Læsetid: 3 min.

Manhattans sjælebalance er i fare

Tegneserieparret Miskiewicz og Schmidts serie om Manhattans fordrukne skytsengel er lovende – men ikke mere end det
16. marts 2018

Vi kender typen. Han er en fordrukken, selvmedicinerende stodder, der søger spænding i efterforskningen af gadernes mysterier. Detektiv? Ja, men en lidt usædvanlig af slagsen. Ikke blot paranormal specialist, men selveste Manhattans beskytter.

Da vi først møder Thomas Alsop, står han i sin brandert, splitternøgen, alene i sin lejlighed og spiller elguitar. Håret er tjavset, men hipster-fippen er intakt. Han klynger sig til en hastigt grånende fortid, fanget midt i livet.

Han er del af en forbandet familie, der siden 1699 har beskyttet Manhattan – ’Øen’ – mod overnaturlige trusler. Hans familie spøger stadig på Brooklyns ikoniske Calvary Cemetary og billiger ikke deres efterkommers flamboyante stil og nymodens metoder – han markedsfører sine bedrifter på sin egen YouTube-kanal og blogger om sin afdødes faders bedrifter fra dengang, denne var Manhattans beskytter.

Man fornemmer, at byens andre fire boroughs også har deres skytsengle, men det bliver ved antydningen.

Inden længe er Alsop kastet ud i en sag, der involverer de knap 3.000 mennesker, der omkom under angrebet på World Trade Center 11. september 2001.

Historien foregår i ugen op til tiårsdagen i 2011, og man fornemmer at selve byens sjælebalance er i fare. Det antydes, at Alsop har del i tragedien og at hans nuværende, martrede tilstand er forbundet med den. Hvad den nødvendigvis må være, hvis man er ordineret Beskytter af Manhattan og har tilladt sådan en katastrofe ske.

Fortællingens afsluttende twist er overraskende på samme måde som et af nyere tids skoleeksempler, den i M. Night Shyamalans spøgelsesfilm Den sjette sans (1999).

Desværre er det indtil da ikke lykkedes vore fortællere, amerikanske Chris Miskiewicz og danske Palle Schmidt, at udvikle Alsops karakter hinsides de hipsternoir-klicheer, han er skitseret efter. Man føler ikke med ham. Et sted i figuren ligger der imidlertid et urealiseret potentiale for en udforskning af vor tids ungdomskult og den standsede udvikling, så mange af os bærer ind i vores midtvejsår.

Alsop ligner en selverkendende udlevering fra den stadig uerfarne forfatter Miskiewicz’ side. Miskiewicz’ ideer er gode, men han hænger sig for meget i en spejling af sin egen livsstil til, at Thomas Alsops hengivne portræt af byen New York helt resonerer, samt i en jagt efter tematisk tyngde, som ikke følges til dørs – Amerikas slaveri flettes postuleret ind.

Schmidt har flere enkeltstående, danske udgivelser bag sig, primært i forskellige afskygninger af kriminalgenren, men med Thomas Alsop har han mulighed for at udfolde sig på seriel basis, hæfte efter hæfte, på det langt større amerikanske marked, med det californiske genreforlag BOOM! Studios i ryggen. Det fordrer disciplin og nærer hans udvikling som tegner.

Hans formgivning er desværre stadig stiv, og hans figurer mangler tredimensionalitet og rumfylde. Bedre bliver det ikke af, at han eksperimenterer med rædsomt udseende digitale effekter. Alligevel er det tydeligt, at han er blevet mere erfaren som billedfortæller og efterhånden har et stærkt greb om den akvarelfarvelægning, der mere end noget besjæler hans tegneseriesider.

At skaberparret endvidere har med et koncept at gøre, der givetvis kan udvikles til en regulær franchise, er vel en del af intentionen og agerer givetvis motivation.

Foreløbig er otte hæfter udkommet og de opsamles i de to bøger, der her anmeldes, desværre ret klodset oversat til dansk af Thomas Berger – som ofte i oversættelser fra engelsk snubles der i imperfektum- og fremtidsformer, og ’gutter’ er bare ikke en mundret oversættelse af ’guys’.

Så langt så fint. Miskiewicz og Schmidt har varslet en ’sæson 2’. Som den er nu, er serien mere lovende end leverende, men man kan med en vis fortrøstning forvente forbedringer.

Chris Miskiewicz og Palle Schmidt: ’Thomas Alsop: Manhattans beskytter’ og ’Thomas Alsop: 3000 sjæle’, begge oversat af Thomas Berger. Fahrenheit, 149,00 kroner pr. stk.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu