Læsetid: 2 min.

Krimi om helikopterkuppet fremstår som et dokudramatisk portræt af forbryderfaget

Med afsæt i Sveriges største kup har Jonas Bonnier skrevet en voldsomt underholdende krimi, der ikke bekymrer sig om at gå i dybden med sit stof
Klokken 05.18 den 23. september 2009 landede en stjålen helikopter på taget af værdicentralen G4S i Stockholm. Tre mænd sprang ud, og mens den ene gik i gang med at smadre en glaspyramide på taget, læssede de to andre stiger, våben, sprængstoffer, brækjern og andet udstyr ud på taget. Det mest spektakulære røveri i Skandinavien i nyere tid var i gang. Fra taget firede de sig ned i bygningen, hvor de sprængte flere døre på deres vej til rummet, hvor de store pengesummer blev opbevaret.

Klokken 05.18 den 23. september 2009 landede en stjålen helikopter på taget af værdicentralen G4S i Stockholm. Tre mænd sprang ud, og mens den ene gik i gang med at smadre en glaspyramide på taget, læssede de to andre stiger, våben, sprængstoffer, brækjern og andet udstyr ud på taget. Det mest spektakulære røveri i Skandinavien i nyere tid var i gang. Fra taget firede de sig ned i bygningen, hvor de sprængte flere døre på deres vej til rummet, hvor de store pengesummer blev opbevaret.

PONTUS LUNDAHL

16. marts 2018

En tidlig morgen lander en helikopter på taget af et værdidepot uden for Stockholm. Ombord sidder fire røvere. De sprænger hul i taget, stjæler små fyrre millioner svenske kroner og stikker af i den ventende helikopter. Uden at løsne et skud.

Normalt bør man som anmelder vare sig for at røbe handlingen i en kriminalroman, men Jonas Bonniers Helikopterkuppet er en undtagelse. Den er med bogens egne ord »baseret på en virkelig begivenhed«, nemlig det her skitserede røveri, der fandt sted den 23. september 2009 og i hjemlandet er blevet kaldt både ’århundredets forbrydelse’ og ’Sveriges største kup’.

Jonas Bonnier har interviewet virkelighedens fire røvere og derefter, som han skriver, »ladet fantasien tage over«. Det er han sluppet relativt godt fra.

Jonas Bonnier ville egentlig have skrevet en fabulerende, magisk realistisk roman, der skulle ’få Harry Potter til at blegne’. Men så fortalte hans agent ham om helikopterkuppet.
Læs også

Centralt i handlingen står Sami, Malouf og Zoran Petrovic, tre unge mænd med indvandrerrødder og opvokset i Stockholms forstæder, »der sitrede af energi – en mistænksom nervøsitet, der udsprang af bestræbelserne på at passe ind eller holde sig udenfor«, som det udtrykkes 

Jonas Bonnier: Helikopterkuppet

Den nybagte far Sami er egentlig indstillet på at opgive forbrydergerningen, men da han bliver snydt for en container fyldt med frosne rejer, ændrer han mening. Det samme gør Malouf og Petrovic.

Deres idé om at sælge den perfekte sikkerhedskuffert bliver godt modtaget af cheferne i det internationale værditransportselskab G4S, der dog har kontrakt med en anden kuffertfabrikant frem til 2024.

I stedet iværksætter de altså det ultimative kup mod netop G4S’ uigennemtrængelige bygning i Västberga.

Planlægningen af røveriet er det bedste i Helikopterkuppet. Bonnier mikser alle undergenrens ingredienser i et farverigt drama befolket af blandt andet den tilknappede tekniknørd, familiefaren, der vil score kassen på et sidste kup, en gådefuld bagmand og den fede betjent, der falder i søvn på sin natlige overvågning samt – da vi nu er i Skandinavien – den sære, stærke kvindelige kriminalassistent i skikkelse af en småtraumatiseret træningsnarkoman, der ikke har nogen seng i sin velhaverlejlighed, fordi hun bogstavelig talt ikke kan sove.

Rigtig farligt bliver det som antydet aldrig. Med sine korte kapitler og lette tone og sit hæsblæsende tempo kommer bogen sjældent i dybden med hverken karakterernes psykologi eller det multikulturelle Stockholm. Handlingen er helt igennem plotbåret, og Helikopterkuppet fremstår derfor som et dokudramatisk portræt af forbryderfaget, når det er allerskarpest.

Hvilket trods alt også er ganske underholdende.

Jonas Bonnier: ’Helikopterkuppet’. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. Gyldendal, 446 sider, 200 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu