Læsetid: 2 min.

Mount Eerie følger smukt op på albummet om sin kones død

Det nye album fra Mount Eerie, ’Now Only’, er endnu en dirrende konfrontation med døden fra Mount Eeries hænder og den helt rigtige opfølger til hans album fra sidste år om tabet af hans kone
Det nye album fra Mount Eerie, ’Now Only’, er endnu en dirrende konfrontation med døden fra Mount Eeries hænder og den helt rigtige opfølger til hans album fra sidste år om tabet af hans kone
16. marts 2018

Døden er virkelig. Den eksisterer, og den tager vores elskede fra os. Med vægten fra den indsigt indledte den amerikanske musiker Phil Elverum, der laver musik under navnet Mount Eerie, sin foregående plade, A Crow Looked at Me. Et utroligt album om hans hustrus død, hvor sangene var lammede af smerte og konstant truede med at gå i opløsning.

På hans nye album, Now Only, møder vi ham et kapitel senere i hans sorg. Her starter han med at slå en ny præmis fast, som driver denne svære fortsættelse: »I sing to you, Geneviéve / you don’t exist,« synger han som det første på albummets åbner, »Tintin in Tibet«.

Døden og fraværet af hans kone er stadig meget virkelig og nærværende på Now Only, men lyrikken er en anelse mere vidtfavnende nu. Jeget i teksterne falder ikke længere sammen på gulvet i det værelse, hvor Geneviéve lå i sin sidste tid. I stedet er han påvirket af sine minder, som holder hende i live som et spøgelse, der lever videre i ham.

Sangene udvikler sig som lange bevidsthedsstrømme, hvor minder og nutid blander sig. Og hvor Mount Eerie halvt om halvt snakker og synger ind over løst spillede guitarakkorder. Hele tiden i en nødvendig flirt med det melodisk formløse, fordi døden ikke kan eller skal laves til kunst, som han slog fast på A Crow Looked at Me, og fordi den store smerte ikke efterlader kunstneren energi nok til at arbejde med formerne.

Forsøg med munterhed

Now Only rummer dog anslag til det mere stiliserede. På titelnummeret, der falder som tredje skæring, forsøger Phil Elverum sig med lidt munterhed og med at få en popsang stablet på benene. For at puste liv i det liv, der nu er så præget af døden. Over et let dansende trommebeat og en lys akkordrundgang synger han en fin popmelodi til ordene: »But people get cancer and die / people get hit by trucks and die.«

Det er også et forsøg på at relativere smerten og gøre den lettere at bære. Men umiddelbart herefter indhenter virkeligheden ham. Sangen går tilbage i sit tunge gear, og han finder sig selv på en festival, »that had paid to fly me in / to play death songs to a bunch of young people on drugs.«

Og sådan fortsætter resten af albummet, i en vekselvirkning imellem den totale opløsning og livsviljen, der pumper videre i ham og omkring ham. Mens denne vilje i sidste ende fører ham frem imod hans egen død, som han nu er så pinligt bevidst om.

Now Only er endnu en dirrende konfrontation med døden fra Mount Eeries hænder. Det er den helt rigtige opfølger til A Crow Looked at Me og en vigtig musikalsk påmindelse om at leve, mens man gør det. For døden er virkelig. For os alle.

Mount Eerie: ’Now Only’ (P.W. Elverum & Sun).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu