Læsetid: 4 min.

Den privilegerede pænhed klæber til Lasse Lavrsens skilsmissefortælling

Mindre nydelig mand og mere frådende rotte. Lasse Lavrsens erindringsbog om skilsmisse og rotteangreb peger på rotters måske eneste fortrin: De er ikke forfængelige
Mindre nydelig mand og mere frådende rotte. Lasse Lavrsens erindringsbog om skilsmisse og rotteangreb peger på rotters måske eneste fortrin: De er ikke forfængelige

Sigrid Nygaard

23. marts 2018

Rotter er ikke bare skadedyr, der skal bekæmpes. Rotter mæsker sig i affald, lister afsted i fugtige kloakker med deres lodne haler og vanartede små øjne. Man kan nærmest se, at de bærer på noget grusomt.

I vores kulturkreds betragter vi rotter som et af dyrerigets mest ækle skabninger. Rotten er kulturhistorisk blevet billedet på alt det, vi som mennesker væmmes over og vil have udslettet. Nazisterne forsøgte at dehumanisere jøderne ved at omtale dem som rotter. Når mennesker har psykiske lidelser, hedder det sig, at de har rotter på loftet. Men hvorfor er det overhovedet tilfældet?

I journalisten Lasse Lavrsens nye erindringsbog Rotter og skilsmisse fylder alverdens information, tanker og praktisk erfaring med rotter rigtigt meget – og tak for det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • ingemaje lange
  • Jørn Andersen
Ejvind Larsen, ingemaje lange og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Sorg er det mest komplekse i livet, minder vi hinanden om efter at have læst denne anmeldelse. Sorg bliver nemt til had som igen bliver til pænhed. Vi voksne er ofte tudedårlige til at sørge. Hihihi. Vi græder ofte ikke når vi skal og vi græder når vi ikke skal. Snøft. Jeg synes at det spørgsmål hvor man virkelig kan vinde en and i denne sammenhæng, hihihi, er om man ligefrem kan være forkert når man sørger og gerne vil give sit eget bud på hvad sorgens kompleksitet er i en given, fiktiv eller non-fiktiv, livssituation ud til hiin enkelte. Hvornår blev litteraturen så ophøjet at anmeldelsen af den også blev ophøjet og retfærdiggjorde en sådan anmeldelse vi ser her? Problematikken her vedrører imidlertid ikke anmeldelsen. Den er Nanna Gouls. Hihi. Den vedrører at vi har for travlt i vores samfund og for travlt til at sørge.

Denne bog er en mandebog. Findes det ord ikke længere? Man og så nde og så bog. Hihihi.

Vi er velrepræsenterede i menneskeheden, udgør lidt i omegnen af halvdelen og ejer en mængde imponerende ydre såvel som indre kendetegn. Man kan sågar kende os på lang afstand. Vi går i grønt eller blåt tøj. Huhaha.

Mandekonflikter

Når den ene føler der er en magtkamp, ja, så er der en magtkamp. Så skal kortene på bordet åbent, reflekteret og humoristisk og der skal forhandles en løsning.

Bare et eksempel, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg er nået til side 34 ud af 139 sider og ser frem til fortsættelsen.