Læsetid: 2 min.

Flannery O’Connors ’Klogt blod’ er fabelagtig sydstatsbarok

O’Connors religiøse romanpersoner vakler mellem klarsyn og tåge i den fiktive sydstatsby, som huser alle de bizarre karakterer, man kan forestille sig sådan et sted
13. april 2018

I 2011 udgav forlaget Arena den amerikanske sydstatsforfatter Flannery O’Connors fandenivoldske og blændende roman Voldsmænd river det til sig fra 1960. Nu udkommer på dansk hendes første roman fra 1952, Klogt blod.

Romanen finder sted i Taulkinham, en fiktiv segregeret sydstatsby, som huser alle de bizarre karakterer, man kan forestille sig sådan et sted: svindlere, tiggere og gudfrygtige folk, blandt andet den lidt enfoldige Enoch Emery og evangelisten Asa Hawks, som efter sigende har blindet sig med læsket kalk. Til denne by ankommer Hazel Motes i skrigende blåt jakkesæt (hvor prisskiltet stadig sidder på ærmet), hvid panamahat og et rottefarvet skrummel af en bil. Han er nyligt hjemvendt fra militæret, hvor hans tro blev sat på prøve, og i Taulkinham grundlægger han og bliver prædikant for sin egen, nye kirke: Kirken Uden Kristus.

Klogt blod er lige så sjov, som den er barsk og lige så smuk, som den er dyster – som forfatteren skriver i et forord til andenudgaven: »alle komiske romaner der er noget værd, må handle om liv og død.« Flannery O’Connor kan ikke beskrive et låg der bliver lukket over en kiste uden at forestille sig, at den døde stikker albuen ud i sidste øjeblik. 

Flannery O’Connor: ’Klogt blod’

For Hazel Motes bliver opgøret med hans tro også hans skæbne: Han forsøger indædt at slippe af med Jesus, som han som barn så bevæge sig fra træ til træ bagest i sin bevidsthed, »en vild laset skikkelse der gjorde tegn til ham om at vende om og komme ind i mørket hvor han ikke var sikker på fodfæste«. De skæve eksistenser som flakker omkring i Flannery O’Connors univers er småkomiske og groteske, men de er alle drevet af en underliggende logik, som er dybt alvorlig.

Romanen er mere end en moralsk eller religiøs fabel – forfatteren er også en fabelagtig stilist. Så meget kan siges med en enkelt sætning: »Hun hed Maude, og hun drak whisky hele dagen af et syltetøjsglas under disken.« Fortællerstemmen i Klogt blod glider elegant imellem de umage personer og lader dem både se og blive set, men lader samtidig læseren ane noget her og der, som de ikke selv kan se; man får fornemmelsen af, at der er en glat kerne et sted, hvor sandheden findes, men som ikke helt kan begribes.

Sproget er præget af en dræven sydstatsdialekt, og det er imponerende fanget på dansk, hvor små grammatiske detaljer (eller udeladelser) bibeholder den mundtlige stil, samtidig med at prosaen er klar. Flannery O’Connor skriver sætninger som overrasker: »Det var en våd skinnende dag. Himlen var som et tyndt stykke pudset sølv med en mørk, surt udseende sol i det ene hjørne.«

Eller hun skriver sådan her, med en perfekt, uventet sammenligning, når Hazel kører af sted i sin nye, godt brugte bil: »Det begyndte at støvregne, og han satte vinduesviskerne i gang; de lavede et farligt spektakel som to idioter der klapper i kirken.«

Flannery O’Connor: ’Klogt blod’. Oversat af Karsten Sand Iversen. Arena, 190 sider, 170 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu