Læsetid: 3 min.

Patty har en pistol

En ny podcastserie genopfrisker sagen om den amerikanske rigmandsdatter Patricia Hearst. Hun blev i 1974 kidnappet af en venstreorienteret terrorcelle og endte med at slutte sig til dem. Men var det tvang eller fri vilje?
I sagen om Patty Hearst behøver ingen at anstrenge sig for at fortælle den store historie. Noget af det, der fungerer bedst, er netop niveauskiftene mellem den konkrete kriminalhistorie og det bredere tidsportræt.

I sagen om Patty Hearst behøver ingen at anstrenge sig for at fortælle den store historie. Noget af det, der fungerer bedst, er netop niveauskiftene mellem den konkrete kriminalhistorie og det bredere tidsportræt.

AP Photo

6. april 2018

Patty har en pistol, og hun er ikke bange for at bruge den. Og så kan hun da også vagt og svævende fabulere over formålet med volden: At få den undertrykkende amerikanske stat til at afsløre sit sande repressive ansigt og derefter se kapitalismen og klassesamfundet styrte i grus, mens alle, uanset hudfarve, smider deres lænker ... eller noget.

Et år forinden var hun blot en 19-årig universitetsstuderende med en kæreste, der hed Steven, og en far med mange penge.

Historien om kidnapningen af Patricia Hearst er fortalt før, men nu gør Jeffrey Toobi, CNN’s mangeårige kriminal-og retsrapporter, det i igen en ny dokumentar, Patty Has a Gun: The Life and Crimes of Patricia Hearst.

Gennem syv episoder gennemgår Toobi, der også er forfatter til en bog om sagen, American Heiress, forløbet omkring kidnapningen af millionærarvingen, som under tilfangetagningen finder sympati for kidnappernes sag og går fra at være gidsel til at være kampfælle.

Og som noget nyt for CNN kan dokumentaren både ses og høres. Tv-stationen har nemlig produceret en podcastserie sideløbende med tv-dokumentaren. Et koncept, der lover godt: Lyt til tv. Hvil dine øjne, og hæng vasketøjet op imens.

Kidnapningen

Det hele begyndte den 4. april 1974, hvor det ringede på døren til en lejlighed nær Berkeley University i Californien. Udenfor stod tre medlemmer af Symbionese Liberation Army (S.L.A.) – en venstresnoet urban guerilla at sammenligne med andre af tidens terrorgrupper som The Weather Underground, men bare mere rundtosset i ideologien og diffus i forhold til de endelige mål.

Men denne forårsdag er målet klart: De vil kidnappe Patricia Hearst, datter af mediemogulen Randolph Hearst. Det lykkes, og hun tilbringer de første måneder låst inde i et skab, hvor hun efter eget udsagn bl.a. bliver voldtaget. Ikke desto mindre bliver hun gradvist mere sympatisk stemt over for sine kidnappere og ender to år efter med at blive dømt for bankrøveri.

Men blev Patty frivillig frihedskæmper eller tvunget terrorist? Det undersøger dokumentaren og kommer ikke nødvendigvis tættere på et endeligt svar. Til gengæld leverer den et interessant tidsbillede.

For scenen er fantastisk: Af alle skøre tider er begyndelsen af 1970’erne blandt de skøreste. Og af alle freaky steder tager Californien nok prisen. Og det er her, det sker.

På bagkant af Manson-familiens drab og Jim Jones’ masseselvmord finder en gruppe famlende unge med dominerende fædre sammen og kalder sig Symbionese Liberation Army. Og midt i energikrisen og med Watergate som bagtæppe er den generelle politiske tillid på et lavpunkt, selv for amerikanske standarder, så de unge har al mulig grund til at tænke, at alt stinker. Så hvorfor ikke afskrive det hele totalt? Og hvorfor skulle Patty ikke også?

Noget om samfundet ...

Det er efterhånden blevet en lidt kedsommelig skabelon i true crime-genren, at offeret skal være en smuk blond pige og forbrydelsen bestialsk, og det skal så undskyldes lidt ved at lave et fortællerspor, der ’siger noget om samfundet’. Uanset hvor forceret det så bliver, skal forbrydelsen sættes i en bredere kontekst, om det så er middelklassens forfald eller dårlig behandling af oprindelige folk.

I sagen om Patty Hearst behøver ingen at anstrenge sig for at fortælle den store historie. Noget af det, der fungerer bedst, er netop niveauskiftene mellem den konkrete kriminalhistorie og det bredere tidsportræt.

Sprælsk er formen i podcasten ikke. Pengene er nok blevet brugt på tv-versionen. Det skifter mellem nyhedsklip fra CNN’s arkiv og samtale i studiet mellem mellem to mænd med oplæserstemmer og tydelig mangel på egentlig forståelse for, hvad podcastmediet kan. Men indsigten er stor og problematikken både tidsspecifik og evig aktuel.

Og hvorfor ikke altid lave en lille lytteudgave for os, der er blevet trætte i øjnene?

'Patty Has a Gun: The Life and Crimes of Patricia Hearst' Podcast. CNN

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Anna von Sperling

Et eller andet sted i artiklen skulle "Stockholm syndromet" have været nævnt.

Katrine Damm, Maj-Britt Kent Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lidt ude af kontekst, men overskriften fik mig til at tænke på et gammelt Lou Reed nummer: 'The gun' - et fedt nummer....