Læsetid: 3 min.

Mareridtet om en radikaliseret fremtid kræver radikaliseret drømmelyd

DR Podcast har med et drømmehold af forfattere og lydmagere lavet deres hidtil mest ambitiøse serieproduktion med den fremtidsrealistiske (og -pessimistiske) thriller ’Kom ind i min drøm’ om en depri-liderlig antihelts kamp i et deprimeret samfund
Hovedpersonen kæmper med både nutidens (det vil sige fremtidens) problemer og sin egne problemer fra fortiden, ikke mindst en datters selvmord, i DR Radiodarams nye podcastserie ’Kom ind i min drøm’, der er baseret på et scifi-krimi-plot af Simon Pasternak og Christian Dorph.

Hovedpersonen kæmper med både nutidens (det vil sige fremtidens) problemer og sin egne problemer fra fortiden, ikke mindst en datters selvmord, i DR Radiodarams nye podcastserie ’Kom ind i min drøm’, der er baseret på et scifi-krimi-plot af Simon Pasternak og Christian Dorph.

Fra DR

2. marts 2018

Radiodramatik har traditionelt set været forfatternes legeplads. Inger Christensen, Svend Aage Madsen, Sven Holm og Anders Bodelsen skrev modernistisk eksperimenterende radiodramatik i 1960’erne. Og siden har DRs radiodramaafdeling ændret ambition mange gange, i en vedvarende periode stilede de mod publikumspleasende serielle fortællinger med fokus på dansk historie, sådan RIGTIG og oplysende »public service«, I ved, men uden meget wow-effekt på lydsiden eller i eksperimenterne. Imens har USA leveret højdepunkter som Homecoming, der må være lydmediets ækvivalent til HBO og Homeland.

Med den ti afsnit lange Kom ind i min drøm har DR nu hævet eget ambitionsniveau ved at kombinere forfatternes umiskendelig penne, en virtuos lydside med en særligt komplekst fortalt seriel fortælling og en ambition om at lægge arm med tv-seriernes hårdkogte dramatik. Den er skrevet af det mere end almindeligt raffinerede krimiforfatterpar Simon Pasternak og Christian Dorph, der både har poetiske antrit, høje ambitioner for deres pessimistiske samfundsudlægninger, og som samtidigt elsker at give fuld pedal på krimigenrens arketyper – som her den depri-liderlige antihelt, der bedøver sin sorg i sprut og fisse og arbejde, men hjemsøges af drømme om natten.

Verden fucket op

Serien følger Jesper, en højtrangerende politimand i efterretningstjenesten, hvis voksne datter Ida har begået selvmord. Dette er ikke resultatet af en depression, men af et radikalt politisk opgør med en forældregeneration, der har fucket verden grundigt op og efterladt alle politiske og religiøse fløje og grupperinger mere radikaliserede end nogensinde. Her er terrorangreb hverdag, landet er ledet af et nådesløst matriarkat, og der likvideres demonstranter på åben gade og flirtes med torturafhøringsmetoder og overvågning. Jesper skal parallelt fikse sin sorg og komme til bunds i selvmords- og terrorbevægelserne. Ikke et godt/nemt/ansvarligt/mentalt sundt dobbeltarbejde.

Kom ind i min drøm udnytter til fulde det at være et podcastdrama og ikke et tv-drama. Dels er det notorisk dyrt at opskrive fremtidsscenarier på tv og film, at transformere Rådhuspladsen til en kampzone og et land til en nær, men forskruet fremtid, ligesom det heller ikke visuelt er ligetil at forløse en mands deliriske drømmesyner om sin afdøde datter. Den slags rejse ind og ud af hjernen er derimod perfekt til lyd, der allerede foretager denne bevægelse: ind i forestillingensverdenen, ud igen, ind i forestilingen, ud igen.

Desperation i lyd

Og så kan man på podcast tillade sig en grad af æstetisk ekspressionisme, som man aldrig vover i et stort opsat tv-drama. Det er ikke billeder af vold, sex, krig, terror – og hvem orker efterhånden også dem – der skal vække os fra døsen. Det er lyde af vold: en rallende aktivist, det tager sit liv med en motorsav (!), den klamme lyd af vores depri-liderlige hovedpersons tungeslasker med sin elskerinde.

Plottet er mangesporet og skifter scene og karakterer så ofte, at den ukoncentrede lytter snildt mister orienteringen, men hjælpes på vej af opsummeringer, der trods alt er bedre end stavepladedramatik. Thomas W. Gabrielsson, hvis mørke mumlestemme DR-dramaseere senest har mødt i Broen IV i munden på den mistænkelige politipsykolog Niels Thormod, er ekstraordinært god som vores hængemulede antihelt, men man savner troværdighed i tilbagebliksscener, hvor han sludrer med en meget stacato barndoms-Ida.

Men det er altså lyden i Kom ind i min drøm, der løfter den fra at være en begavet, men også tematisk meget forventelig, thriller om et radikaliseret Danmark – til også at blive en befriende lydradikaliseret måde at fortælle på. Samfundets og menneskenes desperation er fremmalet af de stemningsmættede toner af Mike Sheridan og med Mikkel Andersson og Mikkel Rønnau bag knapperne. Rønnau er med den internationalt prisvindende telefonstønnerdokuserie Nattens Dronning nok den danske radiolydsmed, der mest frygtløst og effektskabende insisterer på at ramme lytteren dybt nede i maven. Og det rungende brum er den perfekte knytnæve i øret på en podcastdramatisk udlægning af samtiden-lige-om-lidt. Lad skriftkunstnerne og lydkunstnerne komme til! 

’Kom ind i min drøm’. Hent som podcast eller på dr.dk/podcast. Manuskript: Christian Dorph og Simon Pasternak. Instruktør: Thomas Bjerregaard. Lyd: Mikkel Rønnau og Mikkel Andersson. Musik: Mike Sheridan. Producer: Cecilie Cedergren og Karen Albertsen. Skuespillere: Thomas Gabrielsson, Josephine Park, Camilla Bendix, Ole Lemmeke. Introspeak: Julie Thing. Produceret af Munck for DR.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu