Læsetid: 2 min.

Italiensk haute couture inden for lyddesign

Den elektroniske middelhavsscene er langt fra kun hede danserytmer. Det beviser det unge, elektroniske naturtalent fra Venedig, Yakamoto Kotzuga
Foto: Furio Ganz

Foto: Furio Ganz

13. april 2018

I den populære bryllupsrejsedestination Venedig kan man vade af sted i sin varme, forelskede eftermiddagsrus med en smeltende gelato i hånden. Og hvis turiststrømmen bliver for stærk på de smalle broer, kan man slænge sig i en gondol og blive ført under broerne via byens snørklede kanalsystem til kaptajnens klimprende guitarspil.

Måske har den lokale producer og lyddesigner Giacomo Mazzucato fået nok af sin bys vante lydside. I hvert fald har han hældt sit fødenavn ud i kanalernes kølige, turkisblå vand og kun sluset nogle af bogstaverne tilbage til sit japansk klingende alias Yakamoto Kotzuga.

Den 24-årige musiker har i forvejen tre imponerende udgivelser bag sig. Men på sit seneste album, Slowly Fading, præsenterer han et fonematisk følelsesbombardement, der virker endnu mere stofligt og forførende end før.

En besat beatbox

Albummet er splittet i to sider, »Fading« og »Faded«, som består af henholdsvis fem og seks numre, samlet tre kvarters knitrende sanseeksplosion. Formen stammer fra en audiovisuel performance, skabt og fremført i samarbejde med kunstneren Furio Ganz under Venedig-biennalen i 2016. Denne sammenhæng gør albummet til en totaloplevelse, der ifølge pressemeddelelsen skal høres som »en refleksion over idéen om midlertidighed og dens følelsesmæssige konsekvenser«.

Siden debuten i 2013 har Kotzugas talent som producer og lyddesigner fået ham i kontakt med flere af Italiens markante rappere. Hans berøringsflade med hiphopmiljøet fremgår især af pladens dybe, mere afdæmpede passager og høres tydeligt på nummeret »She Said«. Men når Kotzuga selv går i studiet, er det de ordløse korstemmer, der hersker, og en forvrænget trommemaskine, der sættes til at beatboxe, som var den besat.

Kotzuga har også tidligere sat musik til flere af Vogues reportager fra modeugerne i Milano, og måske har han lært et par tricks af de skræddersyede, lyse jakkesæt og metallisk bølgende satinkjoler. Der er i hvert fald noget særligt chic og sofistikeret over den unge italieners kompositioner.

De smukke synth-harmonier, der smyger sig om hinanden, mens lagene af industriel støj skurrer så tydeligt og kontrastfyldt, at det virker både overpyntet og stilrent. En lyddesignernes haute couture.

Den hengivelse, man føler sig underlagt på albummets A-side, gør det umuligt ikke at slippe alt, hvad man har i hænderne og bare lytte. Yakamoto Kotzugas numre veksler mellem simple, poetiske vokalfragmenter, aggressivt snerrende, samplet støj og bløde, fyldige hiphopbeats. Mens B-siden synes mere nedtonet i sin volumen.

Men de to afdelinger går op som en dobbeltdør til en veludstyret garderobe af drops, der ryster én som i gyserfilm, og crescendoer, der er et klassisk symfoniorkester værdigt.

Yakamoto Kotzuga: Slowly Fading (La Tempesta Dischi)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu