Læsetid: 2 min.

Der ligger et par timers kvalificeret underholdning i Katrine Engbergs ’Glasvinge’

Katrine Engbergs nye kriminalroman om en morder på en Christianiacykel kan minde om en kinesisk æske. Hver gang noget bliver opklaret, viser det sig, at der gemmer sig en ny gåde inden i den tilsyneladende løste
Katrine Engbergs nye kriminalroman om en morder på en Christianiacykel kan minde om en kinesisk æske. Hver gang noget bliver opklaret, viser det sig, at der gemmer sig en ny gåde inden i den tilsyneladende løste

Ida Marie Odgaard

16. marts 2018

Katrine Engbergs Glasvinge kan minde om tryllekunst. Det gælder om at få publikum til at kigge et andet sted hen, mens man lister armbåndsuret af en sagesløs tilskuer eller anbringer sidekammeratens tegnebog i hans brystlomme. Man kan også sammenligne den med en kinesisk æske. Hver gang noget bliver opklaret, viser det sig, at der gemmer sig en ny gåde inden i den tilsyneladende løste.

Det giver næsten sig selv, at kompositionen kræver mange personer, og der er vitterligt en del at holde styr på, plottet er kompliceret, fordi nye personer indføres hen ad vejen, og alle sammen bliver de rodet ind i et eller andet.

Der er en ung sygeplejerske, som føler sig mobbet af kollegerne. Der er den nybagte mor, kriminalbetjent Anette Werner, som har svært ved at holde sig ude af opklaringen, selv om hun er på barsel. Der er hendes kollega, Jeppe Kørner, som leder efterforskningen af de mord, der dukker op undervejs, og så er der den pensionerede litterat Esther de Laurenti som bliver snydt af en svindler og bor sammen med en gammel mand, der bliver indlagt med hjerteproblemer. Og der er Peter Demant, en overambitiøs og usympatisk psykiater, som samler på sommerfugle(!). Plus en del andre.

Alle kommer de ud for noget, som enten ændrer deres syn på tilværelsen eller giver dem den bekomst, de fortjener. 

Katrine Engberg: Glasvinge

Centralt står institutionen Sommerfuglen for unge mennesker med psykiske skader. Den er nu lukket, og de tidligere plejere bliver én efter én fundet døde rundtomkring i Københavns springvand. Men de er ikke druknet.

De er blevet myrdet med en scarificator, et åreladningsinstrument fra dengang, man troede på åreladning. Forskellen på dengang og nu er blot, at blødningen fra de myrdede ikke er blevet standset igen, men har fået lov til at fortsætte. Eneste spor er, at morderen transporterer ligene på en Christianiacykel!

Handlingen forløber over seks dage, og romanen indledes med en prolog og afsluttes med trinvise opklaringer af de mange gåder, der har indfundet sig undervejs. Det er raffineret gjort, og man får da også – som det sig hør og bør – en kærlighedshistorie og lidt parforholds- og generationsproblemer med på vejen.

Jeppe Kørner bor hos sin mor efter en skilsmisse, men har fundet sig en ny kæreste, Sara, der er mor til to børn. Jeppes mor behandler ham, som om han stadig var et barn, Sara tøver med at introducere ham for afkommet. Det løser sig!

Anette Werners mand synes, hun skal blive hjemme og passe sin baby, men hun savner moderfølelser, stikker af og blander sig i efterforskningen. Den historie spidser dramatisk til!

Mere skal ikke røbes her. Læs selv. Der ligger et par timers kvalificeret underholdning i Glasvinge.

Katrine Engberg: ’Glasvinge’. People’s Press, 355 sider, 200 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu