Læsetid: 2 min.

Plotskruer uden ende i Mogens Bloms krimi ’Enken fra Kiev’

Maiken Tarp, hovedperson i Mogens Bloms thriller, har en evne til at altid at være på det rigtige sted, og også at være det helt alene
16. marts 2018

Tredje bog i Mogens Bloms serie om efterretningsagenten Maiken Tarp forlader det Mellemøsten, der var omdrejningspunktet for de forrige. I Enken fra Kiev er hun kommet hjem, vor heltinde, har forladt Forsvarets Efterretningstjeneste til fordel for noget, der på overfladen ligner et lettere job i udenrigsministeriet.

Den største udfordring ser ud til at være, hvordan hun vænner sig til livet i velfærdsstatens middelklasse med kæresten, den erfarne journalist Kåre.

Men sådan skal det ikke gå. For en desperat kvinde med politisk sprængfarlige oplysninger er flygtet fra det østlige Ukraine til Danmark, og efter hende følger den anløbne Vladimir, der engang hed Erik og kom fra Tingbjerg, men nu har været i fremmedlegionen og arbejder for kriminelle oligarker. Han er sygt professionel! Og racist. Kun tilfældigheder – og Maiken Tarp – stopper ham fra at gennemføre et klinisk mord på den ukrainske kvinde.

Og for at det ikke skal være nok, har regeringsledelsen bagt en rævekage og er ikke bange for at lade PET kaste røgslør i både pressen og over for Maiken Tarp. Men den går ikke! Vor heltinde går i aktion. Ene kvinde opklarer hun sagen, også når dens krumspring og omvendinger ender ude i det nærmest mirakuløst usandsynlige.

Voldsom og melodramatisk

Nå ja. Som man kan fornemme, er det svært undervejs ikke at få en vis distance til Enken fra Kiev.

Især er det som om, plottet nogenlunde midtvejs går fra det moderat overraskende og velturnerede til noget andet og meget mindre godt. Så begynder ufrivilligt morsomme personsammenfald at florere på siderne. De føles som nødløsninger og plotkrykker, som en form for tilsætningsstoffer, der skal pumpe historien op, gør den voldsom og melodramatisk.

Det er ret ærgerligt, for det her er en roman, der står og falder med sit plot. Sprogligt har den egentlig ikke noget at byde på. Brugen af skift i synsvinkel er kompetent nok udført, alligevel føler man tit, man sidder og læser en art handlingsdiagram – så rykker vi den skikkelse herover og ser så denne scene herfra og får afleveret den oplysning på den måde – som så siden hen, nødtørftigt, er iklædt sprog.

De føles som noget fra en halvdårlig tv-serie. Det hjælper så ikke på deres livlighed, at personerne, hvis handlingen kræver det, uden problemer omdanner sig til en art faktabokse. Så informerer de hinanden – og selvsagt også læseren – om brugen af ukrainske arbejdere i det danske landbrug. For nu at tage et eksempel.

På den anden side er det sympatisk, at Enken fra Kiev lader Maiken Tarps stålsatte vilje ende med at få irreversible omkostninger, også for hende selv. Men, altså, det sympatiske er ikke nok, når det kommer til litteratur.

Mogens Blom: ’Enken fra Kiev’. Lindhardt og Ringhof, 328 sider, 250 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu