Læsetid: 2 min.

Skyggebjergs ’Hjælp’ er mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom

’Hjælp’ er et vidnesbyrd, et vredt og aggressivt anklageskrift mod et system, som gjorde en ung mand fortræd
Som bog er ’Hjælp’ mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom.

Som bog er ’Hjælp’ mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom.

Jacob Ehrbahn

23. marts 2018

Det er ikke, fordi den ikke er nogenlunde velskrevet, Jacob Skyggebjergs nye bog Hjælp, alligevel giver det ikke meget mening at anmelde den som litteratur. Som han selv skriver, så er den snarere et vidnesbyrd, et anklageskrift mod et system, som gjorde en ung mand fortræd. Og det helt uden grund, i al fald når han selv fortæller om det.

I 2007 kom Skyggebjerg i klammeri først med nogle dørmænd, siden et par politifolk. For at slippe for at komme i fængsel, sådan må man forstå det, spiller han derefter psykisk syg. Det skulle han aldrig have gjort. Så får han en behandlingsdom på fem år, og bliver – fordi han glemmer at komme til møder med sine behandlere – igen og igen hentet af politiet og tvangsindlagt.

De indlæggelser strukturerer bogen. I løbet af dens knap 300 sider bevæger man sig fra den første til den sjette og sidste. Men fordi der alligevel ingenting sker på de forskellige afdelinger, og fordi Skyggebjergs beretning brydes op af udklip fra hans journal, som er placeret mere eller mindre hulter til bulter, så føles bogen som én lang stilstand. Som en kværn, det ikke er til at slippe ud af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu