Læsetid: 2 min.

’Vejen til Alberta’ læner sig op ad klassiske amerikanske romaner, men er sær og sentimental

Brian Dan Christensens bud på en stor amerikansk roman mangler nuancer og interessante karakterer
’Vejen til Alberta’ læner sig op ad klassiske amerikanske romaner. Rejsen gennem landet leder blandt andet tankerne hen på John Steinbeck, mens handlingen er inspireret af ’The Great Gatsby’. Forskellen er dog, at Philip Boothman ikke er stærk nok som karakter til at bære en hel bog.

’Vejen til Alberta’ læner sig op ad klassiske amerikanske romaner. Rejsen gennem landet leder blandt andet tankerne hen på John Steinbeck, mens handlingen er inspireret af ’The Great Gatsby’. Forskellen er dog, at Philip Boothman ikke er stærk nok som karakter til at bære en hel bog.

Bo Amstrup

28. marts 2018

Vietnamveteranen Howard Walker og musikeren Philip Boothman har kendt hinanden siden sidst i 1970’erne, hvor Howard var så godt som hjemløs, mens Philip allerede var verdensberømt.

Howard er både sikkerhedsvagt, pedel og en slags barnepige for manden, der ikke kun er »alt for kendt og alt for distræt til at blive overladt til sig selv for længe ad gangen«, men også sær og reserveret; han giver kun én koncert om året, som altid er udsolgt og automatisk får mytologisk status.

Men alting ændrer sig, da unge Ida Granby møder op til Philips koncert og overrækker ham et brev. Ida er datter af en dansk mand, der angiveligt reddede Philips liv som ung ved at trække ham op fra en iskold sø efter en druktur, og i brevet beder han ham om at vise Ida rundt i New York og hjælpe hende med musikkarrieren. Men i stedet forelsker Philip sig i hende, og efter deres korte affære dør Ida under mystiske omstændigheder.

Brian Dan Christensen: ’Vejen til Alberta’.

Historien bliver fortalt af Howard, som efter Idas død har taget et alibijob som buschauffør og sat kursen mod San Francisco, hvor han vil opsøge sit livs store kærlighed, der forlod ham 20 år tidligere. Udover hans yndlingsudtryk Yes sir, der er drysset ud over teksten som en slags kløpulver, får vi utallige bemærkninger, der skal illustrere hans rå attitude.

Der er en manglende tiltro til, at læseren har forstået basale ting, og det vidner om et langt større problem, nemlig at bogen både i karaktertegning og handling ikke rummer de store nuancer. Mændene er enten genier eller nogle satans karle, mens kvinderne er gudesmukke og besværlige. Og selv om begivenhederne viser sig at være mere gådefulde og dystre end først antaget, er måden, de forskellige tråde bindes sammen på til sidst, både forceret, sær og sentimental.

Vejen til Alberta læner sig op ad klassiske amerikanske romaner. Rejsen gennem landet leder blandt andet tankerne hen på John Steinbeck, mens handlingen er inspireret af The Great Gatsby. Forskellen er dog, at Philip Boothman ikke er stærk nok som karakter til at bære en hel bog. Han opfører sig for meget som et forkælet barn til at blive rigtig interessant, og den blanding af reservation og ekstravagance, der gør F. Scott Fitzgeralds hovedperson ikonisk, er her primært til stede som insisterende påmindelser og overtydelige forklaringer.

Jeg kan egentlig godt lide romanens udgangspunkt med et lille, excentrisk persongalleri, hvis indbyrdes melodrama udgør et mikrokosmos i den store by. Og når fortælleren glemmer sine verbale (og forfatteren sine narrative) tics, viser den da også, at dens grundidé ikke er uden perspektiver. Men det sker i så korte glimt, at det kun yderligere understreger det, der ikke fungerer.

Brian Dan Christensen: ’Vejen til Alberta’. Lindhardt & Ringhof. 336 s. 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu