Læsetid: 2 min.

Claire-Louise Bennetts novelledebut giver håb om mere fra hendes hånd

Den kvindelige fortæller i Claire-Lousie Bennetts novellesamling ’Dam’ er svær at blive klog på, men besnærende at læse om
6. april 2018

Det står ikke helt klart, hvorfor fortælleren i Claire-Louise Bennetts Dam har isoleret sig på den irske vestkyst. Vi får ellers masser at vide om hende i de tyve løstsammenhængende noveller og vignetter, der udgør bogen. Eksempelvis starter »Morgen, middag & aften« således: »Af og til er det rart med en banan til kaffen«. Og i »Betjeningsknapper« giver hun udtryk for en vis frustration over, at to af de tre knapper på komfuret nu er gået i stykker, så hun bliver nødt til at flytte rundt på den sidste fra blus til blus, hvilket øger presset på den betydeligt og kan få den til at briste, når som helst.

Ordinære betragtninger som disse fører ofte fortælleren videre til en bredere historie om venskaber, mænd, kærlighed, naturen eller hendes fortid som akademiker, men hvem hun egentlig er, bliver vi aldrig klog på. Hverken navn, hårfarve, adresse eller alder røbes på noget tidspunkt.

Det hjælper selvfølgelig ikke, at fortælleren selv er så svær at fastholde. Konstant lader hun sig føre på afveje af indtryk fra hus og have, mentale sidespring, der bevæger sig som vinden blæser, og i mangel på et mere traditionelt plot driver teksten fremad på sin helt egen lune og besnærende måde. 

Claire-Louise Bennett: Dam

De ødelagte knapper i »Betjeningsknapper« får hende eksempelvis til at researche lidt på gamle komfurer. Hun ender ved en Baby Belling-model med en ovn så smal, at det er umuligt at stikke hovedet derind. Ifølge hende et bevidst valg fra Belling, der har vidst »hvilken slags kunder, deres produkter uvægerligt ville blive brugt af, og hvilke morbide tanker den slags mennesker kan tænkes at ruge over og ønske at handle på og til sidst gennemføre«.

Frygten for mænd

Er fortælleren ligefrem blevet småtosset? Er det derfor, hun er flyttet ud på landet? Pønser hun på at begå selvmord? Hvorfor isolerer hun sig så manisk og bliver sur over, at nogen har sat et skilt med ordet ’Dam’ op ved et lille vandhul? Hvad ligner det at forklare naturen med ét ord?

Mellem linjerne anes et eller flere problematiske forhold til mænd, og det virker, som om hun har svært ved at regne ud, om hun frygter eller længes efter mænd.

Det sidste kommer stærkt til udtryk i samlingens bedste tekst »Morgen, 1908«, hvori fortælleren en aften ser en mand i en hættetrøje længere fremme på vejen og straks indstiller sig på at blive voldtaget. »Det kan faktisk være lige præcis det, du har brug for,« tænker hun instinktivt.

Dam er britiske Claire-Louise Bennetts debut, og selv om enkelte af teksterne virker mere pudsige og idérige end litterært helstøbte, er der god grund til at håbe på mere fra hendes hånd. Også gerne på dansk og i Karen Fastrups fine oversættelse.

Claire-Louise Bennett: ’Dam’. Oversat af Karen Fastrup. Turbine, 180 sider, 250 kroner.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu