tyngde. Begivenhederne ses mestendels med lægens nøgterne blik – indimellem farvet af en social indignation. 

Hans Trier: Angst og engle – Den spanske syge i Danmark.

I 1918 kæmpede lægevidenskaben i blinde mod sygdommen. Ingen anede, hvad der forvoldte den, og hvad der skulle til for at helbrede. Først senere er det blevet klart, at den skyldtes den influenzavirus, der optræder årligt, men i forskellige kombinationer. Netop den sammensætning, der udløste den særligt dræbende spanske syge, vil kunne optræde igen. Det er med til at give historien et uhyggeligt skær af mulig aktualitet.

Når forløbet i 1918-20 medførte så høj dødelighed, skyldes det, at den udløsende virus var tilbøjelig til at fremkalde svær lungebetændelse med blødning i lungevævet, ophostning af blodig slim og til slut svigt af lungefunktionen. De sygdomsramte druknede i deres eget blod.

Når den spanske syge er blevet så overset i fortællingen om 1900-tallets rædsler, kan det skyldes, at den i vis udstrækning skånede samfundenes herskende klasser. Den ramte hårdest de unge og de fattige. De unge, fordi de ikke havde været udsat for den forudgående influenzapandemi i 1889-92 og derfor ikke var blevet immune. De fattige, fordi deres bolig- og ernæringssituation svækkede deres almentilstand, ikke mindst lungefunktionen var belastet af den altid truende tuberkulose.

Angsten for den spanske syge blev befordret af, at den slog ned som et lyn. Tidsrummet mellem smitte og akut sygdom var én til to dage. Undgik man lungebetændelse, kunne man erklæres rask efter ti dage. Stødte lungebetændelse derimod til, var sandsynligheden for at dø syv til ti dage efter sygdomsudbruddet omkring 30 procent. For kvinder, der var gravide i femte til niende måned, hele 52 procent. En tredjedel af alle gravide med lungebetændelse aborterede fosteret. Alle tal omkring sygdommen skal dog tages med et forbehold, fordi dens forløb blev mangelfuldt registreret – især i egne, hvor myndighedsdækningen var tynd.

Menneskelige fortællinger

Når Triers beretning er andet end tal, men derimod passager i en rystende menneskelig fortælling, skyldes det, at han indvæver røster fra samtiden. Dels avisberetninger, dels hvad de overlevende mange år efter har fortalt som erindring til Nationalmuseet og Københavns Stadsarkiv.

Her er en beretning, der viser den sociale sammenhæng, som sygdommen spredte sig i. Den 20-årige Lilly Kristensen var lige ankommet til København fra Hansted ved Horsens og fik straks en plads som tjenestepige hos en grossererfamilie på Islands Brygge. Fruen i huset beskyttede sig selv imod at blive smittet, men tog ikke meget hensyn til den nye piges helbred. Lilly fortæller om sin ankomst til hjemmet:

»Da jeg så ringede på, kom fruen ud og lukkede op med et håndklæde for munden. Men ellers sagde hun, om jeg ikke nok ville begynde at vaske op, for hun havde ikke haft pige i et par dage, og så var der ikke blevet vasket op. Fruen glemte at fortælle, at to dage før var deres tjenestepige død i den seng, jeg skulle sove i, af spansk syge.«

To dage efter blev Lilly indlagt med spansk syge. Grossererfamiliens læge opsøgte Lilly på hospitalet og spurgte, om hun ikke ville søge erstatning, da sengetøjet ikke var blevet desinficeret, efter det havde været dødsleje. Det afslog Lilly dog.

Salige er de sagtmodige. Lilly overlevede og kunne derfor fortælle sin historie.

Læs bogen. Og gys over sygdom og sociale skel. Men der er også glæde at hente: Sygdommen kaldte samtidig på en hjælpsomhed og medmenneskelighed, som en tilsvarende situation da forhåbentlig også ville udløse. Det kan man i hvert fald tænke over.

Hans Trier: Angst og engle – Den spanske syge i Danmark. 264 sider, Gads forlag, 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Henrik Brøndum
  • Katrine Damm
Erik Karlsen, David Zennaro, Henrik Brøndum og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu