Læsetid: 5 min.

Morderengel og levende får besætter Det Kongelige Teater. Det er sjovt. Det er smukt.

Thomas Adès ved godt, at det at se opera kan føles som et fængsel. Som påskeforestilling er hans sidste opera lige i øjet. Her slagtes både mennesker og får
27. marts 2018

Luis Buñuels film Morderenglen (The Exterminating Angel) fra 1962 handler om et upper class middagsselskab, der har taget sig selv til fange. 

Ingen kan finde ud af at forlade selskabet på grund af en slags mangel på vilje, der har ramt dem alle, og der er intet andet at stille op end at vente på en slutning, mens forsamlingen mere og mere ligner en sigøjnerlejr, og den pæne overflade opløses. Det er en slags forrykt og postuleret drama, der kun giver mening som absurd teater eller i metaforernes verden.

Hvis jeg alligevel skulle nævne en situation, jeg kender, og som minder om det, så ville det være at gå i operaen.

Hvordan ens krop her kan skrige til én ’hvorfor skal vi ikke ud?!’, mens man prøver at stikke den en Läkerol eller at flytte benene over kors den anden vej, indtil den vil spørge igen. Men hvorfor er det nu, man sidder der frivilligt, når man egentlig slet ikke vil?

At Adès kender til samme følelse i operahuset, lægger han heller ikke skjul på i sine samtaler i bogform med musikjournalisten Tom Service i Thomas Adès: Full of Noises:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu