Illustrator Anna Jacobina Jacobsen har en tyst og poetisk stil. Skønheden ligger i de minutiøse skraveringer og de krummelurede former i bl.a. træer og skyer. Figurerne har store øjne og forholdsvis store hoveder som det eksempelvis også er tilfældet i tegningerne til Tina Sakura Bestles Hund, Mette Vedsøs En pige med pigsko samt Inge Duelund Nielsens Mof og muren. Det gør dem nok nuttede, men overvejende på den tænksomme måde. Personerne er sjældent storsmilende eller groteske, ja, de er nærmest underspillede i modsætning til de store, udtryksfulde hoveder hos en illustrator som Otto Dickmeiss.
Nu debuterer Anna Jacobina Jacobsen som forfatter til billedbogen Ø. Forfatter er måske så meget sagt, for bogen er helt uden tekst. Historien starter med træerne. Træer, som står på øen. Træer med krøllede, krummelurede trækroner. Først set udefra, dernæst et helt opslag, hvor man er helt tæt ved kronerne, som ligner hår, man kan hvile sig på. Så følger en side, hvor vi er lidt på afstand af træerne og kan se et hus oppe i kronerne og et badekar på toppen af huset. Badekarret er forbundet til en sø forneden.
Der zoomes ind på huset og helt ind i værelset, hvor vi ser en pige ligge og sove og derpå vågne. Det er formidlet gennem tre lige store rammer og afslutningsvis en aflang ramme, som er stor nok til at pigen kan strække sin forsovede krop. Og sådan fortsætter det. Illustrationerne varierer mellem små og store rammer, helsidestegninger og hele opslag med kun én tegning. Det giver en fin afvekslende rytme i fortællingen.
Selve dramaet udspiller sig, da pigen åbner en dåse sardiner og opdager en lillebitte havfrue iblandt fiskene. Havfruen har en påfaldende lighed med pigen, og de to indgår i en relation, som ender med. at de begge forsvinder ned i søen. Allersidste tegning viser i fugleperspektiv hele øen foroven, omkranset af de svungne, krummelurede trækroner. Pigen er væk. Kun hendes tøj ligger tilbage.
Det hele slutter ø-formet og spejler bogens indledende del med den runde ø-formede kolofon – et i øvrigt ganske originalt træk.
Forudsætningen for liv
Blyantsstregerne giver tegningerne et blødt look, hvilket Jacobsen udfolder ved at skravere fladerne, skyggerne, husets overflade, vandet, jorden og ved nogle karakteristiske bølgede linjer på træernes bark. En gennemgående tematik i fortællingen er skiftet mellem farve og sort-hvid. Fortællingens sort-hvide univers skifter gradvist til farver, da havfruen dukker op. Bortset fra vandet i søen og i badekarret, som hele tiden har en blågrøn farve identisk med havfruens hår.
Da pigen tager havfruen med udenfor, kommer der farve på sommerfuglen, blomsterne og fuglen, men fortællingen går i sort-hvid, da havfruen bliver svimmel. Pigen handler resolut og begge ligger snart i badekarrets blågrønne vand. Det er et skønt storladent opslag, hvor pigens store hoved popper op af vandet og hendes nu røde tånegle stikker frem. Vi forstår, at vandet er en forudsætning for farver og altså liv.
En central scene i fortællingen udspiller sig, da pigen opdager, at havfruen er forsvundet ned i søen (da solen har fået alt vandet i badekarret til at fordampe) og spejler sig i hendes ansigt. Det fylder et helt opslag, hvilket giver læseren mulighed for at dvæle og rent faktisk opdage pigens spejlbillede.
Dette velsagtens klassiske motiv i billedkunsten antyder en psykologisk proces af en art. Hvad transformationen reelt betyder, er svært at afgøre. Vi har via H.C. Andersen indprentet fortællingen om havfruen, der valgte at blive menneske og endte med at blive ulykkelig. Her synes pointen snarere at være, at pigen forener sig med havfruen og vandets element.
Spillet mellem sort-hvid og farver, den elegante variation i illustrationernes størrelse samt den skraverede streg giver historien en poetisk gennemslagskraft. Bortset fra Bente Olesen Nyström er der ikke mange som excellerer i de ordløse billedbøger. Men nu vover altså Anna Jacobina Jacobsen illustratorpelsen, og det gør hun fremragende.
Anna Jacobina Jacobsen: ’Ø’. Jensen & Dalgaard. 32 sider, 319,95 kroner
Det er da en smule forvirrende med den titel. Forleden hørte jeg om romanen "Ø" af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Den var netop blevet oversat til italiensk.