Læsetid: 2 min.

Ud af monogamiets fængsel i Johanne Billes anden roman ’Elastik’

En roman, som stilfærdigt og insisterende fortæller om forelskelsens ensomhed og om følelsen af at være fanget i en krop
6. april 2018

Johanne Billes anden roman Elastik handler om Alice, som forelsker sig i den lidt ældre Mathilde, men det er ikke så enkelt, at de to udkårne nærmer sig hinanden og får hinanden til sidst. Alice har en kæreste, Simon, som hun flytter sammen med undervejs, og Mathilde lever i et åbent ægteskab med Alexander. Forelskelsen kommer til udtryk i små iagttagelser, et blik, en bevægelse, men den måde, Alice faktisk nærmer sig Mathilde på, er ved at indlede et forhold til hendes mand.

Romanen strækker sig over måske et års tid, som er præget af Alices kedsomhed: »Grunden til mit mærkelige humør er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal med mit liv.«

Hun går på arbejde og sidder derhjemme og ser tv-serier, mens kæresten er ude at rejse, eller hun går på bar og til fester i forskellige venners lejligheder. Der er en døsig ensformighed over dagene, som forstærkes af, at romanen ikke er fortalt kronologisk, men starter ét sted, springer lidt tilbage og bevæger sig frem igen, som den forelskede, der hele tiden vender tilbage til de samme hændelser i tankerne, og også som om det hele sker på én gang. Man flyder med, som fortælleren, men føler samtidig hendes forvirring eller mangel på overblik i forhold til det par, som hver gang er festens midtpunkt; hvor står hun egentlig i denne relation? 

Johanne Bille: Elastik

Mathilde og Alexander ser deres forhold som et kunstprojekt, de vil sætte kærligheden fri af monogamiets fængsel, men for Alice og Simon, som også forsøger at åbne deres forhold, skaber det afstand og usikkerhed.

Alices forvirring i mødet med Mathilde hænger sammen med hendes anstrengte forhold til sin egen kvindekrop, som på en måde er romanens egentlige fængsel. Man kan ikke andet end at se hende som titlens elastik, der bliver strakt i fra alle kanter.

Johanne Bille skriver med en befriende uhøjtidelig fortællerstemme, som alligevel er præcis. Ikke mindst i portrættet af den måde, folk, måske særligt i parforhold, kan tale til hinanden på: »Du ser mig ikke i øjnene, siger han igen og igen, og jeg svarer: Vi har da øjenkontakt lige nu, har vi ikke?« Der er en tør humor i Alices gengivelse af begivenhederne, og i hendes selvkritik. Hun har i glimt et underfundigt blik på omverdenen, for eksempel når hun under en rejse – eller flugt – til Slovenien ikke kan skelne de mange mænd fra hinanden: »For mig er de alle ens, som æbler af forskellig sort først og fremmest er æbler.«

Elastik er ikke en roman, som vælter sin læser omkuld, ligesom kærlighedshistorien ikke er af den stormfulde slags, hvor store ord og dramatiske handlinger fejer alt andet af bordet. Det er en roman, som stilfærdigt og alligevel insisterende fortæller om forelskelsens ensomhed og om følelsen af at være fanget i en krop.

Johanne Bille: ’Elastik’. Gladiator, 185 sider, 250 kroner.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu