Læsetid: 3 min.

I Kulturen på P1 er man i trygge hænder, mens AK24syv er rig på ideer – men med et pinligt bundniveau

Forskellen på P1’s og Radio24syvs kulturmagasiner er den samme som på de to kanaler generelt: Kulturen på P1 holder et stabilt niveau med få overraskelser, mens der i AK24syv er svimlende langt mellem top- og bundniveauet 
Forskellen på P1’s og Radio24syvs kulturmagasiner er den samme som på de to kanaler generelt: Kulturen på P1 holder et stabilt niveau med få overraskelser, mens der i AK24syv er svimlende langt mellem top- og bundniveauet 

Jesse Jacob

20. marts 2018

Hver dag er der nyt på kulturfronten: Udstillinger åbner, bøger udkommer, film og teaterforestillinger får premiere, det stopper aldrig, og ingen kan nå at få det hele med. Derfor har begge danske taleradiokanaler sat to timer af hver dag mellem mandag og torsdag til kulturmagasiner, der holder kanalens kulturinteresserede lyttere opdateret. 

Kulturen på P1 (som indtil februar hed P1 Eftermiddag) og AK24syv følger langt hen ad vejen den samme opskrift. Der er i begge tilfælde tale om værtsbaseret radio med gæster i studiet, telefoninterviews og enkelte reportager ude fra det pulserende liv. Men de to programmers syn på såvel kultur som deres egen eksistensberettigelse er påfaldende forskellige.   

Flot idérigdom, pinligt bundniveau

AK24syvs kulturdækning er i sin egen selvforståelse et kritisk projekt. »Kulturlivets blottede tandnerver« skal både findes og hoppes på, dogmer skal udfordres, debat skal skabes og konflikter skal søges. 

Den største forskel på P1’s og Radio24syvs kulturmagasiner er den samme som forskellen på de to kanaler generelt: Kulturen på P1 holder et stabilt og ganske glimrende niveau med få overraskelser, mens der i AK24syv er svimlende langt mellem top- og bundniveauet. 

Det er f.eks. en flot fundet blottet tandnerve, når vært på AK24syv Maja Nyvang Christensen beder en ung kvinde ved navn Hannah anmelde ungdomsromanen Shithole, hvor en af karaktererne bærer hendes navn og er inspireret af hendes medvirken i en fotoserie om unge hjemløse. Den idé førte til, at forlaget Høst & Søn trak bogen tilbage.

Det er også sødt og sjovt drillet, når værten Anders Christiansen som reaktion på en nyindstiftet stilhedspris (der gik til Rødovre Centrum for ikke at spille musik i det offentlige rum) indstifter en larmepris, som bl.a. digteren Yahya Hassan, P3-programmet Danskerbingo og Vesterhavet bliver nomineret til.

I den samme drillesyge udsendelse interviewer Christiansen TV 2’s fiktionschef Katrine Fuglsang om, hvorfor kanalens søndagsserie hedder Greyzone og ikke Gråzone. Det er ikke hysterisk morsomt, men effektivt som oplæg til et morsomt, informativt interview med en sprogforsker om, hvorvidt Greyzone overhovedet er et ord, der findes på engelsk.  

Bunden skrabes i den sidste time af udsendelsen fra den 8. marts. Her taler forfatteren Jacob Skyggebjerg i en time om den behandlingsdom, hans nye selvbiografiske roman Hjælp handler om. Det båndede interview er et pinligt præmieeksempel på, hvordan man ikke skal gøre, når kunstnere interviewes som erfaringskilder.

Skyggebjergs historie handler om et kaotisk og uhensigtsmæssigt møde med det psykiatriske system. Det er der god grund til at debattere, men journalisten Christoffer Lind finder ikke tid til at stille et eneste kritisk spørgsmål, og det går ud over vidnesbyrdets troværdighed.

Skyggebjerg er efter eget udsagn »overbevist om«, at han ikke har nikket nogen politibetjent nogen skalle på nogen bytur i Vejle, fordi han ikke ved, hvordan man nikker en skalle, men det fremgår ikke, om han kan huske episoden. Man savner også svar på, hvilken interesse øjenvidnerne kunne have i at vidne falsk i retten, og en korrigering af påstanden om, at politibetjente ikke kan straffes. 

Det fremgår, at Skyggebjerg blev rådet til at gå efter en behandlingsdom frem for en fængselsstraf, men det er ikke noget, journalisten spørger kritisk til. Som om Skyggebjergs kunstnerstatus giver ham immunitet over for den slags. 

I helt trygge hænder

Så ujournalistisk og slapt et interview var aldrig gået på P1. Her er man i helt trygge hænder hos værterne Tore Leifer og Karen Secher.

Kulturen på P1 præsenterer sig på sin programside som et formidlings- og oplysningsprojekt, der skal »opleve kulturen med både hjerte og hjerne«. Grundindstillingen til de værker og temaer, der tages under behandling, er positiv.

Hvis man ikke har noget pænt at sige om et kulturprodukt, vil det næppe blive omtalt i Kulturen på P1. Uden dikkedarer og narrestreger rapporteres der fra uddelingen af De gyldne laurbær. Værterne interviewer Kim Leine om hans nye bog, en kunstner om hans samling af gruppebilleder og en ekspert om en undersøgelse, der viser, at der mangler lydbøger til de synshandicappede.

Der er ro på, intet at hidse sig op over, mens følelsen af ind- og overblik indfinder sig. Leifer og Secher sørger for, at alle kan være med, og giver så tilpas meget tid og plads til deres gæster, at man risikerer at blive klogere. Det er så også alt, man risikerer, når man lytter til Kulturen på P1.

Kulturen på P1 sendes mandag til torsdag kl. 14.03. AK24syv sendes mandag til torsdag kl. 18.05.

Serie

Lad os snakke om taleradio

P1 fik et gok i nødden, da Radio24syv for 8 år siden udfordrede DR’s monopol som public service-finansieret, nationalt taleradiomedie. I dag er begge kanaler etablerede institutioner, og danskerne hører tilsammen mere taleradio end tidligere.

Men hvad har de to kanaler egentlig gang i? I den kommende tid kigger Information nærmere på P1 og Radio24syv og anmelder deres programmer side om side og i sammenligning.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Andersen

P1 eftermiddag ; et for det meste overfladisk , manieret friskfyragtigt prg ., en gang kælen snik snak.

Lillian Larsen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Jes Balle Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Public Service :( - generelt har P1 forandret sig meget i de senere år - ikke nødvendigvis til det bedre...
Det eneste nye til daglig er, hvad "dagens ulykker" og "ikke godt nok" handler om - efterhånden er "eksperterne" gået fra at være professorer til at være lektorer. Da det er umuligt at høre 2 på én gang, så er 24/ 7 ret ukendt land. Måske trapper jeg bare ud...

Lillian Larsen

Det hænder, at P1 eftermiddag har gode indslag. Andre er spild af tid.
24syv har ofte meget spændende indslag - pyt med de lallede.
Man har da også andet at lave end at høre radio.
Det er ikke kun fb, som stjæler ens tid. Både radio, TV og aviser er mere end nok, hvis man selv har et liv at leve.