Læsetid: 2 min.

Tænk, at en spionhistorie om verdens planlagte undergang kan være så kedelig

Kedelig undergang
16. marts 2018

Forfatteren Daniel Silva skriver i efterordet til Spionernes hus, at bogen kun er underholdning. Samtidig peger han på inspirationskilderne til  den detaljefikserede fortælling, og de er reelle nok i den omfattende (formentlig) IS-foranstaltede terror, der plager verden.

Romanen lægger ud med en række endnu mere voldsomme anslag, der kunne være rigtige, men lykkeligvis ikke er det.

Skurkene er selvsagt terroristerne, hvis eventuelt dybere motiver ikke interesserer Silva. Heltene omvendt er efterretningsofficerer med pårørende, især Israels fiktive spionchef samt en professionel snigmorder, der siden er blevet mere stueren og nu i Hendes Majestæts tjeneste.

Den pågældende varetager sideløbende delikate opgaver for en stor kanon på Korsika, hvis metoder ikke står i rimeligt forhold til mafiosoens ubehag ved synet af blod. Eneste antydning af humor i bogen.

Hæmatofobien deler håndlanger Keller synd at sige ikke med sin boss, men torterer sine ofre ved blandt andet at jage knytnæven ind i åbne sår – og den slags. Hensigten helliger midlet, når muslimerne marcherer.

Handlingstråden i bogen er snirklet og uklar – man får den mistanke, at forfatterens små huskesedler et stykke inde i skriveriet er kommet i uorden – og sovset (eller saucet) ind i triviallitterært fedt, hvis substans fortrinsvis er pedantisk opregnede menuer, navne på våben, motorcykler, biler, speedbåde, fly, flere våben, herretøj og dametøj, sko, vin, mere mad og fanden og hans pumpestok.

Mon bogen er sponsoreret af fabrikanterne, ligesom den internationale turistbranche kan have været inde over? Ikke en adresse, ikke en gade, ikke en minimal landsby unddrages læseren, der kan få underholdningsmæssigt udbytte hen over de mange sider ved at google stednavne og adresser og kontrollere, om forfatteren nu også har været de steder.

Det har han tilsyneladende, og researchen skal jo bruges, så skattevæsenet ikke kommer efter hans bilag.

En ond muslimsk mand, Saladin, en Osama bin Laden, men værre endnu og med netværk nær og fjern, finansieret af narkopenge og villige franske forhandlere, har planer om at henlægge Vesten i frygt, terror og kaos. Ham vil efterretningslederne eliminere, også som personlig hævn. Ikke noget med politi og domstole her, likvidering på stedet. Måske som i virkeligheden.

Men et par overvejelser også i underholdningsbranchen om konsekvenser af overstatslige organer, der lystigt likviderer per lyddæmper og mishandler efter tvivlsom konduite, havde måske løftet drengerøvsgenren op over et ellers fraværende litterært niveau.

Skuffelsen præger den gamle anmelder over ikke én eneste gang undervejs at have fået pulsen i uorden. Kun over tidsspildet.

Daniel Silva: ’Spionernes hus’. Harper Collinsn Nordic, 462 sider, 195 kroner.

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu