Læsetid: 2 min.

Ingvar Johnsrud leverer kvalificeret genbrug med sin nye krimi

Det er, som om Ingvar Johnsrud, den nye stjerne i norsk kriminallitteratur, overgør sit åbenlyse talent i roman om forhenværende elitesoldater
16. marts 2018

Hvis man læser mange krimier, slår det en, at der er et omfattende genbrug af elementer. De kriminelle kan enten være arabere, russere, østeuropæere eller mafiosoer. Efterforskeren vil typisk have en assistent af anden etnisk oprindelse. Så kan der være en handlet thaipige, som måske endda holdes fanget i en kælder, og der kan være en konflikt mellem sikkerhedspolitiet og de lokale strømere, som vi holder med. Efterforskeren har selvfølgelig vrøvl hjemme, fordi han aldrig er rigtigt til stede.

Det kan være i orden, da krimien er en genre med konventioner, man helst ikke skal fjerne sig for meget fra, og alt afhænger naturligvis af udførelsen. Men en kliché, der i disse år slides irriterende på, er, at personerne viser deres følelser af ubehag ved at brække sig.

Ingvar Johnsruds nye roman Kalypso er mere af det samme, men, okay, langt hen ad vejen kvalificeret genbrug.

Johnsrud er den nye stjerne i norsk krimilitteratur. Debuterede for to år siden med Wienerbroderskabet, hvor temaet har med en religiøs sekt og terror at gøre. Den fik en formidabel modtagelse.

I det nye bind i det, der skal blive en trilogi, er biologisk krigsførelse et hovedtema. En håndfuld norske elitesoldater skal hente agenten Vildminken tilbage fra Koalahalvøen, hvor russerne eksperimenterer med vira, der kan udbrede sygdommen kopper. Dem skal de også have nogle af med hjem.

Russerne på stedet er døde, men en lille pige har overlevet. Hun tages med til Norge, da hun ellers nok ville dø i kulden. Hun bliver kaldt Kalypso. De hjemførte koppevira spreder rædsel og mørke i hjertet af Oslo. I hemmelighed forstås. Det bliver et spørgsmål om rigets sikkerhed.

Ingvar Johnsrud er en mester i spændingsskabende krydsklip mellem dengang og adskillige drab i nutiden, som alle kan føres tilbage til Koalamissionen. Et lig tilhører en af elitesoldaterne, som døde for tyve år siden. Troede man. En anden har begravet sin døde hustru i haven uden at melde hende død. Der ligger forresten to skeletter.

Nok at rive i for efterforskeren Fredrik Beier og hans assistent Kafa, der har pakistansk baggrund. Til gengæld er politimanden overraskende svagt tegnet. Indledningen er lidt for uklar, afslutningen meget for fantasifuld, en mellemting mellem Hitchcock og tegneserie, og mellemstykket for langt og for indviklet.

Det er, som om Ingar Johnsrud overgør sit åbenlyse talent. Selvom man kan skrive langt, behøver man ikke gøre det.

Ingvar Johnsrud: ’Kalypso’. Oversat af Camilla Gellert Nielsen. Gyldendal, 466 sider, 300 kroner.

 

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu