Læsetid: 3 min.

Dansen om guldkalven og det digitale sexliv

Palle Granhøjs stripchatdanseforestilling ’Love you … not forever’ er en begavet tackling af angsten for sexkrænkelser på nettet – og af lysten til at sætte kroppen fri i uforpligtende sexdialoger på chatten. Besvaret med muskelstærke danseklik
De ungarske dansere Aron Darabont og Gabriella Bacsó udlever Palle Granhøjs chatmanipulation med teknisk overskud og henkastet humor i ’Love you … not forever’.

De ungarske dansere Aron Darabont og Gabriella Bacsó udlever Palle Granhøjs chatmanipulation med teknisk overskud og henkastet humor i ’Love you … not forever’.

Achilleas Gatsopoulos

12. april 2018

Kan man danse en chat om at strippe? Det er den udfordring, som koreografen Palle Granhøj har givet sig selv.

Og jo. Forestillingen Love you ... not forever viser, at man sagtens kan danse et svar på et pirrende chatspørgsmål, så det bliver indlysende, at man må danse lidt vildere, hvis hende på skærmen skal smide lidt mere af tøjet. Denne danseforestilling er i hvert fald blevet til en underholdende dansechat om drømmen om det digitale sexliv – fuld af henkastet dans, tilbagelænet humor og underdreven arrogance.

Scenen er helt tom på nær et par lamper og en stor skærm, hvor der er en projektion af en mobiltelefon. En ung fyr holder sin mobil i hånden. Han lister sig rundt på et kinky videospil med storbarmede kvindeanimationer. Men han keder sig, i hvert fald lige indtil han begynder at chatte med en cyberkvinde, der går lige til sagen: fem euro pr. tøjdel – med klingende kasseapparat og det hele.

Så går flirten i gang: Han skal kommentere på hver dans, som hun sender til ham på chatten – så vil hun tage et stykke tøj af og lade det falde pirrende ned over skærmen.

Balletsvirp og bryster

Ideen er interessant. Ikke bare for unge, der eksperimenterer med grænserne for deres egne kroppe på nettet. Men også for voksne, der mærker afhængigheden af likes på facebook som en daglig drivkraft. Alene fordi en ikkekontakt på mobilen kan føles som en reel ensomhed, der opleves som fysisk afvisning.

Danserne udtrykker denne kropslige sårbarhed. En af Granhøjs yndlingsdansere, den græske Sofia Pintzou, veksler mellem at være udfordrende og alvorlig. Hendes lange, mørke hår bølger, når hun sparker med sin ene fod på sit andet underben – fandenivoldsk, men også æggende ligeglad.

Den polske danser Mikolaj Karczewski er mere gymnastisk og mekanisk som betalt dansedyr. Hans bevægelser udstråler grovkornet manderåstyrke i rette vægtløftervinkler – med armene fremover og lårene til at klare resten.

Som kontrast har hans ungarske kollega Laszio Fulop en leopardagtig blidhed over sine drillende streetmoves. Alt i hans krop bølger organisk, mens han mixer breakdance og stunts med længselsfulde strejf af inderlighed.

Imens spankulerer den ungarske Gabriella Bacsó omkring med balletsvirpende ben og kattearme. Det virker, næsten som om hun ikke mærker, at en mand nærmer sig hendes bryster med overvældende interesse. Jo mere hun læner sig bagover med sin smidige ryg, desto mere vild bliver manden, der læner sig ind over hende. Men hun vifter ham bare væk. Lige så følelsesløs som en computerspilsfigur.

Achilleas Gatsopoulos

Ungarske knæstunts

Hovedrollen som den unge fyr, der lader sig lokke ind i chattens labyrint af postuleret liderlighed, spilles af den ungarske danser Aron Darabont. Han er meget charmerende – og har en selvsikker performerudstråling som en fyr med selvfølelsen i orden og arrogancen i baglommen. Derfor bliver kontrasten til hans underlæggelseskamp med den imaginære babe på mobilchatten desto skarpere.

Som danser præsterer han en imponerende blanding af klassisk ballet og stunts fra ungarske og russiske folkedanse, hvor mandedansere drejer rundt nede i knæene med rasende fart. Han kaster også frygtløst sig selv op i høje krigerspring, hvorefter han lander på sammenpressede knæ – som en menneskelig foldekniv i frit kast.

Musikklicheer

Netop disse ungarske dansere formår at honorere Palle Granhøjs uortodokse krav om ’obstruerede’ bevægelser, der bremser kroppen, led for led, mens resten af lemmerne alligevel forsøger at fuldende bevægelserne. Granhøjs bevægelsessprog rummer mange gentagelser, men bevægelserne er konsekvente i deres forsøg på at vriste sig fri af kroppens egne begrænsninger. 

I denne forestilling er det egentlig kun forestillingens musikcollage, der ikke holder niveau med resten - med »Je t’aime« som parodisk topnummer.

Granhøj Dans findes ikke længere som fastforankret danseteater i Aarhus. Efter 27 år brød Granhøj med Aarhus i 2016. Sidste år turnerede han med Rethink ’fuck’ som en kunstnerisk raserikommentar til Aarhus 2017. Nu skaber han sine forestillinger i kunstnerophold på Teaterøen og hos Teater Nordkraft – og i Prag og Toscana. Han er et enmandsdansekompagni uden dansere. Han hyrer danserne pr. produktion. Alligevel turnerer han altså rundt, både i Danmark og i udlandet.

I Love you ... not forever lykkes det ham at lave en forestilling, der både konkret og symbolsk viser vores afhængighed af anerkendelsen fra cyber. Vores frygt for, at der pludselig bliver stille på mobilen – og at vi overlades helt til vores egen ensomhed. Og til en lidenskab, som vi ikke har mod til at udleve i den virkelige verden.

’Love you … not forever’. Koreografi og visuelt koncept: Palle Granhøj i samarbejde med danserne. Musikcollage: Palle Granhøj. Granhøj Dans. Oplevet på Teater Nordkraft i Aalborg. Turné.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
Poul Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu