Læsetid: 2 min.

Tragikomiske brudstykker af liv i brevform

To skuespillere, der læser op af et manuskript på scenen, hvor de sidder side om side ved hvert sit bord. Kedeligt? Faktisk ikke, for A.R. Gurneys drama ’Kærestebreve’ leverer en så velkomponeret og sprudlende tekst, at selve iscenesættelsen på Aalborg Teater bliver sekundær
To skuespillere, der læser op af et manuskript på scenen, hvor de sidder side om side ved hvert sit bord. Kedeligt? Faktisk ikke, for A.R. Gurneys drama ’Kærestebreve’ leverer en så velkomponeret og sprudlende tekst, at selve iscenesættelsen på Aalborg Teater bliver sekundær

Lars Horn

16. marts 2018

’Love Letters’ – eller ’Kærestebreve’, som den hedder på dansk – dukker jævnligt op rundt om på danske scener. Det er en iscenesættelse, der ikke kræver det store udstyrsstykke. Kun to skuespillere i rollerne som Melissa og Andrew, der gennem et langt liv har sendt breve til hinanden, fra de første små sedler i 2. klasse i 1937 til de længere og mere personlige breve sidst i livet knap 50 år senere. Til gengæld bliver der ikke lagt fingre imellem, når ordene flyver i A.R. Gurneys Pulitzer-nominerede tekst fra 1988.

Rollerne som Melissa og Andrew har gennem tiden været tungt besat med par som Bodil Kjer og Ebbe Rode, Malene Schwartz og Jesper Langberg samt naturligvis ægteparret Susse Wold og Bent Mejding, der har gjort forestillingen til deres glansnummer.

På Aalborg Teater leverer Marianne Høgsbros Melissa et bramfrit, bandende og øjenrullende modspil til Henrik Weels velafbalancerede og rolige Andrew. I sin knaldrøde trøje og leopardmønstrede tørklæde adskiller Marianne Høgsbro sig rent visuelt fra Henrik Weels mørke bukser og matchende skjorte. Men i deres gestik og mimik er der ikke den store forskel.

Nicolaj Spangaa har stået for scenografien, som traditionen tro er enkel. Sort gulv, sort bagvæg. To ens borde med to grå lamper på fod, hvorved skuespillerne sidder på hver sin kontorstol. Elegant belyst ovenfra med nogle få spots. Men det er ærgerligt for helhedsindtrykket, at der er benyttet to hvide plastikborde med sort, sammenklappeligt stel, som på ingen måde ligner skriveborde i rigtige hjem. Det er fint at dyrke den helt enkle stil, men det kan også blive for simpelt.

Historien er på mange måder tragikomisk. De to får aldrig hinanden. Deres liv bevæger sig i markant forskellige retninger. Et outreret kunstnerliv over for et ordnet liv som senator. Melissas voldsomme sprogbrug og menneskelige forfald er stødt stigende. Hendes lidet flatterende omtale af sig selv som en »fordrukken, kynisk, liderlig gammel sæk« står i skarp kontrast til den nydelige og korrekte Andrew, og det er hovedsagligt gennem ordene, at forskellen opleves.

Teaterchef Hans Henriksen er gået efter det enkle og klassiske i sin iscenesættelse. De vildeste bevægelser i forestillingen sker, når Henrik Weels Andy drejer sin kontorstol 90 grader, så hans ryg vender direkte mod Melissa. Det giver dog teksten masser af plads, hvilket den fortjener. For A.R. Gurneys tekst er sprudlende, morsom og velskreven. Så længe, man holder sig til den, er oplevelsen svær at ødelægge.

’Kærestebreve’. Tekst: A.R. Gurney. Medvirkende: Marianne Høgsbro og Henrik Weel. Instruktør: Hans Henriksen. Scenograf: Nicolaj Spangaa. Lys: Mathias Hersland. Spiller på Aalborg Teater til 24. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu