Læsetid: 2 min.

Det er ingen, der for alvor elsker i Noréns univers. Der bliver bare kneppet og hadet

Lars Norén anses for at være den mest prominente svenske dramatiker siden August Strindberg. Men i opsætningen af ’Dæmoner’ på Mungo Park Kolding udebliver oplevelsen af moderne klassiker. I stedet står man tilbage med en lidt træt fornemmelse i kroppen
Frank Thiel er manisk og vanvittig i rollen som sin navnebror

Frank Thiel er manisk og vanvittig i rollen som sin navnebror

Palle Peter Skov

27. marts 2018

I en hvid sofa med puf sidder to mænd og taler sammen.

Den ene er iført en krøllet, hvid skjorte, der er stoppet sjusket ned i de mørke bukser. Hans hår er uglet og hans blik er sejlende efter indtag af alkohol i rigelige mængder.

Den anden mand er yngre og som udgangspunkt mere afslappet klædt i grå cardigan, bukser og sneakers.

Der er noget sært anstrengt over dem. En trykkende stemning, der kan give selv den stærkeste person en knugende fornemmelse i maven.

Pludselig går en kvinde forbi og smadrer en stegepande i baghovedet på den ældste af mændene. Måske nok et overraskende træk. Men, set i lyset af resten af forestillingen, egentlig ikke uventet.

På dette sted i Simon K. Bobergs iscenesættelse af Lars Noréns Dæmoner på Mungo Park Kolding sker der et skift fra psykisk terror til eksplicit, fysisk vold. Det er voldsomt, og mere interessant end hele første akt, som tenderer til det statiske.

Sex, vold og Sinatra

Ægteparret Katarina og Frank, der spilles af Maja Juhlin og Frank Thiel, lever i et mildest talt dårligt ægteskab. Et ambivalent forhold præget af vold i alle afskygninger.

»Jeg kan virkelig ikke lide dig. Men jeg kan ikke leve uden dig,« siger Frank og markerer et tema, som kendetegner hele parrets forhold. De taler konstant forbi hinanden med erklæringer om både had og kærlighed, der skifter som vinden blæser.

Dæmoner udspiller sig over en enkelt aften og nat, hvor de tos forhold udstilles i samspil med det yngre par fra lejligheden nedenunder.

Den unge mand i sofaen er Magnus Christensen som underboen Tomas, og Anna Stokholm er hans sødmefulde og naive hustru Jenna, der i første omgang virker malplaceret i det ultradysfunktionelle hjem. Men efterhånden, som de seksuelle spændinger og vanviddet tager til, udlignes kontrasten mellem de to par.

Opløsningen er total og Jes Theedes lydbillede går fra klassisk musik og Sinatra over hvid støj til ekstremt larmende technobeats.

Man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen, og det har tydeligvis været instruktør Simon K. Bobergs indgangsvinkel til denne iscenesættelse. Igennem næsten 2,5 time lader han i stor grad skuespillerne råbe deres replikker, som om den voldsomme sprogbrug i Noréns tekst ikke var udtryksfuldt nok i sig selv. Det dysfunktionelle og masochistiske stråler ud fra hvert ord i August Bovin Bobergs nyoversættelse af Noréns drama fra 1982.

Det er ingen, der for alvor elsker i Noréns univers. Der bliver bare kneppet og hadet. I det hele taget er oplevelsen dyster. Understreget af kontrasten i Edward Lloyd Pierces strømlinede, kridhvide scenografi. Det er sterilt og upersonligt som et udstillingsvindue.

Der er så afgjort dæmoner til stede. Både de usynlige og de mere håndgribelige fra fortiden, fysisk manifesteret på scenen i form af urnen med Franks nyligt afdøde mors aske. Men relevansen og budskabet i år 2018 er vanskelig at få øje på.

Om ikke andet, så mærker publikum tydeligt den trykkende stemning i et dysfunktionelt parforhold, som i løbet af kort tid dræner al energi. Og det er måske en pointe i sig selv?

’Dæmoner’. Tekst: Lars Norén. Instruktør: Simon K. Boberg. Med: Frank Thiel, Maja Juhlin, Magnus Christensen og Anna Stokholm. Scenografi og lys: Edward Lloyd Pierce. Lyd: Jes Theede. Spiller på Mungo Park Kolding til 17. april. Og på Folketeatret under CHP Stage 5.-7. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu