Læsetid: 4 min.

Bjørn Nørgaards ’Sarkofag’ er lige så banal som en facebook-opdatering. Og den ligner en pølse

Bjørn Nørgaard har lavet dronningens sarkofag, som faktisk ikke er en sarkofag. Og han har valgt at overdænge glaspølsen med en fed remouladebræmme af forgyldte »allegorier, symboler og heraldik« og placere det hele på en bund, vores anmelder Harald Voetmann kun kan bruge ordet dellepude om
Bjørn Nørgaards brug af heraldik i dronning Margrethes gravmæle er ikke så subtil igen: Hvis der i tidligere tider havde været samme behov for at udtrykke det rent personlige, ville halvdelen af de danske kongegrave have været plastret til med symboler for fasanjagt, ringridning, rhinskvin og støvletkatriner.

Bjørn Nørgaards brug af heraldik i dronning Margrethes gravmæle er ikke så subtil igen: Hvis der i tidligere tider havde været samme behov for at udtrykke det rent personlige, ville halvdelen af de danske kongegrave have været plastret til med symboler for fasanjagt, ringridning, rhinskvin og støvletkatriner.

Keld Navntoft

1. maj 2018

Bjørn Nørgaards gravmæle for dronningen hedder Sarkofag, men er det ikke. Dronningen skal begraves under den, ikke i den. Allerede på det punkt skiller den sig ud fra de andre kongelige gravmæler i Roskilde Domkirke: De hedder, så vidt jeg ved, ikke noget, men de er det, som værket her hedder – sarkofager.

Det er ikke muligt at få Sarkofag at se endnu, så min bedømmelse af det er kun baseret på fotografier, videoer og et par besøg i domkirken, hvor man kan se en model af den og prøve at forestille sig, hvordan det vil se ud inde i Sankt Birgittes Kapel. Hvor det allerede står nu, men pakket ind i en lagkagestruktur med tre kasser oven på hinanden, i gul, sartrosa og dybblå. En sprængkulørt Jullerup Færgeby-kutter mellem kalkmalerierne fra 1500-tallet.

Der lader til at være én virkelig god idé i Sarkofag, og det er den centrale del – glasset med de to hvide figurer i. Glasset vil givetvis se smukt ud under det store vindue i kapellet. Den del ser ud til at være godt tænkt og godt udført.

Derfor ville jeg også ønske, at Bjørn Nørgaard havde ladet denne bærende idé, der både udnytter kapellets særlige lys og kunne have tilføjet rummet noget virkelig poetisk, hvis det blev fremført på en mere diskret måde, komme til sin ret. I stedet har han valgt at overdænge glaspølsen med en fed remouladebræmme af forgyldte »allegorier, symboler og heraldik«, stable konstruktionen op på tre forskelligartede søjler med sølvelefanthoveder – som udtrykker en symbolsk idé og ligner noget rod – og placere det hele på en bund, jeg kun kan bruge ordet dellepude om.

Sådan forvandler man en god og enkel idé til et forvirret og prangende skrummel, som ovenikøbet hedder noget, det aldrig har været.

Glassets bullshit

Ifølge Nørgaard symboliserer glasset gennemskuelighed. For mig kommer den falske titel så til at symbolisere det modsatte: den falskhed og det bullshit, vi alle er fanget i.

Hvis man skal betragte værket som et udsagn om vores tid – og det vil det blive betragtet som, alene på grund af placeringen – er det mest bemærkelsesværdige ikke den »gennemsigtighed«, som Nørgaard taler om, men vældet af symboler, der skal udtrykke noget om regentparrets respektive personligheder: Malerpensler, vinflasker, digtsamlinger, teatermasker og gravhunde.

Det personlige skal udtrykkes her på en måde, som man bestemt ikke ser ved de andre gravmæler, hvor de symbolske figurer ofte skal repræsentere abstrakte ideer som fromhed, visdom, magt osv. Idealer for rollen som regent eller udtryk for fædrelandet.

Hvis der i tidligere tider havde været samme behov for at udtrykke det rent personlige, ville halvdelen af de danske kongegrave have været plastret til med symboler for fasanjagt, ringridning, rhinskvin og støvletkatriner. Det er den trang til at udtrykke det individuelle og specifikke, der forhindrer værket i at være poetisk – åbent og flertydigt – og ender med at gøre det lige så banalt som en facebook-opdatering:

»Hvad har du på hjerte?« »Jo, nu skal du høre noget om mine interesser.«

Jeg kommer til at tænke på scenen i Petronius’ Satyricon (fra 1. årh. e.v.t.), hvor rigmanden Trimalchio har drukket sig plørefuld og fortæller sin ven, stenhuggeren Habinnas, hvordan han vil have sit gravmonument konstrueret:

»Jeg beder dig så inderligt om, at du laver et billede af min vovse ved fødderne af min statue, og kranse og salvekrukker og alle Petraites’ gladiatorkampe, så det bliver muligt for mig, takket være dig, at leve videre efter døden … Kan du ikke også lave skibe, der skyder af sted for fulde sejl, og mig, der sidder på højsædet i min embedsdragt med fem guldringe, og kaster mønter i grams til folket fra en sæk …

Der kunne også laves en spisestue, hvis du synes, og hele folket, der nyder herlighederne. Til højre for mig skal der være en statue af Fortunata, der holder en due, og hun skal have vovsen i snor. Og min slavesøn. Og store amforer, forseglede, så vinen ikke flyder ud. Og en af dem skal være smadret, og oven over den skal du lave en slavedreng, der græder.« Osv.

Mængden af elementer, der skal udtrykke personligheden, garanterer, at det hele ender som kitsch, selvom det er ganske informativ kitsch og propfuld af personlighed.

I et interview giver Bjørn Nørgaard udtryk for, at dronningen er tilfreds med værket. Og det er selvfølgelig vigtigt. Som del af Roskilde Domkirke og som centrum for Sankt Birgittes Kapel, ender det dog nok desværre med at blive mere specielt end kønt.

Men Sarkofag kan også ses som et uskønt monument over en uskøn og overfladisk tid i Danmark, hvor alt skal pøses til i individualitet, og intet er, hvad det giver sig ud for. Som sådan er det sært vellykket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Jørn Andersen
  • olivier goulin
  • Anker Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Morten Østergaard
  • Torben Lindegaard
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Jørn Andersen, olivier goulin, Anker Nielsen, Troels Ken Pedersen, Morten Østergaard og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sådan en overskriften er nok artikel. Jeg har også set billederne, og er glad for, at det ikke er der, jeg skal gå i forrådnelse.

olivier goulin

Den ser meget udansk ud.
Det ligner noget af det flamboyante overpyntede design, man ofte ser i den arabiske verden.
Men det er måske prinsgemalens touch - som ikke gad være i den i sidste ende.

/O

Karsten Lundsby, Arne Lund og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ellen Birgitte Rasmussen

Hvorfor sætter man et litteratur-menneske til at anmelde en billedhuggers værk?

Randi Christiansen, Finn Bendixen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Henrik Brøndum, Marie Jensen, Morten Clausen, Jakob Trägårdh, Troels Brøgger, Hans Aagaard, ingemaje lange og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Vi kigger op mod himlen. Oppe på eller inden i en sky, en gråhvid syvtrins trappesokkel hverdagssky af sten, står tre platfodede (modernistisk selvfornægtende usynlige) søjler fast i bevægelsen med carlsbergs elefanter på. De er forsølvede og bærer en gennemsigtig vandblå og aflang dråbeskal. En beholder, der illuderer det besynderlige og for vort land så bekendte element: vandet, der på en gang kan bære og ikke kan bære noget; her et afsjælet legeme eller to. Øverst bryder solen igennem, vi ser en gylden opstalt (en kunstnerisk øvelse), som en forgyldt barnesko, en tåspidssko. Kært.

De repræsenterer æren og herligheden, og tak for det, så er vi andre fri i realiteten.

Henriette Bøhne

Dame Ednas brilleetui?
Den er godt nok grim og dybt usmagelig.
Så hellere en plads i de ukendtes ude i Kongelunden.

Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Rasmussen, Claus Bødtcher-Hansen, Runa Lystlund, Benny Larsen, Else Marie Arevad, Karsten Lundsby, Torben Ethelfeld, Martin Lund, Arne Lund, Jørn Andersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Hvad er egentlig mest fornærmende for Kongehuset, denne her eller collagerne på Charlottenborg i 1969?

Henning Kjær

Harald Voetmann anmeldelse af Bjørn Nørgaards ’Sarkofag’ er lige så elendig som en facebook-opdatering.

Maria Jensen

En del af mig havde håbet på, at det var blevet noget med syltetøjsglas. Alt andet end denne fims.

Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Rune Rasmussen, Marie Jensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Lidt kontrakfaktik - Hvad nu hvis Dr. Margrethe havde sagt til Bjørn Nørgård: Det der grimme brilleetui får du mig ikke til at krybe ned i/under? Så havde hofsnogen sq været på den? Og det samme med statskassen, der har betalt et 2-cifrt mio beløb for rædslen.
Alm. dødelige får selv lov til at betale for at komme i jorden. Men ikke når det gælder de royale, de får - ganske som den lille svindler - andre til at punge ud.

søren ploug, Mogens Holme og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Arne Lund skriver: "Alm. dødelige får selv lov til at betale for at komme i jorden". Ja, men blandt de almindelige der selv betaler for at komme i jorden, er der faktisk et par stykker der får deres løn fra skatteyderne. Jeg ved ikke med dig, men jeg har det faktisk helt fint med tanken om at en statsansat bruger 1 million af "mine" penge på et dyrt gravsted til dem selv. Mine penge er deres løn. Glædelig 1. maj til både dig og dronningen, Arne. :)

Anders Sørensen

Måske skulle gode gamle Bjørn blot have lavet en sarkofag, hvorom alle mente, at den var et fantastisk kunstværk. I så fald ville han for alvor have fejlet.

Jacob Schmidt, Jens Thaarup Nyberg og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

En fyrretræskiste er altså ikke fin nok længere ....
Gud ved hvor mange social- og sunhedshjælper-årslønninger der er indeholdt i denne frembringelse.

Flemming Olsen

Sarkofagen virker som en parodi ligesom Goyas billede af den spanske kongefamilie. Som Goya fremstillede de royale i al deres selvfede grimhed minutøst udpenslet iført guld og brokade, så har Nørgaard fremstillet Margrethe og Co lige så kitschet, som han i virkeligheden anser nutidens tabloid monarki for at være. Man må blot sige, at hans vid og sarkasme er modnet betragteligt i det forløbne 50 år siden dengang han kaldte Henrik "en opretstående lort", Ingrid for "frigid" osv.

Runa Lystlund

Runa skriver ikke SL
Ellen Birgitte Rasmussen
Jeg tror det er nådigt, at man fik et "litteratur-menneske" til at anmelde dronningen gravsted. Nu er jeg arkitekt af profession. Jeg forstår fuldt ud hvorfor Prins Henrik ikke ville begraves under dette åg. Kunstneren burde have fortsat med at slagte heste.

Morten Hjerl-Hansen

Et memento mori må gerne være, så længe der ikke kommer nogen til skade, over al måde påfaldende.

Runa Lystlund

Runa skriver.
For pokker, der mangler også et s i dronningens.

Bjørn Nørgaards værk er ganske enkelt ikke løst. Værket er rodet og der bruges for mange materialer. Det er især understøttelsen af glaskonstruktionen, der gør værket uforløst. En elefant på lerfødder. Det er på en gang et sammenrend af former, der ender som et overdimensioneret vulgært smykke

Det er originalt og iøjenfaldende. Det er grundlaget for alle tiders fortællinger. Det er den bedste drejebog Prinsen og Dronningen har skabt og nu denne sarkofag, som emmer af symboler og efterfølgende historier. Godt lavet. Fantastisk grundlag for den stigende turisme og underholdning som vi er havnet i. En succes er skabt.

Henning Kjær

Else Marie Arrevad. Hvorfor?
Fordi det er for letkøbt af Harald Voetmann at mene "sarkofaget" skulle have symboliseret noget andet, mens han pudser sin glorie i sin sproglige formåenhed med udtryk som:
lagkagestruktur, Jullerup Færgeby-kutter, overdænge glaspølsen med en fed remouladebræmme, dellepude, lige så banalt som en facebook-opdatering, det hele ender som kitch.

Grethe Preisler

Gesamtkunstværk i Sankt Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke
(Bjerget som barslede og nedkom med en fransk hotdog)

"En pølse skal serveres med føl'se
på et veldækket bord
og med tretårnet sølv.
Medister blir jo straks noget trister'
hvis man ikke har øl."
(Fra den danske filmkomedie 'Ballade på Bullerborg' 1959)

Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Det er godt nok en sjov og led attrap at se på. Måske havde det suppositorie passet til prinsegemalen, men jeg kan ikke forstå at Margrethe skal hånes på den måde, hvad har hun gjort?

Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Historisk tidslinje - 1963 - 2018

Danmark har jo tre prinsesser hver med deres interesser,
men Margrethes de går mest i dybden.
Det er disse oldtidsminder, som Margrethe går og finder,
når hun går og graver i Ægypten.
Pluds'lig som Margrethe står og graver sir det klir!
Så er det en knogle. Hun tar fat i den og sir:
"Det er ikke til at se, hvad der er opad eller nedad."
Men Margrethe samler ikke bare ben.
Oldtidsfund vil hun erhverve, pludslig finder hun en skærve,
og hun råber: "Bedst'far se! Det er Kong Ramses galdesten!"
(Tekstforfatter Erik Leth - Cirkusrevyen 1963)

Hvis man kigger godt efter i den skrammelbunke af forgyldte 'symboler', hofleverandør Nørgaard efter anmodning fra sin royale mæcen har forsynet vidunderet med, ligger galdestenen sikkert også gemt et sted i remouladen ... ;o)

søren ploug, Kjeld Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettelse:
Visen "Det er ikke til at se hvad der er opad eller nedad" stammer fra Helsingørrevyen 1963 og ikke, som fejlagtigt anført ovenfor, fra Cirkusrevyen.

Grethe Preisler

Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her?

Måske var den kunstneriske ambition bag ægteparret H & M's bidrag til hofleverandør og altmuligkunstner Bjørn Nørgaards fortsatte forsørgelse over finansloven noget i retning af den glaskiste, som 'de syv små gode flittige dværge' i Walt Disneys tegnefilm-udgave fra 1937 af eventyret om 'Snehvide' anbragte prinsessen i, da de ikke kunne bekvemme sig til grave skønheden ned i jorden, så længe hun ikke var 'rigtigt død' endnu.

søren ploug, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Kjeld Jensen

En skam at MII ikke gik sin fars fodspor, da hendes gravmæle skulle designes. Han led åbenbart ikke af pyntesyge. Gad vide, hvad det er dronningen vil leve op til?