Læsetid: 3 min.

’Lookalikes’ er svimlende plat, men alle pengene værd

Den engelske serie ’Lookalikes’ iscenesætter virkelige karakterer, der spiller kendte figurer, sammen i en pærevælling, der gør det umuligt at skelne mellem fiktiv komedie og reality-tv
Der er mange metalag i den ye serie ’Lookalikes’, hvor berømtheders dobbeltgængere ind i mellem er mere inkarnerede end, dem, de efterligner. Her er det David Brent og Gordon Ramsays dobbeltgængere i aktion. Pr-foto

Der er mange metalag i den ye serie ’Lookalikes’, hvor berømtheders dobbeltgængere ind i mellem er mere inkarnerede end, dem, de efterligner. Her er det David Brent og Gordon Ramsays dobbeltgængere i aktion. Pr-foto

9. marts 2018

I den sydøstengelske by Eastbourne går en mand rundt og ligner næsten fodboldikonet David Beckham. Det er Andy Harmer, ejer af regionens største lookalike-udlejningsbureau. Når den prisbevidste forbruger ønsker stjernestøv spredt ud over sit arrangement, kan vedkommende ringe og booke folk, der næsten ligner Johnny Depp, Robert De Niro, mr. Bean eller Ed Sheeran.

Selv kan han gøre det ud for den nu pensionerede fodboldspiller, hvis ikonstatus formentlig er på retur. Det forhindrer ikke Andy i at leve og ånde for rollen i en grad, så han i sine drømme om natten faktisk er David Beckham, indtil han vågner og er en helt almindelig ukendt fyr med meget moderat succes i arbejdslivet.

Det meste er opstillet

Sådan er det hele lidt grundtrist i den engelske serie Lookalikes fra 2015, som netop er kommet på Netflix. I hvert fald hvis man tror på præmissen: At der er tale om reality-tv og ikke fiktion. Lookalikes er bygget op af kiksede interaktioner, der kommenteres i enkeltmandsinterview, præcis som andre dokusoaps. Som en ekstra gimmick bliver programmet speaket af lookalikebureauets helt egen Morgan Freeman, der godt nok er ung og hvid, men ville lyde som forlægget, hvis han ikke læspede.  

Introen til hvert af de tyve minutter lange afsnit garanterer, at der er tale om virkelige mennesker, og forklarer, at visse hændelser er opstillet for vores fornøjelses skyld. Den siger ikke noget om, hvor mange af hændelserne, det gælder. Mit gæt er, efter at have set de fem afsnit af Lookalikes, det blev til: de fleste.

Man tror ikke to sekunder på det, når Andy Harmer prøver at starte en sædbank for lookalikes. Heller ikke når han får fløjet en medium vellignende Barack Obama-lookalike til England for at tjekke det nye tiltag ’Chippendoubles’ ud. Og slet ikke når han bliver anklaget for diskrimination, fordi han ikke vil hyre en kopi af bandet Jackson Five, så længe deres version af Michael Jackson ligner og opfører sig som den kridhvide voksne mand bag Bad

Yndlingsfjols i anden potens  

Troværdigheden er nem at undvære, når man i stedet bliver beriget med en stor portion ren idioti, der er dækket af så mange metalag, at det er svært at vide, hvem man krummer tæer på vegne af.

Lookalikes’ udgave af den opmærksomhedskrævende mellemleder på en papirfabrik, David Brent, hedder Tim Oliver og er mere David Brent, end David Brent selv er i The Office (som i diametral modsætning til Lookalikes var en fiktionsserie udformet som en dokumentar). Men han er næppe så latterlig uden for tv-programmet, at han slet ikke kan lægge rollen fra sig og passe sit arbejde som emballagesælger. Overidentifikationen er 100 pct. overspillet, når han forstyrrer Gordon Ramsay-lookaliken Martin Jordans date med lumre jokes. Det er som at se sit yndlingsfjols ophævet til anden potens. Stadig plat, men nu ligefrem svimlende plat.

Det er ret åbenlyst, at måden, hvorpå de forskellige lookalikes spiller sig selv, der spiller en kendt figur, er ude på at være sjov. Ed Sheeran overspiller rollen som forkælet dengse, mens Robert De Niro ikke kan lægge den aggressive attitude, skuespillerens roller tit har, fra sig. I tilfældet med den koleriske tv-kok Gordon Ramsay er man i stedet gået kontra, så Martin Oliver skal forestille at være sygeligt genert og elendig i et køkken. Det er muligvis et billigt trick, men stadig et, jeg godt ville give penge for at se.  

’Lookalikes’ kan ses på Netflix.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu