Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

To danske korrespondenter i USA tror de kender opskriften på Trumps succes

De to tidligere USA-korrespondenter, Kristian Mouritzen og Vivian Jordansen, anfører de mange værdikampe i USA som årsag til det bratte politiske skifte i 2016. Demagogen Trump var rigtigt nok ferm til at udnytte de dybe skillelinjer, men der er måske en simplere forklaring på hans succes
Kultur
2. marts 2018

For udenlandske iagttagere er og bliver Amerika et gådefuldt land. Inden man tager derover, er ens syn som regel allerede fastlagt. Det sørger Hollywood, amerikanske tv-serier, romaner samt medier og tv for. Men når man så har været i USA et stykke tid – f.eks. som korrespondent for en dansk avis – begynder de forudindfattede meninger at støde sammen med den komplekse virkelighed.

USA er et meget, meget stort land. Efter at have tilbragt i alt 30 år over tre omgange herovre, bliver selv jeg gang på gang overrasket over, hvor meget jeg ikke ved. Sandheden er, at også amerikanernes viden om deres eget samfund ofte kan være begrænset. Der er virkelig langt fra Mississippi Delta til San Francisco eller fra en bondegård i Vermont til en ranch i Texas.

Derfor har det altid været en udfordring for udenlandske forfattere til aktuelle bøger om Amerika at levere en udtømmende og sammenhængende fremstilling. De forsigtige vælger klogeligt at begrænse sig til et specifikt emnefelt.

Journalistparret Vivian Jordansen og Kristian Mouritzen slår i deres nye bog, Den 2. Amerikanske Borgerkrig, ind på en mere ambitiøs vej. Deres forehavende er at give en samlet fremstilling af de faktorer, der lagde grunden til Donald Trumps valgsejr i 2016, og hvad der ellers er kørt af sporet i nutidens amerikanske samfund. Det er en ordentlig mundfuld.

I indledningen forklarer de ganske rigtigt, at banen til Trumps »sejr har været kridtet op længe«, og de udpeger kampen om »moralske, religiøse og politiske værdier« mellem »højre og venstre side« som de vigtigste kilder til hans triumf. 

Vivian Jordansen og Kristian Mouritzen: Den 2. Amerikanske Borgerkrig

Denne værdikamp skulle f.eks. handle om frygten for »islamisk terror« og for muslimske indvandrere, konflikter om undervisning i skabelsesberetningen fremfor i udviklingslære i skoler i sydstaterne, om homoseksuelle ægteskaber, svangerskabsafbrydelse, politisk korrekthed på de højere læreanstalter samt ligestilling for kvinder og etniske mindretal, primært hos den afroamerikanske befolkning.

Hver værdikamp vies et kort kapitel. Indimellem nævner de andre samspillende faktorer i tilblivelsen af Trump-fænomenet. Der er f.eks. Trump-tilhængeres følelse af afmagt over for en fjern politisk elite i Washington D.C., private koncerners og rigmænds indflydelse på lovgivning gennem lobbyisme og de ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser af stålindustriens flugt fra en by i Ohio. Sidstnævnte bliver beskrevet i et kort kapitel.

Er disse forskellige værdikampe virkelig udslagsgivende for den radikale ændring i amerikansk politik, som Trumps valgsejr signalerede?

Der er næppe tvivl om, at han var ferm til at sætte ord på folks angst for muslimer, deres foragt for den politiske klasse og for politisk korrekthed. Samtidig satte han ord på en intens længsel i den hvide middelklasse efter en svunden tid, hvor kun de repræsenterede den amerikanske arketype, og hver generation blev rigere.

Frihandelsaftaler

Men disse værdikampe er ikke nye. Deres oprindelse går mange årtier tilbage. Homoseksualitet, abort, stridigheder om skolepensum og identitetspolitik på universiteter, racisme og kvindehad er emner, amerikanerne har debatteret siden 1970’erne og 1980’erne.

Hvis de virkeligt skulle være udslagsgivende for Trumps omkalfatring af amerikansk politik, herunder skabelsen af et illiberalt nationalistisk republikansk parti, ville andre politiske demagoger utvivlsomt tidligere have haft held med at vinde en præsidentvalgkamp. Og der har været flere forsøg i tidens løb.

I den forbindelse kan det undre, at Jordansen og Mouritzen stort set undlader at redegøre for Trumps kritik af Republikanernes frihandelspolitik. Det forekommer mig at have været det argument, der fik ham over mållinjen i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – altså de delstater, der gav ham en sejr i valgkollegiet til trods for, at hans samlede stemmetal lå 2 mio. under Hillary Clintons.

I politiske analyser af en overraskende valgsejr er faldgruben ofte en overfortolkning. Kun 80.000 stemmer i de tre nævnte delstater afgjorde udfaldet. Hillary Clinton var uhyggeligt tæt på at vinde.

Når det er sagt, leverer forfatterne en glimrende gennemgang af tidens varme emner i amerikansk politik. Kristian Mouritzen var Berlingske Tidendes korrespondent i USA 2013-2017. Vivian Jordansen var freelancer. De fortæller, at de nåede at besøge næsten alle 50 delstater, og mange steder i bogen benytter de reportager og indtryk fra deres rejser.

Bogen er let læselig, stilen ofte kommenterende og underholdende; der er en del sjove anekdoter og citater fra folk, forfatterne har mødt eller er blevet venner med. En del af stoffet er erhvervet gennem læsning af medier og andre kilder.

I et forord fortæller tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, hvor rystet han er over de »dybe skillelinjer« i det amerikanske samfund, og han tilføjer, at »universiteterne er efterhånden kvast af politisk korrekthed … de studerende må ikke udfordres intellektuelt«.

Hvis Ellemann-Jensens kilde udelukkende er denne bog, kan jeg trøste ham med, at situationen ikke står så galt til på USA’s universiteter. Her foregår en konstant intellektuel brydekamp. Politisk korrekthed er ikke ensbetydende med ensrettet tænkning.

I sin essens handler politisk korrekthed om det nødvendige i at værne om mindretalsrettigheder i et etnisk og kulturelt mangfoldigt samfund. Desværre benytter konservative begrebet som et våben på den politiske slagmark, og forfatterne tilegner sig alt for ukritisk denne konservative fortælling.

Andre steder generaliserer de eller tegner et unuanceret sort/hvidt billede. Om et indvandrersamfund i Dearborn og omegn nær Detroit hedder det f.eks., at de alle er muslimer, selv om 40 pct. faktisk er kristne arabere. De undlader at nævne succeshistorier om stålbyer, der har genopfundet sig selv som hi-tech-centre.

Men som sagt er USA et uoverskueligt land. Det er ikke let at ramme rigtigt hele tiden. Bare man gør det et stykke hen ad vejen.

Vivian Jordansen og Kristian Mouritzen: Den 2. Amerikanske Borgerkrig, People’s Press, 220 sider, 249,96 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her