Læsetid: 2 min.

’1,7 tipping point’ er det seneste bud på, hvordan litteraturen kan skildre sam- og fremtidens katastrofer

Silja Hendersons genrehybrid har ikke succes med alt det, den vil
6. april 2018

Der er krise i dansk litteratur i øjeblikket. Hos så forskellige forfattere som Hanne-Vibeke Holst, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Lars Skinnebach kan man læse om pandemier, flygtningestrømme og klimaforandringer. Debutanten Silja K.E. Hendersons 1,7 tipping point er det seneste bud på, hvordan litteraturen kan skildre sam- og fremtidens katastrofer.

Bogen består af digte, citater fra nyhedsmedier og rapporter, ordbogsopslag, tweets samt optegnelser fra hverdagen med to børn, og den har krig, kapitalisme og klima som gennemgående motiver.

Henderson vil både vise, hvordan katastroferne påvirker hele kloden, og hvordan de griber ind i den mest intime hverdag. Det er en ambitiøs bog fuld af bekymring og indignation, men det er også en bog, der ikke har succes med alt det, den gerne vil. 

Silja E.K. Henderson: 1,7 tipping point

Jeg bliver således oprørt over de mange citater om, hvor grelt det står til med verden, men jeg er mere lunken over for Hendersons egne tekster. Læseren overdynges bevidst med informationer og voldsomme billeder, men også med gentagne sloganagtige udsagn som »Nogen er vi / Nogen er ikke vi« og »Growtesque = grotesque growth«.

Teksten lancerer begrebet ’medlidenhedstræt’ om den følelse, vi får af at blive konfronteret med katastroferne, og det ender også med at karakterisere min læseoplevelse. En medvirkende årsag er digtenes dansk-engelske insisterende og højtidelige kækhed, som vistnok både vil være skrøbelig og skarp, men som i længden snarere virker forceret: »Take it like a man (mankind, mandsling) / med undtagelse af hævntørsten / (naturligvis) så / tag det som en kvinde eller / en jesusagtig figur / except for the martyr-shit / we don’t need no heroes.«

I glimt er tonen anderledes afdæmpet, hvilket resulterer i langt bedre passager som »En komet er en meget langhåret stjerne / her og der på en gang / flere generationer i samme lysstribe / som at kigge i sin mormors spejl / se sig selv forvrænget / se sig selv forlænget / æoner af tid, komprimeret / i lyset i kroppen« og »den ubegrænsede vækst / som gejsere i selvet / at vågne næste morgen og være mere end i går […] / altid på vej mod det næste øjeblik / som om det næste øjeblik / er mere nu / end nu«. Men der er ikke nok af dem til at overbevise mig om, hvorfor emnet skal formidles i netop denne litterære form. Midterdelen udgøres af en lille tekst om stedet P – et kontinent af plastic, der er smeltet sammen på grund af temperaturstigningen. Her forenes bogens elementer på bedste vis; teksten er billedstærk, foruroligende, fantasifuld og samtidig forankret i helt reelle problemer. Gid der havde været mere af den slags.

Silja E.K. Henderson: ’1,7 tipping point’. Gladiator, 108 sider, 200 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu