Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Så kan man tale om friblødning

Vores anmelder ringer til Charlie Lager, hovedpersonen i Lina Bengtsdotters nye krimi, for at høre, hvordan det er at være del af sådan en succes
Kriminalinspektør Charlie Lager er dyster, crazy og afstumpet. Ikke ulig Saga Norén fra tv-serien ’Broen’.

Kriminalinspektør Charlie Lager er dyster, crazy og afstumpet. Ikke ulig Saga Norén fra tv-serien ’Broen’.

Martin Lehmann

Kultur
16. marts 2018

– Hvad?!

– Øh, undskyld, taler jeg med Charlie Lager?

– Ja, hvem fanden tror du ellers, du har ringet til?

– Tja, jeg var lidt usikker på, om det var det rigtige nummer, det var ikke ligefrem det nemmeste at få fat på …

– Det er mig, men du har vækket mig, så jeg håber sgu, at det er vigtigt.

(Lyden af en cigaret, der bliver tændt)

– Altså, nu skal du høre, jeg er anmelder for det danske dagblad Information, og jeg skal anmelde Annabelle, kriminalromanen af Lina Bengtsdotter, som du er hovedperson i.

– Hvad snakker du om? Er du fuld?

– Nej, klokken er jo først lige blevet ni … Men altså, Annabelle er en bestseller i Sverige og har vundet prisen som Bedste Debut 2017 ved Crimetime-festivalen på Gotland, så jeg vil bare høre, hvordan det er at være del af sådan en succes?

– Succes? Jeg har ikke mærket noget til nogen succes. Hvis bare du kunne se mig lige nu. Pyh. Lige et øjeblik. (Lyden af en dør, der åbnes. Gutturale lyde. Et toilet, der skyller ud.)

– Drikker du stadigvæk?

– Spørger hvem, min mor?

– Nej, nej, altså hør nu …

– Nej, nu skal du høre her, frøken danske anmelder, jeg ved ikke, hvad du har gang i. Min mor er død for længe siden, og jeg har ikke har tænkt mig at adoptere en ny. Så luk lige. Og hvad ved du overhovedet om mit indtag af alkohol?

– Øh, det har jeg jo sagt? Jeg har læst Annabelle: Det er en ret klassisk femikrimi noir, hvor du er en hårdkogt kriminalinspektør med en omsorgssvigtet barndom og alt det. Du selvmedicinerer voldsomt med alkohol og piller, for i virkeligheden er du jo et følsomt væsen. Men så vender du tilbage til din barndomsby Gullspång for at opklare en piges forsvinden, fortiden vender tilbage, og så begynder du langsomt at krakelere …

– Åh, hold dog kæft.

– Ja, og så taler du præcis sådan der, er det noget I lærer på Politiskolen i Sverige? Sådan lidt 1990’er-flabet, uden at det nogensinde bliver rigtig farligt?

– Du skal sgu da ikke tale om 1990’erne, det er dig, der ringer rundt for at anmelde femikrimier. Det er der sgu da ingen, der læser længere?

– Næ, det skulle man tro, men romanen om dig var altså årets mest solgte debut i 2017. Måske er det, fordi du er ret opdateret i forhold til de populære krimiformater: Du er mere dyster, crazy og afstumpet. Tænk bare på hende der Saga Norén fra tv-serien Broen. Hende minder du ret meget om. Du vil ikke tale om dine følelser, kan bedst lide engangsknald og den slags.

– Det mener du, ikke? Saga Norén? Hun er jo autist!?

– Ja, men din partner Anders siger altså også et sted, at du virker lidt autistisk.

What? Er han også blandet ind i det?

– Ja, det er jo en roman, ikke, alle du kender er dybest set rodet ind i det. Din nærmeste barndomsveninde Susanne, som du ikke har set, siden du flygtede hjemmefra, din dybt alkoholiserede mor, der i opklaringen viser sig at være endnu mere afsporet, end du oprindeligt troede.

– Er mødre ikke altid det?

– Tjo, men måske ikke helt så …

– Nu gider jeg altså ikke tale mere om min mor, det kommer overhovedet ikke dig ved. Og Anders. Hvad skal jeg sige om Anders? Hvis der er nogen, der er en parodi, så er det ham: Den moderne følsomme mand, der snakker med sin kone ti gange om dagen for at diskutere deres spædbarn. Og nu er han også holdt op med at spise kulhydrater. Få dig dog et job i miljøstyrelsen. Det er, hvad jeg har at sige.

– Jeg bliver altså nødt til at sige, at han virker ret sympatisk og omsorgsfuld i romanen, måske en ret tiltrængt modvægt til dig, der egentlig er lidt irriterende som karakter, fordi du så uopfindsomt mimer samtlige skavanker, som en stereotyp, indelukket, mandlig kriminaldetektiv eller efterforsker besidder. Hvorfor kunne man ikke udvikle lidt på den kvindelige karakter? Hvorfor skal du bare overtage alle de mandlige egenskaber?

– Det ved jeg sgu da ikke, man spiller vel bare de kort, man har. Og du skal da nødig snakke.

– Hvad mener du?

– Synes du selv, at du er skide original som anmelder? Du sidder jo bare og finder på alt muligt lort.

– Ja, ja, godt ord igen. Men du har nu ikke noget at skamme dig over. Annabelle er en ret velfungerende krimi, synes jeg, det er ikke stor kunst, men den formår at skildre den fattige udkant både med sympati og realisme, og så har den en solid kritik af de patriarkalske strukturer, der eksisterer inden for politiet, den taler faktisk klart ind #MeToo.

– Nej, nu stopper du, hende der Lina Bengtsdotter, hvem er hun?

– Øh, lige et øjeblik, jo, altså, ud over at være krimiforfatter, ser hun ud til at være gymnasielærer? Hun bor med sine tre børn lidt uden for Stockholm, står der.

– Lidt uden for Stockholm, siger du?

– Så, slap nu af, ikke? Og glem nu ikke, at du i Annabelle er meget feministisk og søstersolidarisk.

– Når jeg finder hendes adresse, så skal jeg vise hende, præcis hvor søstersolidarisk, jeg er. Så kan man tale om friblødning.

– Nå, nå, sov nu lige på det. Er det i øvrigt i orden, at jeg oversætter dig til dansk?

– Ja, ja, idiot, jeg smutter nu, jeg har én jeg skal besøge, og næste gang er det mig, der stiller spørgsmålene, fatter du det? Helt ærligt, Saga Norén …

Lina Bengtsdotter: ’Annabelle’. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 315 sider. 199,95 kr. Peoples Press.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

"Lina Bengtsdotter: ’Annabelle’. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 315 sider. 199,95 kr. Peoples Press."

Hmm? Jeg troede ellers det var en metajournalistisk artikel om værket "Telefonsamtale i T-Rold med arrig svensker". Anyways, jeg følte mig da underholdt og medmindre jeg har overset et metalag, var det vist formålet.

Ikke ligefrem nogen anbefaling.