Læsetid: 2 min.

Snapchatkrimi løfter ikke sin moraliserende kritik over det trivielle

Den tredje roman i islandske Yrsa Sigurðardóttirs prisvindende serie om børnepsykologen Freyja og kriminalassistenten Huldar er en forbløffende moraliserende krimi om mobning, mål og midler. Hverken spændingskurven eller samtidskritikken er dog særlig skarp
16. marts 2018

»Wauw. Sikke et setup,« udbryder børnepsykologen Freyja, da hun mod slutningen af mobbehævnmordskrimien Tilgivelse får forklaret, hvordan det hele hang sammen. Tilgivelse er den tredje roman i islandske Yrsa Sigurðardóttirs serie om børnepsykologen, kriminalassistenten Huldar og de grumme drabssager, de ved fælles hjælp opklarer, samtidig med at de plejer deres had-kærlighedsforhold og lærer lidt om de dybereliggende motiver, de selv er drevet af.

Og ja, sikke et setup Sigurðardóttirs morder i sandhed har udtænkt. Den irriterende teenager Stella bliver pint og myrdet af en person iført Darth Vader-maske, som hun forinden har modtaget underlige beskeder fra på det sociale foto- og videobaserede medie Snapchat. Mishandlingen af hende snapchatter morderen også ud til alle hendes forfærdede venner.

Det, som den selvoptagede unge pige har gjort sig skyldig i, og som morderen vil have hende til at undskylde for, viser sig at være mobning. Det forklarer også, hvorfor rigmandsdrengen Egill skal dø. Den moralsk motiverede morders hensigt er ikke kun at hævne, men at »sætte fokus på«, hvor lemlæstende og overset også psykisk vold er.

Det står ikke helt klart, hvor sjovt det er meningen, det setup skal være. Den oprindelige mobbetragedie, som morderen alligevel hævner, og som vi får beskrevet i en række tårevædede blogindlæg, er bare en af de ting, der virker komisk karikeret.

Sigurðardóttir fornøjer sig klart nok ved selve det at konstruere et plot, der giver hverdagstemaer som mobning groteske proportioner. Måden, hele det usandsynlige scenarie forbløffende nok hænger sammen på til sidst, opvejer også næsten, at karaktererne har cirka samme sproglige og psykologiske dybde som god genbrugspap.

Men det er også forbløffende, hvor oprigtigt og overdrevet moraliserende en krimi Tilgivelse er. Moralen er, at mobning grunder i mobberens egen sårbarhed, og at der derfor aldrig kun er én skyldig.

Brug af vold mod mobbere kan »selvfølgelig ikke« retfærdiggøres, men godt forstås, som op til flere karakterer pædagogisk formulerer det for sig selv, når de væmmes over de gruopvækkende voldsscener på Snapchat.

Og derfor kan vold faktisk gradbøjes, hvad romanen så gør ved at udsætte ikke bare mobbere, men også både over- og underengagerede forældre, homofober og sexister, utro, forfængelige, rige og rygere for forskellige grader af fysisk afstraffelse. Og så er ny teknologi frygtelig fremmedgørende for vores omgangsformer.

Det hele hænger sammen. Men rigtig spændende eller samfundsdebatterende bliver Tilgivelse med sin trivielle kritik ikke.

Yrsa Sigurðardóttir: ’Tilgivelse’. Oversat af Nanna Kalkar. Lindhardt og Ringhof, 440 sider, 300 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu