Læsetid: 5 min.

Morderengel og levende får besætter Det Kongelige Teater. Det er sjovt. Det er smukt.

Thomas Adès ved godt, at det at se opera kan føles som et fængsel. Som påskeforestilling er hans sidste opera lige i øjet. Her slagtes både mennesker og får
27. marts 2018

Luis Buñuels film Morderenglen (The Exterminating Angel) fra 1962 handler om et upper class middagsselskab, der har taget sig selv til fange. 

Ingen kan finde ud af at forlade selskabet på grund af en slags mangel på vilje, der har ramt dem alle, og der er intet andet at stille op end at vente på en slutning, mens forsamlingen mere og mere ligner en sigøjnerlejr, og den pæne overflade opløses. Det er en slags forrykt og postuleret drama, der kun giver mening som absurd teater eller i metaforernes verden.

Hvis jeg alligevel skulle nævne en situation, jeg kender, og som minder om det, så ville det være at gå i operaen.

Hvordan ens krop her kan skrige til én ’hvorfor skal vi ikke ud?!’, mens man prøver at stikke den en Läkerol eller at flytte benene over kors den anden vej, indtil den vil spørge igen. Men hvorfor er det nu, man sidder der frivilligt, når man egentlig slet ikke vil?

At Adès kender til samme følelse i operahuset, lægger han heller ikke skjul på i sine samtaler i bogform med musikjournalisten Tom Service i Thomas Adès: Full of Noises:

»Most of the time I sit there and watch operas and think: This is all absurd. Really we shouldn’t all be here!« Og: »An opera is really about getting out of things, that’s what it is … How are we going to get home?«

Med den indsigtsfulde indstilling kan man godt forstå, at Adès er faldet for Buñuels surrealistiske drama til at komponere sin tredje opera over.

Den intuitive musik

Begge Adès’ tidligere operaer Powder Her Face og Stormen har været opført på Det Kongelige Teater. I 2015 modtog Adès Sonningprisen og blev for alvor kendt af det danske koncertpublikum. Adès fortæller selv om sin musik, at hans noder ikke vil blive siddende, men altid flytter sig rundt som organismer under et mikroskop, og at hans måde at komponere på handler om at holde øje med deres bevægelser.

For modsat gæsterne i Buñuels film, der omtaler sig selv som lidende af abulia, ordret fra græsk ’manglen på gode råd’, så ved noderne, hvor de vil hen og bevæger sig i forhold til hinanden ad veje, som kan kaldes instinktive eller intuitive. Veje, der er fremkommet af den store musikhistorie, der er hele musikkens materie, og som vil finde nye indgange. Komponistens arbejde er at gå gennem de døre, der netop på hans eller hendes tid vil åbenbare sig.

Beethoven havde døre, som Mozart for eksempel ikke havde, alene på grund af musikkens udvikling. Dørene er én tilbagevendende metafor for Adès om det at skrive musik. En anden er havet. Når man komponerer, er man flydende.

Begge metaforer finder vi i Adès’ nyeste opera The Exterminating Angel. Dørene er dem, selskabet ikke kan finde ud af at gå ud af. Havet nævnes ofte i librettoen og er i overført betydning dét, de flyder rundt på uden at komme nogen vegne. En første titel til operaen var »De skibbrudne fra Providencia Street«.

Læs også

Lad os sige, at Adès’ opera efter al sandsynlighed handler mindre om et psykologisk drama, om menneskets depravering og om menneskehedens fangenskab i sig selv og mere om det at komponere.

Lad os sige, at Adès ærinde handler mere om at sætte noderne ud på dybt vand i et eksperiment, hvor der er meget langt fra kyst til kyst, uden selv at kende vejen på forhånd, og for at undersøge nodernes intuitive kamp og bevægen sig frem til nye porte, der kan åbne ind til den endnu større konstruktion af måske ikke bare det ubevidste, men det førbevidste. Altså ikke på jagt efter en sikker havn, men efter sluser i musikhistorien. Så vil Adès måske svare, at det kan komme ud på ét.

Hvilken toneart Adès starter i, og hvilken han slutter i, er ganske enkelt ikke Adès egen beslutning, men nodernes. Derfor er det så perfekt med nogle karakterer uden beslutninger, og som i sidste ende står som gestalter for nodernes færden.

Inspireret opførelse

The Exterminating Angel er en co-produktion med Salzburg Festspillene, Royal Opera House Covent Garden, The Metropolitan og Det Kongelige Teater. Siden førsteopførelsen i Salzburg i 2016 har operaen taget publikum og anmeldere med storm. I København opføres operaen med et dansk ensemble kun med enkelte gæstesangere.

Der er blevet arbejdet hårdt både i kapellet og i ensemblet, for Adès musik er ikke nem.

Til gengæld giver den mening, og dette lyste så tydeligt ud af både sangere og orkestergrav ved fredagens premiere i Operaen.

Kapellet var on fire med dirigenten Robert Houssart som kaptajn, og hver enkelt af sangerne oplevedes frisatte og stærke i deres roller, om end de helt sikkert også vil udvikle sig i spilleperioden og sikkert hver især udvikle deres karakterer.

Vi snakker om 15 stemmer, der alle er på scenen i to timer akkompagneret af blandt andet Wagner-tubaer, basklarinetter, det mærkelige, elektriske gyserorgel Ondes Martenot og en syg slagtøjssamling. Det er en mangesporet motorvej at finde rundt på.

Stilfuldt tresserdesign præger Hildegard Bechtlers geniale scenografi, der dybest set er én stor dør, nogle sofaer og tre stilfærdige får. Tom Cairns’ iscenesættelse holder sig tæt på filmen, ligesom hans libretto, som han har lavet i samarbejde med Adès. Først til sidst stikker det af i noget religiøst fernis med gammeltestamentligt klingende tekster og katolsk messesang.

Religiøs Fenris kunne man fristes til at kalde det, for apokalyptisk stemning og ragnarok præger slutningen, og forestillingen synker ned i en dramaturgisk og musikalsk hvirvelstrøm, jo tættere vi kommer på enden. Som om nogen bare har trukket bundproppen. Men hvad, det var jo meningen, vi skulle hjem på et tidspunkt.

Operaen, Store Scene. 23.3 - 6.5. 2018. Thomas Adès: ’The Exterminating Angel’. Iscenesættelse: Tom Cairns. Scenografi og kostumer: Hildegard Bechtler. Musikalsk ledelse: Robert Houssart. Medvirkende: Gert Henning-Jensen, Sinéad Mulhern, Kerstin Avemo, Randi Stene, Sine Bundgaard, Hanne Fischer, Sofie Elkjær Jensen, Paul Curievici, Jens Søndergaard, Morten Grove Frandsen, Alexander Sprague, Simon Wilding, Wyn Pencarreg, Sten Byriel, Simon Duus med flere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu