Læsetid: 5 min.

Når det handler om morskabsteater, er den sikre vej i forvejen brolagt af Linje 3. Det er ikke der, ’Den Korte Weekendavis’ skal gå

Den Korte Radioavis’ superstjerner Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun showdebuterer med det gennemførte og velkomponerede ’Det Skide Show’, der skal passe på med ikke at blive alt for skridsikkert sjovt for de faste fans
Den Korte Radioavis’ superstjerner Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun showdebuterer med det gennemførte og velkomponerede ’Det Skide Show’, der skal passe på med ikke at blive alt for skridsikkert sjovt for de faste fans

Thorkild Amdi

8. marts 2018

I filmen Stardust Memories af Woody Allen sidder en filminstruktør (spillet af Allen selv) til premieren på sin nye film. Han er særlig spændt, det er en alvorlig og dybfølt film. Men ikke mange scener når at køre hen over lærredet, før latterbrølet fra publikum begynder. Tilskuerne betragter filmen som en komedie, mens ophavsmanden selv sidder med tårer i øjenkrogene. Komikken, men især tragedien, er til at få øje på.

På dansk grund er der vel næppe noget mere bevægende og krystalklar eksempel på Fortællingen om Det Morsomme Menneskes Forbandelse end salig Dirch Passers legendariske optræden på Aveny Teatret i 1961 i rollen som den småretarderede Lennie fra Steinbecks Mus og Mænd.

Hvorfor akkurat lige den rolle var så tiltrækkende for ham, kan være svært at forstå, men Dirch Passer havde siden teaterskolen drømt om lige præcis den rolle.

Da han som etableret underholdningsstjerne i Danmark fik muligheden for at indtage rollen og forsøge sig som ’seriøs skuespiller’, gik det da også rigtigt godt, ifølge skue- og medspiller Lone Hertz. Ja, det vil sige, lige indtil der kom publikum på. For publikums forventninger endte med at få forestillingen og Dirch passer til at falde sammen.

Tilskuerne kunne ikke lade være med at grine forventningens grin, da de så Dirch Passer, og på et tidspunkt gav komikeren efter. Han begyndte at lave sjov sammen med publikum – og så var det hele jo ødelagt, som Hertz fortæller.

I det nye – og første! – show af satirikerne og skuespillerne Frederik Cilius og Rasmus Bruun, Det skide show, er selve udgangspunktet og rammen for forestillingen netop denne Dirch Passers bristede drøm.

Makkerparret, der ligeledes selv er blevet verdenskendte i Danmark som seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og redaktør Rasmus Bruun i deres begavede satire i Den Korte Radioavis (for nylig omdøbt til det nu blot ugentlige format Den Korte Weekendavis) lægger i Det Skide Show simpelthen ud med en genopførelse af Dirch Passers omgang af Mus og Mænd fra 1961.

Indtil nytår blev Den Korte Radioavis sendt direkte alle hverdage mellem 12 og 13, men for nylig er programmet blevet komprimeret til én ugentlig udsendelse og hedder nu Den Korte Weekendavis. Det er stadig det sjoveste, der er sket på FM-båndet, al den tid journalist Rasmus Elmelund kan huske.
Læs også

I en længere åbningsstund sidder publikum lettere rådvilde: Hvorfor tumler Rasmus Bruun rundt som George fra Mus og Mænd, Frederik Cilius som Lennie, i en bedaget 60’er-scenografi med tilhørende kostumer, hvor de opfører sig som seriøse skuespillere i en småsentimental dialog om venskab og kaniner?

Man bliver usikker på, om der skal grines eller grædes.

Kort efter bliver konceptet åbenbaret. Rammen er Kirsten Birgits fikse idé: Hun er besat af at gennemføre det, som Dirch Passer ikke kunne. Men selve åbningens lettere surrealistiske desorientering er umulig at stå for. I stedet for at begynde med et kategorisk brag, får tågen lov til at famle sig frem til en form, der pludselig kan genkendes som noget.

Det er mærkeligt nok en effektiv strategi, som også kendes fra en række afsnit af Den Korte Radioavis, hvor begyndelsen ofte har denne sært uforklarede kvalitet, og hvor tilhørerne langsomt glider fra absurd forvirring til klar og dødbringende satire.

Kunstneriske kompositioner

Grundlæggende er Den Korte Radioavis eminente til at opbygge programmerne som kunstneriske kompositioner snarere end almindelige journalistiske underholdningsprogrammer, og dette gør sig også gældende for The Skide Show.

Hele showet samler sig om Mus og Mænd, som dekonstrueres løbende og påføres i hvert fald to øvrige metalag. Vi ser Lennie og George falde ud af deres roller fra Mus og Mænd og diskutere forestillingen som Kirsten Birgit og Rasmus Bruun, og vi ser Kirsten Birgit og Rasmus Bruun bryde ud af deres roller og diskutere deres private forhold, deres venskab og uligevægtige grader af succes – Kirsten Birgit har det med at stjæle hele opmærksomheden.

Det fungerer overmåde godt.

I første akt gennemspilles et godt stykke af Mus og Mænd med udfald og metaovervejelser over stykkets opbygning og øvrige karakterer (samt ikke mindst tanker om premieren, hvor enkelte anmeldere – denne inklusive – får æren af blive udråbt med navns nævnelse med tilhørende afklapsning) og i anden akt bliver det så tid til premieren, hvor alt selvfølgelig går galt.

Det hele skal ikke afsløres, men som i Dirch Passers tilfælde er det fansene, der ender med at vinde. Og selv om det her kan forsvares af en metapointe, bliver det også forestillingens akilleshæl.

For fans

For det står med al tydelighed klart, at Det Skide Show primært er en forestilling for fans. Showet er enormt selvrefererende, og det indspiste burde i højere grad være undgået, så man undgår fornemmelsen af en oversættelse af en populær taleradio med en fast fanskare til et visuelt show med samme målgruppe.

I det hele taget er det et problem med alle de skide fans, der altid vil have de sikre hits, hvilket komikerne da også er meget bevidste om.

Alligevel kunne de med fordel have løsrevet sig endnu mere fra det sikre. Det paradoksale ved Den Korte Radioavis er jo, at et så relativt elitært radioprogram, der kræver en ret dannet og nyhedsinformeret lytter, er blevet så folkelig en succes. Faren er, at successen bliver bestemmende for fremtiden.

Det, som Den Korte Radioavis gør, er der ikke andre i Danmark, der gør – og spørgsmålet er, om nogen overhovedet har lavet noget lignende, siden Mikael Bertelsen og Mads Brügger slog sine folder på det kulturjournalistiske talkshow Den 11. time. Altså, at operere med en basalt eksperimenterende og nytænkende form, der tør alt muligt – ikke mindst af fejle.

Og når det handler om morskabsteater, er den sikre vej i forvejen brolagt af Linje 3. Det er ikke der, Den Korte Weekendavis, skal gå.

Det ændrer ikke ved, at Det Skide Show er et godt show, der ikke mindst er vildt godt tænkt og komponeret. Jeg kunne bare godt have tænkt mig mere af den uforklarlige – og nærmest mystiske humor – der kendetegnede Den Korte Radioavis.

Det tætteste, vi kommer i Det Skide Show, er i en slags bonusscene, en tillægsafslutning på showet, der afspilles over højttalerne, mens publikum er på vej ud af salen. Her optræder den fiktive udgave af forfatteren Erling Jepsen, der igennem radioprogrammet har været et genkommende yndlingsoffer – og har fået tildelt en mildest talt ikke særlig tiltalende rolle.

Konceptet er ikke sympatisk, og jeg synes egentlig heller ikke, at det er i orden, at Erling Jepsen udsættes for et så langstrakt karaktermord. Problemet er, at jeg mod min vilje synes, det er sjovt. Og at det er dér – på det dér smådiabolske grundlag – at Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun måske er bedst: Når de får publikum til at grine det mørke grin, hvor latteren opstår, selv om ens værdier stritter imod. Hvor det bogstaveligt talt gør ondt at grine.

’Det Skide Show’. Spiller på Bremen Teater til 17. marts. Derefter på turné frem til 9. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er givetvis - højst sandsynligt et "skidegodt" show.
Men oh hvor man dog savner og mangler Den korte radioavis - den mest relevante og saglige nyhedsdækning i Dronningeriget;)