Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Krimilæsere kan tygge lidt på, om det er værre at være mistænkt for et mord end at være dets offer

Fire teenagere er hovedpersoner i den norske krimiforfatter Torkil Damhaugs sjette roman, ’Glashjerte’, hvor unge mænds psykiske forstyrrelser spiller en afgørende rolle
Kultur
16. marts 2018

Fire unge mennesker er hovedpersonerne i Torkil Damhaugs sjette roman, Glashjerte. Amina på 16 år forsvinder og findes dernæst myrdet. Hendes to fætre, brødrene Mikkel og Robin, bliver snart involveret i sagen. Det samme gør Inga, Mikkels nye studiekammerat på psykologistudiet i Oslo, som forelsker sig i ham og beslutter at komme tæt på hans hemmeligheder.

Mikkel og Robin bor hos deres kunstnermor, Sofie, for hvem hverdagen drejer sig om den udviklingshæmmede Robin. Robin har måske overværet mordet på Amina, men han kan ikke udtrykke, hvad han har set.

Historien berettes af skiftende fortællere. Politiet koncentrerer sig (påfaldende ineffektivt) om at afhøre Mikkel, der nages af sine hemmeligheder, men ikke fortæller alt, hvad han ved, mens Inga påtager sig ansvaret for at bevise Mikkels uskyld. Hun støttes af sin advokatfar, som konsulterer juristen Rivers, der netop har udstået sin straf for et mord, han ikke husker, han har begået.

Fortællemodellen i Glashjerte bygger på en velkendt skabelon fra nyere nordiske krimier, hvor en jeg-person – ofte gerningsmanden – selv beretter om sine motiver, parallelt med opklaringen af mysteriet.

»Jeg søger efter det menneskelige og sårbare i det onde og hensynsløse,« har Damhaug selv sagt om sit forfatterskab. Det lyder bedre, end det virker i denne roman, hvor en stor del af romanens hemmeligheder er skjult i de mandlige personers psykiske forstyrrelser. Torkil Damhaug er nemlig psykiater, foruden at være prisbelønnet krimiforfatter i hjemlandet Norge.

Damhaug beskriver derimod sine unge kvindelige personer mere stereotypt, nemlig i en klassisk modsætning mellem luderen og frelserpigen.

Romanen viser ringe sympati for Amina, som ønskede mere erotisk frihed, end hendes muslimske familie var indstillet på, mens den forelskede Inga i rollen som kæk teenagedetektiv giver nyt liv til den lidet overbevisende forestilling om, at en 19-årig uskyldig kvindes kærlighed er alt, hvad der behøves for at frelse en psykisk syg mand fra sig selv.

Mystisk er det desuden, at en simpel googlesøgning, der kunne have forhindret endnu et mord, først foretages i romanens sidste fjerdedel.

Damhaug skriver mere end almindelig godt. Men hans ærinde er socialt snarere end kriminalistisk, når han samler sympatien om psykisk skrøbelige glashjerter, der ikke forstår hvilken fortræd, de volder. Derfor ligner hans roman genremæssigt en ungdomsroman, mens ’almindelige’ krimilæsere måske vil tygge lidt på, om det virkelig er værre at være mistænkt for et mord end at være dets offer.

Torkil Damhaug: ’Glashjerte’. Oversat af  Ilse M. Haugaard. Modtryk 422 sider, 300 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her