Læsetid: 2 min.

Med kulderesistens som superkraft i Mads Peter Nordbos anden Nuuk-krimi

Mads Peder Nordbos anden roman om den danskamerikanske Nuukbaserede journalist Matthew Cave tager afsæt i sikkerhedspolitiske særinteresser og militære hemmeligheder
Det gennemgående fortidsspor i ’Kold angst’ foregår i 1990. Det amerikanske militær foretager tophemmelige medicinske eksperimenter på Thulebasen. Eksperimenter, der skulle få vidtrækkende konsekvenser helt op gennem de næste årtier.

Det gennemgående fortidsspor i ’Kold angst’ foregår i 1990. Det amerikanske militær foretager tophemmelige medicinske eksperimenter på Thulebasen. Eksperimenter, der skulle få vidtrækkende konsekvenser helt op gennem de næste årtier.

Ritzau Scanpix

16. marts 2018

Mads Peder Nordbo har i sin anden bog, Kold angst, flyttet fokus fra Grønlands sociale problemer og seksuelt misbrug af børn, som Pigen uden hud udsprang af.

Det er stadig den unge dansk-amerikanske Matthew Cave, der arbejder som journalist på den Nuukbaserede avis Sermitsiaq, man følger, men det, der får blodet til at flyde ud over et utal af gulve og ned i en masse sne, er denne gang sikkerhedspolitiske interesser og militære hemmeligheder.

Det gennemgående fortidsspor i Kold angst foregår i 1990. Det amerikanske militær foretager tophemmelige medicinske eksperimenter på Thulebasen. Eksperimenter, der skulle få vidtrækkende konsekvenser helt op gennem de næste årtier, og som handler om at udvikle et medikament, der kan gøre mennesker resistente over for kulde. Det kan der være båd civile og militære fordele ved.

Medikamentet har dog den for alle parter uhensigtsmæssige bivirkning, at den gør folk aggressive og utilregnelige. Det mærker forsøgspersonerne, fire amerikanske elitesoldater, på egen krop. 

I bogens nutidsspor er Matthew stadig ved at komme sig over alt, hvad han var ude for i løbet af Pigen uden hud, der startede med, at han prøvede at komme sig over tabet af sin kone og sit ufødte barn i en trafikulykke. Matthew er en tynget, men ikke synderligt dæmonplaget krimihelt. Han drømmer om at kvitte smøgerne, det er cirka det. 

Matthews veninde Tupaarnaaq (den grønlandske Lisbeth Salander, dækket af tatoveringer over hele kroppen og meget sammenbidt efter en opvækst fuld af overgreb) sidder på en knold i en østgrønlandsk bygd og venter på muligheden for at pløkke sin ærkefjende, den skruppelløse departementschef Erik Abelsen. 

Men da Matthew får et kort og kryptisk brev fra sin amerikanske far, som han ikke har set, siden han forsvandt fra Thulebasen i 1990 (’hm-hm’, tænker man og bliver hurtigt bekræftet i sin mistanke), kommer Tupaarnaaq til Nuuk for at hjælpe sin ven (præcis med hvad forstår jeg ikke, men hun kommer, og det er det vigtigste).

De første kapitler går med at kridte banen for den følgende intrige op gennem et maskeret referat af Pigen uden hud, men så forsvinder Matthews halvsøster Arnaq og hendes efterskolevenner under en weekendtur i en forladt bygd, og herfra tager begivenhederne fart. Høj fart.   

Mads Peder Nordbo skriver uparfumeret om landskaber og miljøer. Herunder et underjordisk anlæg befolket af imponerende klamt skildrede kristne fundamentalister. Intrigen udfoldes og forklares uden at karaktererne taler alt for meget i faktabokse, som krimikarakterer ellers har tendens til. Til gengæld er dødsraten så høj, at man bliver bekymret for, om der er bipersoner nok til en eventuel fortsættelse.  

Mads Peder Nordbo: ’Kold angst’. Politikens Forlag. 368 sider, 250 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu