Læsetid: 2 min.

Dansefilmen ’Bobbi Jene’ er en lang undersøgelse af anstrengelse og nydelse

Den danske instruktør Elvira Lind portrætterer i sin amerikanskproducerede dokumentarfilm den moderne danser Bobbi Jene Smiths kunstneriske frigørelsesproces
Bobbi Jene er en film om at overgive sig til helt vild kropslighed. 

Bobbi Jene er en film om at overgive sig til helt vild kropslighed. 

PR Foto

20. april 2018

Danseren Bobbi Jene Smith er 29 år, da hun beslutter sig for at forlade det israelske dansekompagni Batsheva, der har ikonisk status i moderne dans.

I en af dokumentarfilmen Bobbi Jenes første scener sidder hun på en fortovsrestaurant i Tel Aviv med Batshevas leder, Ohad Naharin, og fortæller, at hun vil rejse hjem til USA og stå på egne kunstneriske ben. Ohad var grunden til, at Bobbi Jene droppede ud af en prestigiøs danseuddannelse i New York og flyttede til Tel Aviv for at tilegne sig det frie og intuitive bevægelsessprog ved navn Gaga, han står bag. 

En overgang var han hendes elsker, de sidste otte år har han været en mentor for hende, men nu vil hun videre med sit eget. Han lytter, spiser en rest fra hendes tallerken og nikker forstående.

Et udramatisk, men tydeligt anslag, der lægger op til en historie om en kunstnerisk løsrivelsesproces. Bobbi Jene har skabt sig en tilværelse i Israel, men føler sig alligevel ikke hjemme her. Splittelsen mangedobles af det intense, totalt forgabte forhold, hun har til den ti år yngre kollega Or Schraiber.

De to er enten tæt omslynget eller ved at æde hinanden med øjnene, men Or vil ikke flytte. Han er tæt knyttet til Israel og til Batsheva, hvor han stadig har meget at lære og meget at give. Bobbi Jene er altså også en film om at være splittet mellem kærlighed og karriere.

 Vild kropslig overgivelse

Mest af alt er Bobbi Jene dog en film om at overgive sig til en helt vild kropslighed. Det er den kombination af enorm styrke og lige så enorm sårbarhed, der kommer til udtryk i de enkelte scener, der gør indtryk, snarere end fortællingen om livsvalg, der skal tages.

Bobbi Jene giver som den største selvfølge los, både i forholdet til Or og i sin dans. I en forestilling, hun arbejder på i filmen, udforsker Bobbi Jene forholdet mellem anstrengelse og nydelse, bl.a. ved at ride sig selv til orgasme på en sandsæk. »Det handler om at finde nydelse i det, der tynger en,« forklarer Bobbi Jene.  

Dansen og kærlighedsforholdet overlapper i begyndelsen af den treårige periode, hvor den danske instruktør Elvira Lind har fulgt Bobbi Jene Smith, men efterhånden befinder de sig i hver sit krævende og givende arbejdsliv på hver sit kontinent.

Det giver plads til den mindst lige så hjerteskærende historie om, hvordan Bobbi Jene og hendes mor nærmer sig hinanden igen, respektfuldt og afprøvende, på tværs af deres betragtelige indbyrdes forskellighed. Når Bobbi Jene siger, at et billede i barndomshjemmet af Jesus, der hjælper en baseballspiller med at ramme bolden, er uhyggeligt, siger moren: »Hvorfor? Jesus er med dig i alt, hvad du gør.« Og når Bobbi Jene spørger, om moren er bekymret for, at hun skal komme i helvede for at knalde en sandsæk på en scene, svarer moren, at det ikke har noget med helvede at gøre, det kan bare være hårdt at blotte sig.

Det er på baggrund af morens forsigtighed og blufærdighed, at Bobbi Jenes nysgerrige forhold til sin krops styrke og sårbarhed giver allermest mening. 

’Bobbi Jene’. Instruktion: Elvira Lind. Amerikansk. Vises i udvalgte biografer over hele landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu