Læsetid: 4 min.

Handlingen er ikke det opsigtsvækkende ved Pernille Abd-El Dayems roman, det er derimod det letflydende, præcise og morsomme sprog

Jegfortælleren i Pernille Abd-El Dayems roman ’June’ er med egne ord en passiv selskabsløve, der leder efter en vilje. I skildringen af den proces fremskriver romanen nye billeder af, hvad frihed, fortabelse og integritet kan være
6. april 2018

De rådnende, sammensyede grise, som billedkunstneren Christian Lemmerz i 1994 udstillede på Esbjerg Kunstmuseum, har en prominent plads i Pernille Abd-El Dayems roman June. June er en jegfortælling i to spor: et barndomsspor med titlen »Typebyen« og en rejseberetning fra et ungt voksenliv, betitlet »Ferien«. Fra barndommens typeby er June taget på skoleudflugt til museet, hvor grisekroppene, deres forfald og ikke mindst måden, det bliver fremstillet og forvaltet på, slår hende ud af kurs. Barndomstraume og eksistentiel åbenbaring i ét, beskrevet i nutid med tilbageblikkets klarsyn:

»De virker efter kunstnerens hensigt. Jeg opdager, at jeg er kød og kan lade følelser og udtryk spille i og løbe over mig. Selve kødet kan jeg ikke styre.
Jeg kan lade som om.«

Det opsummerer sådan cirka den erfaringsproces, June handler om.

Synet af de rådne grise bliver en slags syndefald, der giver June en radikal selvbevidsthed. Vel at mærke ikke en bevidsthed om hendes egen individuelle afgrænsning fra resten af verden, men en bevidsthed om de evindelige kontroltab og udvekslinger, der er forbundet med det at være kødelig og levende. At det indre kan skvulpe ud af hende, ligesom det ydre kan skvulpe ind over.

June fortsætter Pernille Abd-El Dayem sin beskrivelse af det, Tue Andersen Nexø i sin anmeldelse af debuten Inden for revet kaldte menneskenes porøse grænser. Undersøgelsen af, hvad det menneskelige ved mennesker overhovedet er, er endnu mere fremtrædende i June. Romanen er fuld af forestillinger om mennesket som en maskine, det indre som en ustyrlig hjulmekanik, der »virker menneskelig, fordi den er ved at gå op i limningerne«. Romanens mennesker er viljeløse som mekanik, men netop ikke ufrie i viljeløsheden. En mands danseevner beskrives ikke som en beherskelse af kroppen, men som en evne til at lade »alt ved sig folde sig ud, løbe løbsk. Et urs mekanik, der går amok. Penduler i forskellige retninger, arme, ben, underliv, fingerled, kinder«.

Barnet June begynder at registrere de forskellige slags smil, hun smiler, og hvordan de fungerer underligt løsrevet fra hende selv, igen som noget, hun ikke helt behersker, men kan prøve at forstå. Pernille Abd-El Dayems jegfortæller beskriver barndommens socialiseringsproces gennem konkrete, skarptskårne interaktioner og iagttagelser. En venindes mors sexede udstråling gør indtryk. Hun forærer June et par fine sko af plastic, som moren kategoriserer som for-sjov-sko, man ikke kan have på i skole, og June erfarer, hvad splittelse vil sige. Også her bliver jeget ligesom det, der sker i mødet mellem sit eget indre og noget andet, ydre: »Jeg er båret af mit liv, de nye og brede sandaler.« Til en blokfløjtekoncert overgiver June sig til den viljeløshed, der også præger hende i feriesporets voksenudgave. 

Med kroppen følger også et begær og en appetit, der skal forvaltes. Pernille Abd-El Dayem beskriver exceptionelt præcist og rørende, hvordan det sker i det daglige liv i en familie, hvis konstellation man genkender fra Inden for revet. Romanen beskriver Junes nære forhold til hendes enlige mor, til morfaren, der bliver alene, da mormoren dør, og et mere fascinationspræget forhold til onklen, som er en åben og ærlig narkoman.

Aldrig har jeg læst en beskrivelse af en misbruger, der på en gang er så øm og så nøgtern. Scenerne med June og hendes familiemedlemmer kredser ofte om tilberedelse, servering og indtagelse af mad, som om måltidet er kerneeksemplet på, hvordan man lever disciplineret og civiliseret med sine kødelige og sanselige behov. Morfaren laver mærkelige retter med June, onklen har mistet sin appetit og lader fyldte askebægre stå side om side med madretterne. Moren vil have June til at spise behersket og droppe sin fascination af madrester, dette gruopvækkende mellemfænomen, som på et øjeblik skifter kategori fra lækkert til ulækkert.  

Den unge voksne June, som på den nu afdøde morfars ordre bruger arven fra ham på en ferie sydpå, er mindre anfægtet, men ikke mindre opmærksom på den ustyrlighed, der optræder overalt i folks selvopretholdelse og omgang med hinanden. I »Ferien« er hun en passiv selskabsløve af en ung kvinde, der leder efter en vilje og drømmer om at »blive samlet op af en sammenhæng, der allerede eksisterer«. June møder en kvinde med store ubeherskede armbevægelser, Z, som hun bliver venindeforelsket i.

Z og June går i byen sammen, drikker sig fulde, der sludres og danses, June har et one-night stand, og ellers går hun rundt og observerer sine omgivelser som den turist, hun er. Ringer hjem til sin mor. Hjemsøges fredsommeligt af sin morfar. Mindes sin onkel. Handlingen er ikke det opsigtsvækkende ved denne roman, det er derimod det letflydende, præcise og faktisk også morsomme sprog, Pernille Abd-El Dayem har for, hvordan følelser og udtryk spiller i og løber over et menneske. Et flygtigt venskab beskrives som et gennemtræk, lysten til at se en anden beskrives som et »yes«, der stiger op i en, så man »glider ud ad døren, risler, svupper«. Viljeløsheden her er lystfuld og frigørende, ligesom foranderligheden er det, når June gengiver sine små selvforvaltende sysler: »Jeg tager læbestift på og føler mig klar med et nyt ansigt, der trækker ud i det gamle.«

Uden at romantisere heroinmisbrug det mindste har bogen også et imponerende blik for den integritet, der kendetegner onklen i hans fortabelse. Om en anden stiknarkoman, der stikker sig i en gyde, hedder det: »Det er integritet, jeg ser strømme omkring ham, da han vender sig ind mod muren.« Med sin ømhed og præcision giver June således nye billeder af, hvad frihed, fortabelse og integritet kan være. Det er ikke nogen lille bedrift.

Pernille Abd-El Dayem: ’June’. Gyldendal. 192 sider. 200 kroner 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu